Kvart milliard skal fjerne virksomhedsbøvl
Virksomheders indberetninger til myndigheder skal ske automatisk, mener DI, der vil have 250 millioner kr. på finansloven til projektet om automatisk erhvervsrapportering.
Når danske borgere får tilsendt deres årsopgørelser indeholder den for de fleste vedkommende allerede stort set alle de oplysninger, der skal bruges for at lave en retvisende selvangivelse. Lige så smooth bør det med 250 millioner kroner i et finanslovsforslag fra Dansk Industri (DI) gå for alle de tal, som myndigheder skal have om danske virksomheder.
- Danskernes selvangivelse kører jo nærmest fuldstændig automatisk, hvilket ikke mindst skyldtes en fremsynet politisk beslutning om at indføre kildeskatten helt tilbage 1. januar 1970. Det er noget i den stil, vi forestiller os at gøre nu med virksomhedernes rapportering, siger Morten Høyer, politisk direktør i DI.
Læs også: Finanslov skal gøre Danmark grønnere, klogere og bedre
Omkostninger stikker fuldstændig af de kommende år
Ifølge et estimat fra Erhvervsministeriet fra 2015 bruger danske virksomheder årligt omkring 30 milliarder kroner på lovpligtige indrapporterings- og dokumentationskrav.
- Hvis vi skal være realistiske, er det tal i dag nok meget, meget højere, og der er kun udsigt til endnu mere bøvl. EU har vedtaget ny lovgivning og krav til virksomhederne på samlebånd i de seneste fem år, hvor alene de nye krav om bæredygtighedsrapportering vil koste yderligere mindst 7,5 mia.kr. i løbende omkostninger. Vi mener, at bæredygtighedskravene kan blive en konkurrencefordel for Europa, men det sker ikke, hvis de kommer med en hav af nyt tastearbejde, hver gang et produkt skifter hænder, siger Morten Høyer.
Han peger blandt andet på nye regler for arbejdstidsregistrering, som ingen har bedt om, samt flere ad-hoc indberetninger til Danmarks Statistik.
- Det er opgaver, som tager tid og ressourcer fra virksomhedernes egentlige forretningsområder, og da der kun er kunderne til at betale for det, betyder det, at vi alle sammen betaler for at holde administrationsmøllen i bevægelse. Det er spild af ressourcer, der kunne være brugt på at skabe mere vækst og flere arbejdspladser, siger Morten Høyer.
Læs også: Total forvirring om registreringsregler for erhvervskøretøjer
Automatiseringen skal ske for virksomhedernes skyld – ikke myndighedernes
Blandt DI’s medlemmer siger halvdelen af dem, at de må udskyde projekter eller omprioritere ressourcer på grund den arbejdsbyrde, som bøvl og byrder giver. Det ærgrer DI.
- Fra 2017 til 2022 blev det samlede europæiske erhvervslivet pålagt 850 nye forpligtelser. Og de kommende år kan vi i hvert fald pege på 20 nye krav og regler, som bliver meget tunge for vores medlemmer at omstille sig til og leve op til løbende. Der er brug for et politisk opgør med den eksplosion af lovkrav, der udfordrer den danske og den europæiske konkurrenceevne. Og det kan kun gå for langsomt, siger Morten Høyer.
Han påpeger også, at DI især oplever noget som byrdefuldt, når det bliver unødvendigt besværligt i hverdagen. Her kan digitalisering og automatisering bidrage til at løse mere af det.
- I hvert fald hvis vi sørger for at digitalisere for virksomhedernes skyld – ikke alene for myndighedernes. Det må være en bunden opgave for myndighederne, at de ved præcis, hvilke oplysninger de får, og om den data bruges eller kan bruges flere steder. Hvis data ikke rigtigt bruges til noget eller efterbehandles, så skal data selvfølgelig ikke indberettes, afslutter Morten Høyer.
Automatisk erhvervs-rapportering
Det skal den kvarte milliard gå til:
Arbejde med øget datadeling mellem myndigheder – kunne eventuelt være et centralt register.
Udbredelse af e-fakturering mellem virksomheder mhp. at understøtte yderligere automatisering af virksomhedernes bogføring.
Arbejde for yderligere automatisering af indberetningen af årsregnskabet, herunder indledningsvis for de mindre virksomheder så det en dag kan fungere helt automatisk
Arbejde med projektet MinGrønForretning, hvor der løbende udvikles digitale datastandarder, der kan opgøre produkters klima- og miljøaftryk.
Læs mere i DI's finanslovsforslag
Kildeskat som eksempel
Kildeskat som eksempel
Kildeskatten blev indført sammen med en gennemgående regelforenkling af de daværende skatteregler i 1970 for at forenkle danskernes skatteopkrævninger.
På samme måde skal vi udarbejde et mere holdbart system, hvor vi gør virksomhedernes skatteregler klar til automatisering og udbygger et holdbart system, der kan understøtte virksomhedernes rapporteringer til myndighederne. Dette kunne inkludere digital integration af økonomiske data med skattemyndighedernes systemer, løbende indberetning af moms, lønsumsafgifter og andre skatter.
Og så skal systemet kunne trække den relevante data til alle de områder, der skal bruge det. Med ét klik.
Kilde: Skatteberegningsreglerne gennem 100 år
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
