07.07.23 DIB Nyheder

Konkurserne stiger igen og ligger på et højt niveau

Stigende omkostninger, høje renter og tilbagebetaling af coronalån har sendt konkurserne i vejret, forklarer DI’s cheføkonom

Der var 274 erklærede konkurser i juni blandt aktive virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 18,3 pct. flere end i maj.

- Stigende omkostninger, høje renter og tilbagebetaling af coronalån har sendt konkurserne i vejret. Konkurserne ligger på et højt niveau, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- Antallet af konkurser har over det seneste år ligget på det højeste niveau siden finanskrisen. Virksomhedernes budgetter er over det seneste år blevet sat under et stort pres, siger Allan Sørensen.

- Særligt byggebranchen har været ramt af ekstremt mange konkurser. Byggevirksomhederne er ramt af stigende omkostninger til materialer, mens de stigende renter har fået mange kunder til at trække følehornene til sig, siger Allan Sørensen.

- Der er lidt lys forude. Hovedparten af coronalånene er nu blevet betalt tilbage mens omkostningerne til energi og råvarer er kommet lidt ned igen. Det reducerer risikoen for konkurser, siger Allan Sørensen.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold