Erhvervslivs renteregning vokser 20 mia. kr. i år
Renterne er banket i vejret, og samtidig har forskellen mellem indlånsrente og udlånsrente ikke været større i 20 år, hvilket efterlader en regning hos virksomhederne, viser en ny opgørelse fra Dansk Industri.
Det er ikke kun boligejere, der har siddet og fulgt med i renten i den seneste tid. I erhvervslivet har der også været grund til at holde øjnene rettet mod rentekurverne, for der er store summer på spil. Virksomhedernes renteudgifter stiger nemlig med over 20 mia. kr. i år, viser nye beregninger fra Dansk Industri (DI).
- Det er rentehammeren, der rammer virksomhederne nu. Renterne har været stigende det seneste års tid godt og vel som et modsvar til inflationen, men det er altså først i år, at de for alvor rammer dansk erhvervsliv med en betydelig ekstraomkostning, siger Morten Granzau Nielsen, vicedirektør i DI.
- Der er ingen tvivl om, at 20 mia. kroner er er en meget voldsom stigning i renteomkostningerne. Også voldsommere, end vi har set det før.
Det er højere realkreditrenter, der står for den største andel af stigningen, og virksomhedernes renteudgifter til realkredit bliver øget med 16-20 mia. kr. årligt.
- Det skyldes, at mange virksomheder har realkreditlån med kort rentebinding, som vi kender det fra flexlån, så de højere renter slår meget hurtigere igennem i virksomhedernes økonomi sammenlignet med husholdningernes økonomi, forklarer Morten Granzau Nielsen.
Bankerne er langsomme til at hæve indlånsrenter
Realkreditlånene har fulgt med Nationalbankens rente op, hvilket også har været tilfældet for bankernes udlånsrenter. Men stigningen i indlånsrenterne er ikke kommet med op i samme takt. Dermed er bankernes rentemarginal – altså forskellen på indlånsrenten og udlånsrenten – øget, så den nu er på det højeste niveau i over tyve år.
- Bankerne har været meget konsekvente med at hæve udlånsrenten i takt med Nationalbankens rente, mens det går noget mere trægt med indlånsrenten, siger Morten Granzau Nielsen.
- Det betyder, at udgiften stiger på virksomhedernes banklån, men at de langt fra får det samme igen, når de har penge stående i banken, og det øger altså isoleret set virksomhedernes renteudgifter til bankerne med 5-6 mia. kr. årligt.
Vicedirektøren er helt på det rene med, at bankerne også har stigende udgifter, de skal have dækket, men han håber dog, det retter sig.
- Først og fremmest skal virksomhederne selvfølgelig indstille sig på en periode med et højere renteniveau og indrette sig derefter. Men man kan da også ønske, at bankerne hæver renten på indlån lidt hurtigere, så rentemarginalen finder et mere normalt niveau, lyder det fra Morten Granzau Nielsen.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.