DI: Milliardbeløb til iværksættere er et stort skridt fremad
DI roser regeringens beslutning om at forbedre vilkårene for iværksættere med en milliardinvestering over de næste år. DI har forslag klar til indsatsområder.
Erhvervsminister Morten Bødskov varsler en større investering for at styrke den danske iværksætterkultur. Regeringsgrundlagets 300 mio. kr. er således nu øget til 1,5 mia. kr. frem mod 2027, skriver Berlingske Tidende torsdag.
Og det er enormt positivt, vurderer DI’s fagchef for iværksætteri, Sine Linderstrøm.
- Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre, at Danmark bliver et af de bedste lande, at starte og udvikle virksomhed i. Det kræver, at det også bliver prioriteret økonomisk, siger hun.
Hun har flere forslag til, hvordan hjælpen skrues bedst sammen. DI præsenterede i foråret et iværksætterudspil med 14 konkrete forslag som inspiration til politikerne.
- Der er nu endnu flere af de vigtige initiativer, der kan blive realiseret. Det er vi naturligvis enormt glade for – ikke mindst på de mange seje danske iværksætteres vegne.
Læs DI’s iværksætterstrategi her
Sænk aktie- og kapitalbeskatning
Blandt disse forslag fremhæver hun, at det er nødvendigt, at det bliver mere attraktivt at investere i iværksættervirksomheder. Derfor bør der først og fremmest være fokus på at sænke aktie- og kapitalbeskatningen samt løser problemet med lagerbeskatning ved børsnoteringer.
Desuden er det vigtigt, at det bliver nemmere at tildele medarbejderaktier, og at diversiteten i iværksættermiljøet bliver styrket.
- Det er også vigtigt, at politikerne fastsætter et klart mål for iværksætterstrategien. Vi foreslår konkret et mål om 1.000 nye vækstiværksættere om året i 2030. Det vil få os tilbage på niveauet fra før finanskrisen, siger Sine Linderstrøm.
Ifølge Berlingske Tidende vil fordelingen af beløbet indgå i regeringens iværksætterstrategi, der lægges frem senere i år.
- Vi er et lille land og en åben økonomi, og vi klarer os kun i fremtiden, hvis vi skaber de rigtige rammer til morgendagens virksomheder, siger Morten Bødskov til avisen.
Et års gratis medlemskab for iværksættere
Vil du være en del af Danmarks største erhvervsorganisation med mere end 20.000 medlemmer? DI ønsker at hjælpe iværksættere i opstartsfasen, og derfor kan du få adgang til rådgivning, netværk, events mv. ganske gratis det første år.
Læs mere herHold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.