Stress fra papirarbejde tvang Mads til 112 opkald
En bølge af papirarbejde blev til en bølge af stress, som slog benene væk under tagtækker Mads Nissen Fogt. Han fik sig en bogholder til det administrative, skar ned på tiden på tagene og kæmper stadig for at levere sunde stråtage til kunderne.
En søndag i begyndelsen af juli slutter dagen knap så hyggeligt, som den er begyndt for 50-årige Mads Nissen Fogt fra Rønde på Djursland.
Tagtækkeren, der er direktør for den tre mand store Straataget.dk ApS, har sammen med en barndomsven brugt søndagen på at bygge sommerhus i Ebeltoft.
- Vi har det mega hyggeligt og som om vi er 17 år gamle, når vi går der og bygger. På et tidspunkt, hvor vi har siddet ned, vil jeg rejse mig op, men min ene fod sover og jeg tænker, at det var da spøjst, for jeg har kun siddet i 20 sekunder. Det breder sig så op gennem benet og jeg tænker, at det er da ikke helt normalt. Og så kommer det ellers skyllende ind over mig. Det er som om, at jeg bliver dyppet i et kar med brændende varmt vand. Armen og benet i venstre side af kroppen når det ikke ud i, men resten af kroppen kommer det ud i, og min højre arm begynder at ryste. Jeg skynder mig så at sætte mig ned på sommerhusets betongulv og siger til min kammerat, at han skal ringe 112, for den er helt gal, fortæller Mads Nissen Fogt.
Læs også: Medlemsstorm om regelvanvid efter DI-kampagne
Ordet stress dukker op
Vennen ringer, og Mads får en videokonference med en læge. Der bliver også sendt en ambulance, og da den kommer, sover benet ikke længere, og Mads kan selv gå ud til redderne i ambulancen.
- De måler blodtrykket til at være stukket helt af og sætter forskellige censorer på mig og føler mig på kroppen for at tjekke, hvad der er galt. De stiller mig også igennem til en hjernespecialist på Skejby Sygehus for at finde ud af, om de skal have mig derind. Mens jeg ligger der, får jeg en drønende hovedpine, og den ene af redderne nævner ordet stress, og så kigger de indforstået på hinanden. Specialisten fra Skejby spørger så, i hvilken side af kroppen, det gør ondt i, og jeg siger højre. Godt, siger hun, for hvis det var din venstre side, var det afsted (typisk ved stroke). Hun siger også, at det nok er stress, men at jeg skal til egen læge, siger Mads Nissen Fogt.
Lægen tager prøver og konstaterer, at Mads har forhøjet blodtryk og producerer for meget kortisol. Værdierne er i det hele taget ikke, hvor de skal være og stressdiagnosen er en realitet.
- Jeg havde selv i 2-3 år gået og tænkt, at det er vildt, at jeg ikke er væltet rundt. Der var for meget at tage stilling til og forholde sig til. Det havde været både fysisk og arbejdsmæssigt hårdt, men det var i høj grad det med, at jeg følte, at papirarbejdet sejlede.
Læs også: ”Jeg ville aldrig starte egen virksomhed i dag”
Hvad var det, jeg læste?
Og papirarbejdet var alt det med at registrere lønnen korrekt, sørge for de to medarbejderes pension, feriepenge m.m. Mads, der er dobbeltuddannet teknisk assistent og tømrer og engageret i brancheforeningsarbejde, hvor der smutter et par lovtekster med i godnatlæsningen, er ikke fremmed overfor læsestof. Men mængden af regler med tilhørende læsestof blev for meget.
- Der var meget, jeg ikke følte, jeg havde helt styr på, og når jeg satte mig ned for at læse det, så tænkte jeg bagefter på, hvad det var, jeg lige havde læst. Jeg læste og læste, og ofte sad jeg bare og kiggede på skærmen og anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Til sidst var det som en bølge, der kom skyllende med alle de her ting med regler og lønindberetninger og alt det der, siger Mads Nissen Fogt og tilføjer:
- Jeg kan huske, at jeg indberettede noget, som jeg ikke lige husker, hvad var, men så går der en uge, og så får jeg besked i eboksen på, at det har jeg ikke gjort rigtigt, og at jeg har overskredet en deadline. Jeg ringer så og får fejlen rettet, men der er bare for meget af den slags.
Den erfarne tagtækker oplevede samtidig, at arbejdspresset var et positivt pres, der gjorde, at han kunne levere nogle gode og sunde stråtage til kunderne. Men administrationen oveni betød, at han nogle dage ikke kunne overkomme at tænde for computeren for at tjekke om alt det med løn, moms, pension og barselsregler nu også var i orden.
- Og så er det administrative jo også alle de ting, vi skal forholde os til om vores fag: Asbestregler og Arbejdstilsynets ofte uigennemsigtige fortolkninger af reglerne, stilladskurser, kurser i at køre med minilæsser/maskiner og bæredygtighed i byggeprojekter. Listen er uendelig lang, og det lægger et urimeligt pres på en, siger Mads Nissen Fogt.
- Hvor er vi henne, når der er så mange regler for en, som bare gerne vil lægge strå på. Jeg kan godt forstå, at man skal vide, hvor mange timer, mine folk arbejder, men administrationen af det er alt for langt fra den virkelighed, som mange små mestre har. Resultatet er, at der er nogle, der siger, at så kan I rende mig, så vil jeg ikke have folk ansat. Og det betyder jo, at branchen går i en stik modsat retning af at blive professionel, siger han.
Læs også: Virksomheder bruger 41 millioner timer på krævet datarapportering
Omlægning har lettet
Mads Nissen Fogt har lagt søndagen i sommerhuset bag sig og omlagt dagligdagen.
- Jeg har taget det her med stress meget alvorligt. I dag arbejder jeg kun mandag-onsdag på pladsen sammen med mine folk, torsdag laver jeg småreparationer på tagene og taler med kunder og på fredage arbejder jeg lidt ved computeren og forsøger ellers at lave så lidt som muligt, siger han.
I hovedtræk har han skåret det administrative ned til næsten kun at lave tilbud og fakturere. Og så har han fået sig en bogholder/sekretær.
- Det er en, der arbejder for flere små virksomheder. Hun har faktisk fået adgang til min email og eboks. Og det har lettet meget. Hun gør fx betalinger klar til banken. Det er jo enten det eller arbejde til kl. 04.00, siger han.
Rådet til den unge mester
Hans bedste bud til håndværksmestre som ham selv for fem år siden:
- I skal have professionel hjælp til det administrative fra dag ét - også selvom I ikke tjener penge. Det er den bedste investering, for ellers kommer tingene lynhurtigt til at halte, råder han.
Danske virksomheder bruger ifølge DI 41,4 mio. timer om året på at indberette til det offentlige.
Men hverken ansvaret for virksomheden og det administrative bøvl slutter her for Mads Nissen Fogt. Dagen før dette interview brækkede førstemanden armen, og selvom bogholderen er på sagen med diverse indberetninger, så er der stadig sygebesøg og tage, som skal tækkes.
Ikke mere regelvanvid
Hver uge presses virksomhederne i gennemsnit af tre nye krav, de skal leve op til. Det skal vi have et opgør med.
Læs mereHold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.