Geopolitisk usikkerhed, krig i Europa, pres på forsyningskæder, høje energipriser, inflation og en omfattende EU-regulering inden for bl.a. ESG er på kort tid er blevet en stor del af virksomhedernes hverdag.

Det skærper behovet for at forbedre de mindre og mellemstore virksomheders vilkår. Vilkår der kan få et løft af den kommende erhvervsfremmestrategi, hvor der frem til 2028 er afsat 2,5 milliarder kroner til indsatsen. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse drøfter den nye strategi og rammen for deres kommende investeringer torsdag den 8. juni.

- Udviklingen af en ny erhvervsfremmestrategi er et oplagt tidspunkt at stoppe op og se på, om staten bruger de mange penge til erhvervsfremme rigtigt. Her mener vi i DI, at det skal være enklere for virksomhederne at ansøge om erhvervsfremme, og vi kommer med nogle helt konkrete bud på indsatser, der vil styrke SMV’erne i en tid præget af stor usikkerhed, siger DI’s chef for erhvervsfremme, Jes Lerche Ratzer.

Han påpeger, at erhvervsfremmeindsatsen kan gøre en afgørende forskel for at ruste landets iværksættere og SMV’er bedre til at tage hånd om de mange forandringer, som påvirker deres hverdag lige nu.

- Men det kræver, at tilbuddene er let tilgængelige og tilpasset virksomhedernes behov. Der er vi langt fra i mål endnu, siger DI-chefen.

DI har i alt 16 forslag til at forbedre erhvervsfremmeindsatsen og styrke virksomhedernes vilkår, som kan læses her

1: Mindre bureaukrati

Forslagene er delt på tre områder, hvor det første tager fat på det bureaukratiske bøvl, der skræmmer mange virksomheder for at søge om adgang til støttemilliarderne.

Som Peter Rosenkrands, næstformand i Erhvervshus Sjællands bestyrelse og CEO i Knudsen Extrusion A/S udtrykker det:

- Unødigt bøvl og bureaukrati er en dræber for SMV’ers lyst til at bruge tilbud om erhvervsfremme. Derfor skal vi udvikle og forbedre indsatsen, så virksomhederne får reel værdi for deres tid og derfor vil anbefale andre virksomheder at bruge de mange gode tilbud.

Virksomhederne kan i dag risikere at vente op mod 12 måneder på at få udbetalt pengene til at styrke deres forretningsudvikling, fra at de reelt har afholdt udgifterne. Det skal laves om. Derfor foreslår DI, at der åbnes op for at anvende straksudbetaling af midler i erhvervsfremmeindsatsen.

2: Fokusér på fremtiden

DI foreslår desuden konkrete initiativer, der ruster SMV’er til fremtiden, bl.a. indenfor bæredygtighed. Camilla Haustrup Hermansen, formand for DI Produktion og viceadm. direktør og medejer i Plus Pack A/S fremhæver, at de mange nye regler om bæredygtighedsrapportering også påvirker SMV’erne, fordi de enten leverer til eller har samhandel med større virksomheder.

- Det handler om at komme godt fra start – og det er helt oplagt at igangsætte et erhvervsfremmetilbud, som hjælper SMV’erne med arbejdet og dermed understøtter deres konkurrenceevne, siger hun.

3: Sats på danske styrkepositioner

Det tredje område skal justere klyngernes rolle og styrke investeringer i styrkepositioner. Vandteknologi er et eksempel på dette, hvor Mads Sckerl, Senior Vice President, Kamstrup A/S og formand for DI Vand peger på, at der er behov for en national vandklynge i forlængelse af en vækstplan for vandområdet, der kan samle værdikæden blandt virksomheder, der er tilknyttet vandteknologi – fra iværksættere, SMV’er, store virksomheder, forsyningsselskaber, vandproducerende virksomheder, rådgivningsvirksomheder til forskningsinstitutioner.

Et andet eksempel er biosolutions, hvor Thomas Schmidt, CEO 21st.Bio A/S peger på, at Danmark har en global teknologisk førerposition efter års udvikling og investering.

- Den position skal vi bruge til at skabe ny grøn omstilling og ikke tage for givet. USA og Kina investerer tungt i at kunne det, vi kan, siger han.