Kristian Bak Hansen fra Hæstrup Murerforretning ApS vandt guld ved Worldskills 2024.

Foto: skills Denmark
17.09.24 DIB Nyheder

Flisemurer vandt første danske guld i 13 år

Kristian Bak Hansen har vundet Danmark en guldmedalje ved VM i Skills. Det er første gang i 13 år, vi har landet sådan en.

Worldskills 2024 bød på den første danske guldmedalje i 13 år. Den blev vundet af flisemurer  Kristian Bak Hansen fra Hæstrup Murerforretning ApS, mens Birgitte Brunsgaard Jacobsen fra Sjørup Group A/S vandt en flot bronzemedalje i faget Entreprenør- og Landbrugsmaskinmekaniker. Dertil lykkedes det for 10 danske deltagere at opnå point nok til at få en “Medallion for Excellence” i deres fag.

- Det er intet mindre end fantastisk flotte resultater for Danmark. Og naturligvis i særdeleshed den første danske guldmedalje i 13 år er noget helt særligt. Vi er pavestolte over, at verdens bedste flisemurer er uddannet i Danmark. Det viser, at vi har erhvervsuddannelser i verdensklasse, og jeg er overbevist om, at resultatet kommer til at inspirere et hav af unge den kommende tid, siger Signe Tychsen Philip, vicedirektør i Dansk Industri (DI).  

Læs også: Danmarkspremiere: Nu skal Danmarks store fagtalenter findes

Første kvinde på podiet i "Heavy Vehicle technology"

Birgitte Brunsgaard Jacobsen er den første kvinde nogensinde til at komme på podiet ved et WorldSkills i faget "Heavy Vehicle technology" - landbrugsmaskinmekaniker på dansk. Begge de to danske medaljetagere deltog også ved sidste års europamesterskaber, og kunne dermed tage den indsamlede erfaring med helt op på medaljepodiet.

- Det er superflot, at de danske deltagere har hentet medaljer med hjem. Sejrene bekræfter, at vores unge faglærte hører til den absolutte elite, og forhåbentlig kan de være rollemodeller for andre unge, som overvejer at vælge en erhvervsuddannelse, siger Signe Tychsen Philip.

Danmark ender på en samlet 14. plads ud af 70 deltagende lande fra hele verden på ”Nation Ranking” listen, hvilket er langt bedre end forventet for et land af Danmarks størrelse.

Se den samlede resultatliste for Skills Team Denmark

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Michael Boas Pedersen

Michael Boas Pedersen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4827
  • Mobil +45 3131 8137
  • E-mail mibp@di.dk

Relateret indhold