I ni måneder lå Agrofusions fabrikker midt i en krigszone.

16 gange måtte medstifter og bestyrelsesformand Serhiy Sypko konstatere, at en af virksomhedens tre tomatfabrikker var blevet udsat for ødelæggende russiske angreb, indtil den ukrainske hærs november­offensiv fordrev besættelsesmagten.

Før krigen producerede Agrofusion 110.000 ton tomatpasta, der blev leveret til blandt andet Nestlé og Heinz. Det gjorde Agrofusion til Europas tredjestørste producent af tomatpasta og en vigtig arbejdsgiver i Mykolaiv-regionen.

I dag ligger store dele af Agrofusions marker brak. Der, hvor der skulle plantes friske tomater, ligger russiske ueksploderede miner. Nogle marker er ganske vist blevet ryddet, men der er enorm efterspørgsel efter Ukraines minerydningseksperter. Samtidig lider Agrofusion under, at de russiske besættere har røvet fabrikkerne. Agrofusion vurderer, at de har lidt samlede tab på 8 mia. ukraiske hryvnia, svarende til knap 1,5 mia danske kroner.

Nu står Agrofusion tilbage med en slunken pengekasse og store udgifter for at kunne retablere produktionen:

– Vi har en svær opgave foran os med at genopbygge fabrikker og genanskaffe landbrugsmaskiner. Besætternes omfattende ødelæggelser og røverier gør, at vi står over for massive investeringer. Så det er klart, at vi er presset på likviditeten, forklarer Serhiy Sypko.

Dansk hjælp bringer Agrofusion tilbage

I år er det Agrofusions mål at kunne nå op på ca. 60 procent  af førkrigsproduktionen. Lykkes de med det, vil det gøre en kontant forskel for Mykolaiv-regionen:

– På grund af krigen betalte vi kun 90 mio. hryvna (ca. 16,5 mio. kr.) i skatter sidste år. Vores håb er, at vi med restaureringsarbejdet får retableret så meget af produktionen, at vi skal betale over 300 mio. hryvnia (ca. 55 mio. kr.) i skat i 2023.

Hvis den plan skal lykkes, har Agrofusion brug for penge. De har allerede afholdt møder med den danske ambassade i Kyiv med henblik på at kunne drage nytte af den danske erhvervsstøtte gennem Ukrainefonden.

Som led i den danske støtte har regeringen oprettet en statslig låne- og garantiordning til genopbygning af kritisk infrastruktur og dansk eksport til Ukraine. Ordningen administreres af Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og har en kapacitet på 1 mia. kr. Midlerne skal blandt andet gå til at reducere den finansielle risiko for virksomheder, der engagerer sig i Ukraine.

Derfor retter Agrofusion nu en appel til kommercielle samarbejdspartnere i Danmark om at tilbyde afdragsordninger. 

– Vi håber at kunne erstatte stjålet og skadet udstyr med nyt købt på afbetaling. Hvis danske virksomheder hjælper, vil vi i 2024 ikke blot kunne have fået to tomatfabrikker tilbage i operation, vi vil også kunne lancere en ny tomatpulverfabrik bygget i samarbejde med de danske partnere, siger Serhiy Sypko.

Læs også: Send hjælp til Ukraine

Artikel fortsætter under billedet

Nyt DI-projekt skal hjælpe

Agrofusions problemer er langt fra enestående.

Serhiy Sypko leder også Mykolaiv-afdelingen af Føderationen af Ukrainske Arbejdsgivere – den vigtigste ukrainske arbejdsgiverorganisation. Medlemsvirksomhederne i Mykolaiv-regionen lider – udover manglen på likvider – af en stor mangel på kompetent arbejdskraft.

– Mange dygtige ansatte i regionen forsvarer Ukraine militært, og mange har forladt regionen uden at have planer om at vende tilbage. Derfor er det påtrængende at hyre og træne nye specialister, forklarer Serhiy Sypko.

Allerede før krigen led Ukraine under mangel på eksempelvis murere, elektrikere og industrioperatører, da de faglige uddannelser ofte blev anset som gammeldags og mindre fine end universitetsuddannelser.

Krigens omfattende ødelæggelser har øget behovet for faglærte kraftigt. Samtidig er muligheden for at uddanne dem blevet voldsomt forringet. 11 ud af 18 af regionens erhvervsskoler er blevet ødelagt som følge af den russiske invasion, og mange af de ukrainere, der kunne tænkes at lade sig opkvalificere, lider givetvis af psykiske eller fysiske følgevirkninger af krigen.

Genopretning for 2,8 trillioner kr. 

I år er DI og den danske fagbevægelse gået sammen om et nyt projekt i Mykolaiv-regionen. Projektet skal hjælpe ukrainske arbejdsgivere og arbejdstagere med at skabe de bedst mulige rammer for en grøn genopbygning, herunder et uddannelsessystem der kan bidrage til at løfte den enorme genopbygningsopgave. Projektet er en del af de humanitære indsatser, der er blevet igangsat som led i Ukrainefondens arbejde.

– Verdensbanken skønner, at det vil koste 2,8 trillioner kr. at genopbygge Ukraine. Det er en enorm opgave, og den skal gribes rigtigt an. Det er afgørende, at arbejdsmarkedets parter i Ukraine er med til at sikre, at der vælges de rette løsninger til genopbygningen, og det er vi glade for at kunne bidrage til, siger Marie Gad, chef for Global Udvikling og Bæredygtighed i DI.

Hun fortæller, at DI samtidig har et stort fokus på at hjælpe danske virksomheder, der gerne vil bidrage til genopbygningen på kommercielle vilkår.

Behovet, for at det humanitære engagement suppleres af kommercielle initiativer, understøttes af Serhiy Sypko fra Agrofusion.

– Danmarks kommercielle engagement er meget vigtigt for Ukraines virksomheder. Og jo hurtigere Ukraines virksomheder kommer på benene, desto hurtigere kan vi begynde at betale skatter til staten, siger Serhiy Sypko.

Han peger som eksempel på virksomheder som Grundfos og Danfoss, der allerede gør en stor indsats for at hjælpe Ukraine, og hvis produkter er afgørende for en grøn genopbygning.

Grundfos donerer millioner

Hos Grundfos er de glade for, at deres produkter gør en forskel i Ukraine:

– Vi ser det som en vigtig opgave at være med til at genopbygge Ukraine og hjælpe det ukrainske folk. Vi har blandt andet doneret udstyr, senest godt 900 pumper, samt mere end 20 mio. kr. sammen med Grundfos Fonden. Det hjælper her og nu, men vi ønsker også at gøre en forskel på lang sigt. Derfor var det vigtigt, at vi allerede få uger efter den russiske invasion kunne genoptage vores forretninger i Ukraine, så vi sammen med vores dygtige og modige kolleger i landet hurtigt og effektivt har kunnet bidrage til forsyningssikkerhed og en grøn genopbygning af Ukraine, siger Carsten Østergaard Pedersen, Business Development Director hos Grundfos. 

Læs også: Hundredevis af danske virksomheder vil genopbygge Ukraine