Det er ikke just handels- og erhvervspolitikken, som dominerer retorik og mediedækningen i den amerikanske valgkamp, der står til at blive mellem republikaneren Donald Trump og demokraten Kamala Harris.

Ikke desto mindre kan valgresultatet få betydning for en række vitale områder for dansk erhvervslivs potentiale på Danmarks største eksportmarked. I 2023 blev der således solgt varer for over 193 mia. kr. i USA. Landets førerposition ventes bevaret uanset, hvem der bliver landets næste præsident.

- USA er på alle måder en helt afgørende og vigtig historisk partner for Danmark, dansk sikkerhed og velstand. Derfor vil vi i DI arbejde tæt sammen med en ny administration efter valget – uanset hvem der vinder, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

DI’s to eksperter på det internationale område, underdirektør Peter Thagesen og seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard, beskriver nedenfor de centrale områder.

Handelspolitik

Både Demokraterne og Republikanerne er i grunden arbejderpartier, og derfor har Trump og Harris fokus på at understøtte amerikanske arbejdspladser - ”America First”. Der er dog forskelle på, hvordan de går til den dagsorden:

Trump kan forventes at indføre straftold – både til venner og fjender og dermed også mod Europa. Han truer med at lægge told på varer fra lande, som ”snyder” i handel. I Trumps optik vil det sige lande, der har et handelsoverskud med USA. Og Danmark har som bekendt et kæmpe handelsoverskud.

Harris forventes ikke at stramme straftoldene – men hun forventes heller ikke at slække på de kendte bremseklodser, som Trump indførte i sin seneste regeringstid, hvor der blev indført told på stål- og aluminium pga. striden om statsstøtte til luftfartsindustrien. EU svarede dengang igen med ekstra told på f.eks. peanutbutter, bourbonwhiskey, cigaretter og corn flakes.

Harris kan desuden forventes at videreføre USA’s skærpede kurs overfor samhandlen med Kina.

Sikkerhedspolitik

Her er der mest på spil i det bredere perspektiv. Trump og hans vicepræsidentkandidat J.D. Vance har slået fast, at Ukraines integritet ikke har betydning for USA's sikkerhed. Krigen med Rusland bør afsluttes med en fredsslutning, der imødekommer Ruslands territorielle krav, så USA ikke længere skal bruge penge på Ukraines forsvar. Trump tillægger det ikke stor opmærksomhed, at Putin i givet fald vil fortsætte med at destabilisere russiske nær- og fjernområder.

Hvis Harris vinder valget, kan vi derimod forvente en fortsættelse af USA’s støtte til Ukraine, og dermed et bidrag til at stoppe Putins ekspansionsplaner.  

Klimapolitik

Her er der store forskelle med meget på spil for den grønne sektor - både i forhold til de fremadrettede muligheder i USA, men også i forhold til de grønne ambitioner på globalt plan.

Trump vil formentlig igen trække USA ud af Paris-aftalen til skade for den grønne omstilling. Harris er mere grøn og kan forventes at fastholde og videreføre klimaindsatsen både i USA og globalt. Dog forventes hverken Trump eller Harris at rulle Inflation Reduction Act (IRA) tilbage, og skulle Trump alligevel ønske det, vil det blive svært at få den tilbagerulning igennem Kongressen. IRA'en skaber en betydelig grøn omstilling af USA – og mange arbejdspladser. Især det sidste ønsker ingen at gøre skade på.

Sundhedspolitik

Sundhed er et uhyre vigtigt område for dansk erhvervsliv, fordi vi har en betydelig eksport og investeringer inden for life science. Her kan det forventes, at begge kandidater vil forsøge at gøre noget for at reducere USA’s enorme udgifter til sundhedssektoren til skade for danske virksomheder.

Ambitionen om at skære i disse udgifter er dog ikke ny. Tidligere administrationer har haft samme mål, uden at det dog er blevet indfriet.  

Læs også: Lars Sandahl: Joe Biden giver klogt stafetten videre

Læs også: DI's nøgletal for USA