- Vi har været afventende i forhold til at få en klar melding fra staten. Den har vi nu, og med det afsæt vil vi så se, hvordan vi bedst får enderne til nå sammen, fortæller projektdirektør David Dupont-Mouritzen.

Foto: HØST PtX
08.10.24 DIB Nyheder

Aktører på spring til nyt dansk energieventyr

Et af landets største brintprojekter, HØST PtX ved Esbjerg, går i offensiven, efter at regeringens plan for ny infrastruktur langt om længe er kommet på plads. Danmark kan få central rolle i Europa, selv om forsinkelse ærgrer DI.

En afgørende brik kom tirsdag endelig på plads i et kompliceret puslespil om et nyt dansk energieventyr. Det skete, da regeringen fremlagde den længe ventede finansieringsmodel for en brint-infrastruktur, som har været et manglende led i kæden i udviklingen af en ny, klimavenlig energikilde.

Over 70 brint- og Power-To-X-projekter er på tegnebrættet rundt i landet, men de fleste har indtil videre været skitser i skuffen, der afventede de nødvendige brintrør som er afgørende for at kunne transportere det flydende brændstof fra producenter til kunder.

- Det er på mange måder en stor dag for den danske industri og faktisk også for hele Europa. Vi kan placere Danmark helt centralt i brintforsyningen af Europa med de store havvindspotentialer i Nordsøen og nu koblingen til at afsætte strømmen i brintproduktion, der både kan lagre energien og omstille de sektorer, der ikke direkte kan elektrificeres, siger DI Energis branchedirektør Troels Ranis. 

Tager nu de næste skridt

HØST PtX ved Esbjerg, et af Danmarks største brintprojekter, er tilfredse med, at der nu endelig er et komplet aftalegrundlag for en dansk brintinfrastruktur. Med den sidste delaftale på plads går arbejdet i gang med at forberede de kommende udviklingsindsatser.

Projektdirektør David Dupont-Mouritzen ser det som et vigtigt skridt fremad i forhold til afklaring om en kommende brintinfrastruktur. Nu kan udviklingen af HØST fortsætte med visheden om, at staten vil arbejde videre med en brintinfrastruktur, der forbinder os til det tyske marked.

- Vi har været afventende i forhold til at få en klar melding fra staten. Den har vi nu, og med det afsæt vil vi så se, hvordan vi bedst får enderne til nå sammen mellem markedsmuligheder, projektmodning og adgangen til en brintinfrastruktur, fortæller han.

Investeringer på 10 mia. kr.  

Planen for HØST PtX blev præsenteret tilbage i 2021 baseret på statens udmeldinger om store mængder offshore vindenergi fra en energiø, Thor havvindmøllepark og Energinets meldinger om geografisk differentieret tariffer. HØST har en samlet investeringsplan på næsten 10 mia. kr. med fokus på at producere grøn brint til det tyske marked. Selve udviklingen og forundersøgelser koster omkring 500 mio. kr., og nu er projektet altså klar til at fortsætte arbejdet med at dokumentere levedygtigheden af en dansk-tysk brintøkonomi.

- Vi har allerede investeret massivt i brint i Danmark. Derfor er det godt at se, at staten nu også kommer på banen, for industrien har brug for en solid makker i form af staten, hvis vi lykkes med grøn omstilling. Og der er ingen tvivl om, at desto mere stålsat staten er på at sikre et brintrør til Tyskland, desto højere bliver de danske muligheder for at producere og levere brint til den tyske industri og vores vigtigste samhandelsparter, siger David Dupont-Mouritzen.

Læs mere om regeringens udspil her

Vi vil lægge os lige i halen af idriftsættelsen af brintrøret. David Dupont-Mouritzen, projektdirektør, HØST PtX

Løftestang for Tyskland

En væsentlig brik i at skabe en dansk brintsucces er netop koblingen til Tyskland. Derfor er signalværdien også stor, når Danmark nu går forrest med beslutningen om en brintinfrastruktur, vurderer projektdirektøren.

Danmark er nemlig ikke alene om at forløse det store brintpotentiale. I Tyskland spiller man en lige så central rolle, da brintrøret på den anden side af grænsen, naturligt skal forbindes til de tyske industrikunder.

- Vi har nu givet bolden op i Danmark og regner med at tyskerne returnerer i vanlig resolut stil. Derfor er vi også meget aktive i at støtte vores danske og tyske partnere i dialogen, så vi kan få lavet en aftale, der binder de to stater til at bygge den grænseoverskridende strækning hurtigst muligt, siger Troels Ranis.

Tyskerne har præsenteret en stor plan for deres ”kernnetz”, hvor 10.000 km rørstrækning skal bygges og genanvendes. Derfor er dialogen mellem det danske og det tyske statsapparat helt central, hvor udmeldingen i første omgang gik på idriftsættelse i 2028. Nu forventes det at hedde 2032, med mulighed for 2031.

Forsinkelse ærgrer DI

Det ærgrer dog samtidig DI’s branchedirektør, at projektet bliver forsinket. Det skubber til usikkerheden blandt de kommercielle aktører. Derfor er det bydende nødvendigt, at regeringen og myndighederne nu gør alt der står i deres magt for at få nedbrudt de barrierer, der står i vejen for så tidlig idriftsættelse af røret som muligt.

For at give grønt lys til at bygge det 15 mia. kr. dyre brintrør, har staten bedt industrien forpligte sig til 44 procent af brugen af røret inden investeringen foretages.

 - Denne model er ikke enkel i sig selv, fordi investeringsrisikoen ikke alene hviler på det enkelte projekt, men også på de øvrige projekters realisering for at kunne opfylde kravet om brug af brintrøret, som de kommercielle aktører skal forpligte sig til. Derfor er det nødvendigt at kigge hinanden dybt i øjnene og bryde modellen op i segmenter, hvor virksomhederne kan være med på deres respektive projekter, siger Troels Ranis.

HØST PtX vil også gerne have fart på og går efter at have fabrikken klar ved Esbjerg kort tid efter, at røret er på plads.

- Vi vil lægge os lige i halen af idriftsættelsen af brintrøret, siger David Dupont-Mouritzen.

Læs også: Her er nøglen til det næste grønne væksteventyr

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Troels Ranis

Troels Ranis

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3683
  • Mobil +45 2328 5056
  • E-mail trra@di.dk

Relateret indhold