Peter Bogh Lindgaard er vant til at håndtere meget dokumentation og mange regler. Som direktør i virksomheden DermaPharm, der udvikler og fremstiller hud- og hårplejeprodukter, er præcis og troværdig dokumentation en del af virksomhedens grundlæggende vilkår, for at være en succes.

Derfor håndterer virksomheden en af de største produktporteføljer af svanemærkede produkter, og samtidig gennemføres hver måned eksterne audit af virksomheden for at sikre, at diverse certificeringer og mærkninger er overholdt.

Men – og der et stort men, for den dokumentation og de regler man skal leve op til skal også give mening. Og det gør det ikke altid, fortæller han.

- Vi skal naturligvis have styr på reglerne, og har derfor også en compliance-afdeling, der er større end normalt. Vi er vant til at arbejde med meget administration, men vi ser i stigende grad, at der bliver gennemført lovgivning, som pålægger os opgaver, der er svært at se meningen med, siger Peter Bogh Lindgaard og fortsætter:

- Jeg forstår ikke, at man ikke får inddraget virksomhederne noget tidligere i lovgivningsprocessen, så vi undgår at problemerne først kommer op til overfladen, når hegnspælene er sat.

Kompleks emballage-lov

Som eksempel peger direktøren på producentansvaret for emballage. Loven betyder kort fortalt, at alle virksomheder der tilgængeliggør emballage eller emballerede produkter i Danmark, får ansvaret for emballagen. De betaler derfor en afgift, som finansierer indsamling, sortering og behandling for det emballageaffald, der ender i en skraldespand i Danmark.  Kort sagt, vil producenterne for fremtiden tage den del af borgernes affaldsgebyr, der handler om emballageaffaldet.

Dermapharm sælger hovedparten af sine produkter til brand owners eller til privat label kunder, hvor flere af dem er såkaldte mikrovirksomheder i et producentansvarsperspektiv.

Lovgivningen lægger ikke entydigt ansvaret for afgiftsregistrering og betaling hos brand owner. Derfor er det i flere tilfælde producenterne, der skal registrere og betale afgiften på vegne af brand owner. På registreringstidspunktet bliver emballageafgiften behandlet som dansk. Dermed tages der ikke højde for om brand owner rent faktisk eksportere produkterne ud af Danmark.

Dobbelt betaling ved eksport

Peter Bogh Lindgaard forklarer videre, at når slutbrugeren er i et andet land, skal emballageafgiften betales af brand owner i eksempelvis Tyskland. Dermed vil lovgivningen afstedkomme dobbelt betaling for en stor del af eksportandelen.

- Vi skal derfor til at arbejde med refusion – enten gennem DermaPharm på vegne af vores kunder eller direkte af vores kunder, siger han.

Imens skal staten fastlægge klare dokumentationskrav og følge konkret op på refusionssagerne – så afgiften ikke betales to gange af de danske eksportvirksomheder og dermed også vil være konkurrenceforvridende.

- Det gør hele administrationen unødigt bøvlet, og det kunne være undgået, hvis den problematik havde været på bordet tidligere i lovgivningsprocessen, siger Peter Bogh Lindgaard.

Læs også: Medlemsstorm om regelvanvid efter DI-kampagne

Administration tager overhånd

Han nævner desuden EUDR-direktivet, der skal sikre mod skovrydning og ESG-rapporteringer som skal understøtte den grønne omstilling, som i sin intention er positive, men i praksis er skruet alt for komplekst sammen. Læg dertil krav om månedlige afrapporteringer til Danmarks Statistik, staten, kommunerne m.fl.

- Jeg har forståelse for at der er brug for ekstra indsats på forskellige områder. Men det er mange bække små, som gør at administrationen tager overhånd. Og jeg er da helt i tvivl om, hvorvidt vores indberetninger til de forskellige instanser overhovedet bliver brugt. Jeg har svært ved at forestille mig, at hvis kunden i butikken skal vælge mellem fire slags shampoo først læser ESG-rapporterne fra de fire virksomheder bag, siger direktøren.

Læs også: ”Regelvanviddet er direkte destruktivt”

DI: Frustration i mange virksomheder

Mange af DI’s medlemmer kæmper med at håndtere den stigende byrde af love og regler, fortæller chefkonsulent inden for miljøpolitik og cirkulær økonomi, Jacob Gullak Andersen.

- Dermapharms oplevelse er langt fra enestående. Om det så handler om eksport, rapportering på tekniske design kriterier eller slet og ret at hitte rundt i, hvem der er ansvarlig for hvad, så giver det anledning til frustration blandt mange danske virksomheder, siger han.

Eksempelvis har det været en udfordring, at myndighederne har ændret reglerne for producentdefinitionen, altså hvem der får ansvar for hvilke typer emballage, midt i hele processen.

- Det betyder at man som virksomhed kan have sat sig ind i det og haft orden i penalhuset, for så at konstatere at reglerne var ændret og man så skulle starte forfra, siger Jacob Gullak Andersen.

Læs også: ”Hvorfor bliver disse regler overhovedet indført”

Fokus på freeriders

Det øgede administrative arbejde med producentansvaret er dog ikke til at komme helt uden om.  DI har kæmpet for at begrænse bøvlet ved eksempelvis at insistere på en harmonisering af reglerne på EU-niveau.

- Vi er også meget opmærksomme på, er når nu producenterne tager regningen for emballageaffaldet, så skal borgerne også mærke at deres affaldsregning bliver mindre. Pengene må ikke forsvinde ned i et sort hul i en kommunekasse. I skrivende stund har vi ekstra fokus på freeriders, altså virksomheder som burde være med, men ikke er det. Der har vi et særligt fokus på platforme baseret udenfor EU, som f.eks. TEMU og Shein, der sender meget emballage ind i landet, forklarer Jacob Gullak Andersen.

Læs også: ”Regelbølge rammer vores konkurrenceevne”