Det kan ikke betale sig at udvide virksomheden. De nye regler giver ikke mening. Det går ud over konkurrenceevnen.

Den voksende mængde af krav og regler skaber frustrationer i mange virksomheder. Det bliver ganske synligt i DI’s nye kampagne ”Ikke mere regelvanvid”, hvor over 100 af DI’s medlemsvirksomheder har beskrevet, hvad mængden af regler betyder for deres virksomheder.

En af disse er partner Louise Würtz fra entreprenørvirksomheden Würtz Gruppen. Hun uddyber sin kommentar her:

- Vi ser en stor værdi i at overholde alle regler og opfylde de krav, vi bliver stillet overfor. Men jeg tænker oftere og oftere over, hvorfor nogle af reglerne overhovedet bliver indført. Hvorfor kræver man eksempelvis, at der i alle vores firmabiler skal ligge en leasingkontrakt i papir, når vi ved at de samme oplysninger kan søges frem på et splitsekund, siger hun og fortsætter:

- På et tidspunkt var det endda på tale, at ansættelseskontrakter på medarbejdere også skulle ligge fysisk i bilerne. Heldigvis blev det da opgivet.

Regler tager overhånd

Louise Würtz pointerer, at det naturligvis vigtigt at have regler og love for blandt andet at sikre den nødvendige kvalitetssikring af arbejdet virksomheden udfører. 

- Men generelt har reglerne på mange områder taget overhånd, hvor jeg tænker, at dem der laver reglerne ikke ved, hvordan det konkrete arbejde foregår, siger hun. 

Louise Würtz har det administrative ansvar og har drevet Würtz Gruppen med sin mand Renè Würtz i 15 år. Entreprenøren har i dag omkring 45 medarbejdere, der fra hovedsædet i Rønnede udfører en bred vifte af opgaver. Ægteparret vil gerne fortsætte 15 år mere.

- Men jeg bliver ind imellem fyldt op, for det er efterhånden så komplicereret at administrere alle regler og krav rigtigt, at jeg næsten skal have en jurist siddende ved siden af for at være sikker. Og nu har vi hørt politikerne i mange år gå til valg på, at de vil mindske bureaukratiet. Men vi mærker ikke det sker, siger hun.

Læs også: Stress fra papirarbejde tvang Mads til 112 opkald

Administration rammer væksten

Også hos Knebel Drilling på Djursland er viljen til at drive den familieejede virksomhed stor. Her har de 25 medarbejdere har hænderne fulde med at bygge og levere boremaskiner, der skal bruges til geotekniske prøveboringer til lands og til vands kloden rundt.

Faktisk er der så meget tryk på, at virksomheden kunne være endnu større. Men brødrene Klaus og Søren Christensen, tøver med at skrue op for væksten. Den stigende byrde af regler og krav er nemlig en væsentlig hæmsko.

- Det går fint med forretningen og vi har lyst til at vokse mere. Men vi får så mange ting trukket ned over hovedet, at vi har svært ved at se fordelene ved at blive endnu større. For en lille virksomhed som vores, er det vanskeligt at navigere i den stigende mængde krav og regler. Og da vores medarbejdere er fokuseret på produktionen, er der kun os ejerledere til at tage hånd om opgaverne i administrationen, forklarer direktør Klaus Christensen.

Konkurrenceevnen presses

Knebel Drilling har ansat en bogholder på halv tid, og hvis virksomheden skal vokse, kræver det en bogholder på fuld tid.

- Rent økonomisk vil det ikke hænge sammen, for selv om det går fint, så er konkurrencen også så hård, at vi må holde omkostningerne nede, siger Klaus Christensen.

Knebel Drilling blev grundlagt i 1975 af de to brødres far og hans bror. Siden 2004 har de to brødre stået i spidsen for virksomheden.

- De mange krav går også udover gejsten til at drive virksomheden. Grundlæggende har vi jo det sjoveste job i verden, men der bliver længere mellem de sjove dage. Vi smider ikke håndklædet i ringen, for vores far brugte mange år på at skabe det, vi har i dag. Men jeg savner fornuft i mange af kravene. Vi støtter den grønne omstilling, men det må ikke kvæle vores forretning i krav om øget dokumentation og afrapporteringer, siger Klaus Christensen.

Bruger 41 mio. timer hvert år

Würtz Gruppen og Knebel Drilling er langt fra alene om at blive frustreret over administrative opgaver. En DI-analyse baseret på tusindvis af henvendelser afslører således, at landets virksomheder årligt bruger 41 millioner timer på den type arbejde, svarende til 25.000 årsværk.

Derfor har DI søsat kampagnen ”Ikke mere regelvanvid”.

- Med kampagnen sætter vi spot på, hvordan de politiske bestemte rammer påvirker virksomhederne vilkår for at drive forretning. Vi foreslår et 25 pct. byrdereduktionsmål, fordi vi har behov for, at politikerne – og især deres politiske maskinrum – får det her under huden, når de lovgiver fremadrettet. Dertil vurderer vi også, at der er mange muligheder for at forbedre meget af den lovgivning, der for virksomhederne opleves som byrdefuldt i dag, siger DI’s chef for mindre og mellemstore virksomheder, Sine Linderstrøm.

Læs også: Medlemsstorm om regelvanvid efter DI-kampagne