Jacob Aarup-Andersen, CEO for Carlsberg (tv), og Vincent Clerc, CEO for Mærsk anerkendte på DI Topmødet 2024, at Danmark er et smørhul, der nyder stor anerkendelse i hele verden.

Foto: Thomas Arnbo
26.09.24 DIB Nyheder

Carlsbergs topchef: Dansk debat er lidt et Disneyshow

Carlsbergs CEO kalder dansk og europæisk debat om fremtiden for lidt et disneyshow, mens Mærsk CEO kan være nervøs for, at Danmark ender som den bedste spiller på et taberhold.

Topcheferne for to af Danmarks største og mest ikoniske virksomheder, Mærsk og Carlsberg, var på scene til DI Topmødet 2024 for at give deres perspektiv på de globale forandringer, der har store indvirkninger på deres hverdag.

Både Jacob Aarup-Andersen, CEO for Carlsberg, og Vincent Clerc, CEO for Mærsk anerkendte, at Danmark er et smørhul, der nyder stor anerkendelse i hele verden. Når det er sagt, ser begge store mulige isbjerge i både Kina og USA.

De sidste 15-20  år er der kommet et gab mellem EU og USA og Kina. Det er nogle store isbjerge, der risikerer at ramme os i Europa. Det kan godt være, Danmark kan klare sig godt, men hvis ikke der sker forandringer i EU kan vi blive den bedste spiller på et taberhold, og det er ikke særlig fedt. Vi skal ikke tro, at almindelige åbne markedsmekanismer kommer til at vinde over målrettet industripolitik fra Kina og USA, sagde Vincent Clerc.

Jacob Aarup-Andersen var ligeledes nervøs for, at Danmark og EU hvilker på laurbærrene.

- Vi har strukturelle debatter, der, hvordan skal jeg sige det pænt, minder lidt om et Disneyshow. Det går godt i Danmark lige nu, men hvis vi tager Danmarks største virksomheder ud, får vi et lidt andet billede, og jeg er nervøs for, at vi fortsætter ligeud i fem år fra nu, så støder vi ind i et af de isbjerge, som Lars Sandahl også omtalte i sin tale, sagde Jacob Aarup-Andersen.

Se interviews med begge CEO’s i videolinket ovenfor denne artikel

Læs også: Lars Sandahl: Der er brug for mod, vilje og handlekraft

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Relateret indhold