Hvis der er mere end fem procents forskel mellem mænd og kvinders løn for samme arbejde, skal der ske et eftersyn i virksomheden.

Det bliver virkeligheden, når EU’s direktiv om løngennemsigtighed senest i 2026 er implementeret i dansk ret.

- Opnåelse af ligeløn er et reelt problem, der skal løses. Direktivet om løngennemsigtighed kan bidrage til det, selv om andre faktorer som eksempelvis øget ligedeling af forældreorloven og et mindre kønsopdelt arbejdsmarked nok er endnu vigtigere, siger Morten Lind Eisensee, Personalejuridisk chef i Dansk Industri (DI).

Han påpeger samtidig, at direktivet kan give især små og mellemstore virksomheder betydelige administrative byrder, ligesom bevisbyrden i ligelønssager som udgangspunkt vendes om.

- Det betyder med andre ord, at det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at en forskel i løn mellem mænd og kvinder ikke er et udtryk for diskrimination, siger Morten Lind Eisensee.

Han fortsætter:

- Direktivet lægger desværre op til ganske mange juridiske gråzoner, der kan give årsag til konflikter, hvis det ikke bliver helt tydeligt for alle, hvad reglerne konkret betyder. Derfor vil vi fra DI’s side følge det danske lovarbejde tæt og give input, så de administrative byrder minimeres, og reglerne fremstår så klare og letforståelige som muligt.

Se mere om de specifikke krav: Nye regler om løngennemsigtighed på vej 

Virksomheder er ikke klar

Ifølge Morten Lind Eisensee vil det samtidig også være fornuftigt, hvis regler og vejledninger bliver klar i god tid, så virksomhederne får tid til at indrette sig efter dem. Det understøttes af konklusioner i den årlige udgivelse IT i Praksis, som Rambøll Management Consulting og Dansk IT står bag. Den viser, at det kun er hver fjerde af Danmarks 1.000 største virksomheder, der ”i høj grad” har vurderet konsekvenserne af EU-direktivet.

- Det er en stor opgave at blive klar til, hvis man skal starte fra nul. Men samtidig er direktivet i vid udstrækning blot udtryk for det, der i mange virksomheder allerede er god tone i forhold til at have en gennemtænkt og gennemsigtig lønstruktur. Derfor vil mange – og især de større virksomheder - allerede være ganske langt i processen, siger Morten Lind Eisensee.

Han har samtidig forståelse for, at mange virksomheder ikke helt er nået hen til opgaven med løngennemsigtighedsdirektivet endnu.

- Der er virkelig mange nye regler og krav, som virksomhederne skal tage sig af. Da de endelig var nået næsten i mål med GDPR, kom CSRD og derefter de nye krav om arbejdstidsregistrering. Så vi kan godt forstå, hvis virksomhederne føler sig helt oversvømmet af administrative forpligtelser – i særdeleshed fra EU, siger Morten Lind Eisensee.

Læs analysen: Papirarbejde er dyrt for danske virksomheder og regningen vokser