12 minutter. Så hurtigt kan en drone tilbagelægge flyveturen på 25 kilometer fra Grenå til Anholts vindmøllepark. Og lige så hurtigt kan reservedele eller værktøj dermed bringes ud til teknikeren i den 140 meter vindmølle, som derfor hurtigere og billigere kan få vingerne i sving igen.

Det beviste Holo på testture i 2022 og 2023 i et projekt i partnerskab med Ørsted og DSV. Projektet er endnu ikke gjort permanent, men for Holos direktør Mathias Vinter er det et lovende eksempel på potentialet ved de ubemandede flyvninger.

- Det var faktisk helt vildt, hvor godt det projekt lykkedes. Dronen sikrer, at vindmøllerne hurtigt kan komme i gang igen. Det ville have taget timer eller dage at få vindmøllerne repareret, hvis der først skulle skaffes et skib til transporten. Og det er naturligvis markant dyrere, fortæller han.

Projektet er nu ved at blive implementeret i andre lande, hvor der er endnu større besparelser end ved Anholt.

Holo har også i andre projekter vist dronernes værdi. Eksempelvis testfløj virksomhed en rute mellem Ærø og Svendborg Sygehus i 2022, hvor dronen kunne transportere blandt andet blodprøver. Og i et tredje projekt agerede Holos droner flyvende kran med en løfteevne på 200 kilo.  

Læs også: ”Vi ser dig, før du ser os”

Stort potentiale offshore 

Holo blev grundlagt af landets største bilimportør Semler Gruppen i 2016 efter en strategisk beslutning om at blive en leverandør af transportløsninger i bredere forstand. I dag er 15 medarbejdere tilknyttet Holo, og af de mange projekter har netop servicering af offshore industrien markeret sig som det mest lovende område.

Det skyldes ikke mindst, at det er noget nemmere at få godkendt flyvninger på åbent hav, hvor risikoen for styrt ikke forårsager større skader på andet end dronen selv.  Holos flyvninger foregår ved at dronen er uden for synsvidde. Dronepiloten følger således flyvningerne fra Holos kontor i det københavnske nordvest kvarter.

Succesen ved Anholt har vakt interesse i offshore- og vindmøllebranchen generelt. Og det kan åbne mulighederne for eksport, forklarer Mathias Vinter.

- Vi arbejder på et projekt i den tyske del af Nordsøen, hvor vi til sommer forventer testflyvninger til offshore parker. Det er super interessant for os, fordi potentialet er rigtigt stort, siger han.

Ifølge Mathias Vinter er der dog en udfordring på eksportmarkedet, fordi selv om landende i Europa som udgangspunkt er underlagt den samme lovgivning, kan der være forskelle på eksempelvis segregation mellem bemandet og ubemandet i luften.

Læs også: DI: Fjern bremseklodser for innovativ dronesektor