Debat: Grønt græseventyr kræver støttekroner
Uden produktionsstøtte bliver grøn bioraffinering ikke det vindmølle-eventyr, vi havde håbet på, skriver Steen Bitsch, CEO i Vestjyllands Andel i et debatindlæg.
Der blev rynket på næsen og sagt et modvilligt ”uhhhmm”, da daværende fødevareminister Mogens Jensen tilbage i 2020 indviede Danmarks første gårdanlæg til bioraffinering af græs. Til ære for pressen og de fremmødte gæster tog han en solid skefuld af det færdige græsprotein, inden han kappede snoren til anlægget.
Dengang blev græsprotein kaldt ”en potentiel grøn revolution for landbruget”, og selvom der er løbet mange ministre igennem åen siden 2020, er potentialet det samme. Ikke mindst fordi Vestjyllands Andel og Ausumgaard - efter 4 år som producenter/aftagere af græsprotein – har leveret et solidt proof of concept.
Selve proteinpastaen fra udvindingsprocessen anvendes i foderblandinger til økologiske grise og høns, mens restproduktet - også kaldet pulpen - anvendes som hhv. biomasse i et biogasanlæg eller fodermiddel til kvæg. Et skoleeksempel på landbrugets vilje og evne til at arbejde biocirkulært og udnytte ressourcerne på den bedst mulige måde. Under samtidig hensyntagen til denne grønne omstilling.
Vindmølle-eventyret kan forsvinde
Udfordringen er dog, at vi får særdeles svært ved at indfri det førnævnte potentiale under de nuværende rammevilkår, hvor Landbrugsstyrelsen ”kun” yder støtte til modning af projekter og delfinansiering af nye anlæg. Støtten er ganske enkelt ikke tilstrækkelig ift. at få business casen til at hænge sammen, hvorfor incitamentet til at investere yderligere selvsagt forsvinder. Skønne, spildte kræfter hvis vi bare kaster håndklædet i ringen og accepterer, at grøn bioraffinering ikke bliver det vindmølle-eventyr, som vi havde håbet på.
Men den slags opgivenhed kender vi ikke i landbruget. Især fordi grøn bioraffinering er et oplagt middel til at løse nogle af erhvervets aktuelle udfordringer ift. at sikre en mere bæredygtig produktion. Først og fremmest bidrager græsprotein til minimeret import af klimabelastende sojaprotein. De positive sideeffekter ved at omlægge en større del af dyrkningsfladen til græs er dog langt flere.
Øger biodiversitet og kulstofoptag
Ved omlægning til græsdyrkning mindskes pesticidforbruget markant. Altså bidrager grøn bioraffinering positivt med løsninger på den højaktuelle biodiversitetskrise, hvor vi har et fælles ansvar for at skabe fremtidens danske landskab.
Derudover er en græsmark et perfekt ”redskab” til at binde kulstof i jorden og minimere både mængden af CO2 i atmosfæren og udvasket kvælstof, hvilket gør afgrøden relevant til anvendelse på drikkevandsbeskyttede arealer.
Generelt bidrager grøn bioraffinering til den gode fortælling om, at dansk landbrug er med til at sikre en nødvendig forsyning af mad og energi til befolkningen. I dén fortælling indgår et intensiveret fokus på genanvendelse af restprodukter, som er med til at sikre merværdi af klodens sparsomme ressourcer.
Argumenterne for at skubbe yderligere til udviklingen af grøn bioraffinering er mange, men hvis det skal være et nyt vindmølle-eventyr, er vi nødt til at finde inspiration i netop den industri. Grundlæggende ønsker vi os en model, som vi kender fra både vindmølle- og biogasindustrien, hvor støttekronerne dækker forskellen mellem produktionsprisen og salgsprisen. På dén måde får vi de rette forudsætninger for at udnytte og videreudvikle græsproteinkonceptets biocirkulære potentiale.
Hvor skal pengene komme fra?
Spørgsmålet er så, hvor disse nødvendige støttekroner til udviklingen af grøn bioraffinering skal komme fra? Et kvalificeret bud kunne være puljen på 10 mia. kr., som den grønne trepart har nedsat til pyrolyse-teknologien, hvis forudsete potentiale ift. CO2-reduktion af landbrugets udledninger netop er blevet reduceret til under en sjettedel.
Med grøn bioraffinering har vi at gøre med en moden teknologi, hvis positive sideeffekter allerede er dokumenteret. Nu handler det ”bare” om skalering. Og indfrielse af den potentielle grønne revolution for landbruget, som på sigt kan resultere i, at vi ikke behøver rynke på næsen, når vi spiser græsprotein. Så er det nemlig den nye must-have ingrediens på middagsbordet.
DI Debat
DI Debat
Her kommer medlemmer til orde med synspunkter om vigtige emner for deres virksomhed.
Vi forbeholder os retten til at udvælge og beskære indlæg i forhold til pladshensyn og relevans. Du kan sende dit indlæg til redaktør Uffe Hansen på ufha@di.dk eller ringe på 3377 3888 for yderligere info.
Synspunkter på DI Debat er ikke nødvendigvis udtryk for DI’s holdning.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.