Insulin, enzymer, LEGO-klodser, vindmøller, pumper, ventiler, fødevarer og øl.  Spørg enhver udlænding om hvilke industriprodukter, Danmark kendes for, og langt hovedparten vil sandsynligvis nævne en eller flere af ovennævnte industriprodukter.

Konkurrencedygtighed, innovativ produktudvikling og kvalitetsløsninger er adelsmærker, dybt forankret i den danske nationalsjæl. Det er årsagen til, at hjemlige industrivirksomheder er internationalt kendt for nytænkende udvikling og effektiv produktion skabt i tæt og gensidigt udviklende værdikæde- og underleverandørsamspil. 

Det har i årtiers løb resulteret i rentabel produktion af en perlerække af konkurrencedygtige, nytænkende produkter, som kontinuerligt har kunnet lanceres og afsættes globalt.

Læs også: Jylland har de grønne job

Innovation nyder stor politisk opbakning

Den perlerække – og mange flere til – rummer hovedkilden til Danmarks velfærdsmæssige høje niveau. Årligt bidrager danske industrivirksomheder – store som små - med mere end 110 milliarder kr. til den danske statskasse.

Dertil skal lægges ikke ubetydelige samfundsmæssige sidegevinster bl.a. i form af en aktiv beskæftigelsesindsats og en bred kompetenceudviklingindsats. Kort sagt alt, der holder det velfærdsmæssige net spændstigt og stærkt.

Fra højre til venstre i det politiske spektrum er der et bredt funderet ønske om at produkt-perlerækken gerne bør fortsætte uendeligt mange årtier frem. Af samme årsag nyder udviklingen af fremtidige innovative produkter stor politisk opbakning herhjemme.

Det er super, at der anvendes store offentlige og private summer til forskning og udvikling af banebrydende produkter med globale markedspotentialer: fødevarer, medicin, medtech, klimateknologi etc. Det er godt. Keep up the spirit & pace!

Læs også: Konkurrenceevne er øverst på EU’s dagsorden

Vi har alt for få produktionsforskere

Men mens der er stor støtte til produktudvikling, halter det med investeringerne i produktionsudvikling. Derfor er der ifølge Danmarks Statistik kun omkring 250 forskere på de offentlige forskningsinstitutioner inden for maskinkonstruktion og produktionsteknik. Det er ca. det samme som inden for historie.

Til sammenligning er der 3.800 inden for klinisk medicin.

Det er en udfordring. Især mange mindre produktionsvirksomheder kan nyde godt at et samarbejde med forskningsinstitutioner, således at de ikke alene står med hele opgaven med at udvikle og implementere vitale robotinvesteringer.

Fremtidens verdensklassePRODUKTER fordrer verdensklassePRODUKTIONSUDSTYR: fleksible robotter, avanceret digitalisering, brugervenlig AI, big data, digital twins etc. 

Hvis Danmark skal være miljø- og klimateknologisk helt fremme og hvis vi skal undgå at miste produktionsarbejdspladser, bliver politikerne nødt til at investere mere i udvikling og udbredelse af produktionsteknologi.

Læs også: DI: Kina hilser atter udenlandske investeringer velkommen

Øremærk 100 millioner til området

Derfor bør Folketinget fremme investeringer i produktionsteknologi. Partierne kan med fordel øremærke blot 100 millioner kroner til området, når man til efteråret skal forhandle om fordelingen af mere end fire mia. kr., der skal anvendes på forskning og innovation i 2025.

For det er kun med verdensklasse PRODUKTIONSUDSTYR, at morgendagens innovative industriPRODUKTER bliver rentable. Det er kun med verdensklasse PRODUKTIONSUDSTYR, at vi kan producere verdenskendte produkter, der er i stand til at håndtere en række af de enorme globale udfordringer, der allevegne søges svar på: – f.eks. mere klimavenlige produkter, sundere fødevarer og mere livsforlængende medicin.  

Uden cutting edge produktionsteknologi, er det umuligt at fremstille konkurrencedygtige produkter og udvikle mere bæredygtige produktionsprocesser, hvor spild i højere grad omdannes til ressourcer.

Læs også: Populær millionstøtteordning til iværksættere og SMV’ere genoplives