Genopfyldningen af den danske Ukrainefond giver mulighed for at styrke det danske bidrag til genopbygningen af Ukraine, mener Marie Gad, underdirektør med ansvar for Global Udvikling & Bæredygtighed i DI.

11.10.24 DIB Nyheder

Penge til Ukrainefonden giver danske eksportmuligheder

800 millioner ekstra kroner til den danske Ukrainefond kan øge danske virksomheders eksport til Ukraine.

Folketingets finansudvalg har vedtaget et aktstykke, der øger Ukraine-indsatsen under Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, fra den nuværende kapacitet på 1 milliard kr. til lige knap 1,8 mia. kr. Dertil kommet, at det på regeringens finanslovsforslag for 2025 foreslås at øge kapaciteten med yderligere 1 mia. kr.

-Det er fantastisk med de nye midler, for det betyder både mere kommerciel støtte til Ukraine og den vigtige genopbygning, men også nye muligheder til de mange danske virksomheder, som laver forretninger i Ukraine – både i SMV-segmentet og de helt store spillere. Dem vil vi meget gerne høre fra, hvis de f.eks. har brug for risikoafdækning eller har en ukrainsk kunde, der har brug for finansiering, siger Mathias Secher, chef for Strategi og Analyse i EIFO, i en pressemeddelelse.

Virksomheder har stået i kø

I Dansk Industri (DI) er Marie Gad, underdirektør med ansvar for Global Udvikling & Bæredygtighed, også begejstret for, at EIFO får tilført flere midler til Ukraine. 

- Virksomhederne har stået i kø for at bruge ordningen til at sikre handelen med deres ukrainske partnere mod de risici, der naturligt er, når man handler med et land som Ukraine. Genopfyldningen giver dermed mulighed for at styrke det danske bidrag til genopbygningen af Ukraine ved at understøtte markedet. Det er rigtig godt for Ukraine og giver samtidig god mening for Danmark. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med EIFO og se pengene komme ud og arbejde i konkrete projekter, siger Marie Gad. 

Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for finansiering og risikoafdækning i forbindelse med danske forretninger i Ukraine, så deltag på det kommende webinar den 31. oktober 2024. 

Link til webinaret kan findes på EIFO Ukraine 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Marie Gad

Marie Gad

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3789
  • Mobil +45 2949 4447
  • E-mail msh@di.dk

Relateret indhold