Vil ideen være for simpel?

Vil ideen være for dum?

Gider de overhovedet beskæftige sig med det?

Arkitekten Niels Jakubiak Andersen var mange betænkeligheder igennem, da han for fem år siden besluttede sig for at teste sine tanker hos potentielle kunder og partnere.

Ideen var født en arbejdsdag i Ryesgade i København, hvor han stod på taget af en etageejendom og ærgrede sig over, at tagspær og tømmer skulle kasseres. Det 100 år gamle træværk var stadig af høj kvalitet – men passede ikke ind i planerne for ombygningen. Han kiggede samtidig ned i baggården, der sædvanen tro havde skure til cykler og affald.

De to observationer blev koblet sammen på tagryggen: Kan træet ikke genanvendes til skure?  

- Jeg var meget i tvivl om, hvordan ideen ville blive modtaget af potentielle kunder og nedbrydningsfirmaer, som i givet fald skulle levere materialerne. Men der blev lyttet interesseret og ideen fik hurtigt flyvehøjde. Det var måske, fordi ideen var både simpel og charmerende. Men det spillede sikkert også ind, at det var et projekt uden den helt store risiko. Et skur er noget nemmere at forholde sig til end et stort byggeprojekt. Man ved hurtigt om det en succes eller en fiasko, fortæller Niels Jakubiak Andersen.

Million til udvikling af forretningen

Opbakningen viste sig hurtigt så stor, at Realdania i 2019 gav 1 mio. kr. til at omsætte tanker til handling. Med pengene i hånden kunne iværksætteren se på markedsmuligheder og potentiale. Hver bygning i Danmark har et skur, så det er rigtigt mange skure, der skal bygges hvert år.

Nu fem år senere er produktionen i fuld gang. Iværksætteren viser rundt på sin virksomhed, NÆSTE, der netop er rykket ind i industrikvarteret i sjællandske Gadstrup hos RGS Nordic, der er en af leverandørerne af de genbrugelige materialer. I den store fabrikshal på 2000 kvm står modulbyggede skure på rad og række klar til levering - side om side med høje stabler af 50-100 år gamle planker og spær, der er klar til en ny runde som byggematerialer.

- Tømmeret er fra dengang træ fik lov at vokse langsomt. Dermed er kvaliteten højere end meget af det nye træ, vi ellers bruger i dag. Det kan, hvis det bruges korrekt, holde i 200-300 år og derfor kan vi faktisk tage det tilbage af flere omgange og genanvende det til nye skure, forklarer Niels Jakubiak Andersen.

Et skur om dagen 

15 medarbejdere er i dag beskæftiget i virksomheden og flere kommer løbende til i takt med, at efterspørgslen vokser. Og det gør den. I dag sælges skurene typisk til almene boligforeninger, kommuner, ejendomsudviklere og større virksomheder, som gerne vil have et bæredygtigt aftryk på deres byggeri. Alle kunderne er i dag i de større danske byer. Niels Jakubiak vil ud i flere kroge af Danmark og på sigt også sætte skure på hele det skandinaviske marked.

- I år 2020 producerede vi fem skure, året efter et skur om måneden og inden udgangen af 2024, når vi op på et skur om ugen. Om to år håber jeg, vi kan levere et skur om dagen. Visionen er jo at blive landets største leverandør af skure, hegn og andre udebygninger baseret på cirkularitet, fortæller Niels Jakubiak.

Skurene bygges af en kombination af genanvendt kernetømmer til konstruktioner og frasorterede terrassebrædder som vejrbestandig facadebeklædning.

Artikel fortsætter under billedserie

Brug for flere materialer

Efterspørgslen er den ene side af sagen. En anden er adgangen til materialer. I dag ender  hovedparten af brugte byggematerialer som affald - træet ofte som brænde i landets fjernvarmeværker. Niels Jakubiak tog derfor fat i nedrivnings- og affaldsbranchen og fandt ud af, at branchen årligt håndterer omkring 400.000 ton træ. En fjerdedel ville ifølge NÆSTE-direktøren kunne genbruges, hvis det ikke bliver skadet under nedrivningen, som det ofte er tilfældet i dag.

- Min analyse er, at 100.000 ton træ vil være nok til at bygge alle de skure, der skal bygges i Danmark. Dermed er vejen jo også banet for at kræve, at alle skure skal bygges af genbrugsmaterialer, siger han med et smil.

Ny lov hjælper branchen

Krav om at genbruge træ til skure er dog endnu ikke på trapperne. Men noget hjælp fra lovgivningen er dog på vej, for den 1. juli 2024 trådte ”lov om selektiv nedrivning” i kraft. Loven indebærer, at materialer fra nedrivningsprojekter på over 250 kvadratmeter i videst muligt omfang skal genbruges.

- Udfordringen for os i en skalering vil være at skaffe nok materialer. Vi har brug for en stor volumen og et stort lager for at kunne garantere vores kunder, at vi kan levere skure nok. Derfor er den nye lov godt nyt for os og for andre, som har brug for genbrugsmaterialer, siger Niels Jakubiak Andersen.

Den største barriere

I dag ser Niels Jakubiak Andersen kun en rigtig barriere for at gøre samfundet mere cirkulært,  og det er vores adfærd:

- Vi er jo vanemennesker, specielt når vi har travlt. Derfor ender vi alt for ofte med at gøre det samme som før. For os betyder det, at dem som bestiller skure ofte ikke bliver bevidste om, at der faktisk er alternative løsninger til stålskure og den lokale tømrer.

Nye vaner skal der også til i nedrivningsbranchen. Deres processer skal i højere grad justeres, når det ikke længere handler om at rive bygninger ned, men om at ”nedbygge” dem.

- Derfor er det så afgørende, at vi får bredt historien ud om, at der er virksomheder som tilbyder nye, bæredygtige løsninger baseret på genbrug af byggematerialer. Det handler i høj grad om en mental omstilling, for løsningerne og råvarerne er på plads. Samtidig skal processerne og vores samarbejde i værdikæderne ændres – og det behøver ikke at gøre tingene dyrere end i dag, når først genbrug af vores knappe ressourcer bliver en mere almindelig del af byggeriets rutiner, siger Niels Jakubiak Andersen. 

Læs også: Nye regler om selektiv nedrivning vækker glæde i branchen

DI:  Ny lov vigtig løftestang

I DI ser branchefællesskabet Træ og Møbelindustrien (TMI) NÆSTE som en inspirerende virksomhed, der omsætter cirkularitet til praksis. Potentialet for genanvendelse er betydeligt, hvis nedrivningsprocesserne bliver mere struktureret, så materialer ikke ødelægges. Samtidig kan det bremse forbruget af jomfruelige materialer.

- Derfor er den nye "Lov om selektiv nedrivning" yderst vigtig. Den sikrer, at de værdifulde byggematerialer bliver håndteret korrekt og ikke går tabt i nedrivningsprocessen. Når alle skal forbedre sig samtidig, er det en vigtig løftestang til at genanvende byggematerialer. Det er et afgørende skridt mod en mere bæredygtig byggebranche, vurderer chefkonsulent Simon Auken Beck..

TMI ser en mangel på  standarder og kvalitetskontrol for genbrugsmaterialer, som den største barriere for øget genbrug. Desuden er der økonomiske barrierer og nogle rutiner, der skal ændres. 

Læs mere: Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet har kortlagt klimagevinsten ved at genanvende byggematerialer i denne rapport.