Meget tyder på at erhvervslivets opfordring er blevet hørt af landets unge, der skal vælge deres videreuddannelse. Torsdag blev optagetallet på landets videregående uddannelser offentliggjort, og de viste nemlig en stigning i søgningen mod de tekniske (STEM) uddannelser.

Samlet blev 61.351 ansøgere tilbudt en plads på en videregående uddannelse. Og det viser samtidig, en markant fremgang på 6 procent i interessen for søgning mod eksempelvis STEM-uddannelserne.

Stigningen i interessen glæder Dansk Industris (DI) underdirektør for uddannelse og forskning, Mikkel Haarder. Men der er også malurt i bægeret.

- Det er dejligt at se, at så mange unge mennesker har lyst til og mod på at uddanne sig. Og det meget glædeligt at se, at der er stor og stigende interesse for de tekniske uddannelser. Når det er sagt, overtages glæden hurtigt af en ærgrelse over, at der ikke er det nødvendige antal studiepladser på en lang række IT- og STEM-uddannelser, siger han.

Færre får en STEM-uddannelse

Der er eksempelvis en tilbagegang i antallet af optagede studerende på tekniske uddannelser på 1 procent, selvom ansøgertallene viser en fremgang på hele 11 procent. Antallet af afviste ansøgere stiger altså, samtidig med at en af virksomhedernes største udfordringer er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

- Det er som at smide guld på gaden, når vi afviser kvalificerede ansøgere stil STEM-uddannelserne, udelukkende af den årsag at vi ikke har studiepladser nok. Det er nedslående at se, en stor andel af dem, der har angivet, de har interesse for de tekniske uddannelser, ikke kan få en plads, siger Mikkel Haarder.

Brug for flere studiepladser

DI opfordrer regeringen til sammen med de politiske aftalepartier hurtigst muligt at sætte sig sammen og genoverveje den aftale om begrænsning af uddannelsespladserne på universiteterne fra 2025, der er aftalt tidligere på året.

- Den sektordimensionering må altså væk, og antallet af uddannelsespladser på blandt andet STEM-uddannelserne må tværtimod sættes op, så de unge kan få lov til at vælge de uddannelser, de selv og erhvervslivet efterspørger. Dimensionering giver mening i forhold til uddannelser med efterfølgende stor ledighed, men ikke på uddannelser hvor virksomhederne i den grad efterspørger flere kandidater, pointerer Mikkel Haarder.