Hvis alle krav om virksomheders indrapportering af data forsvandt som dug for solen i morgen, og de i stedet brugte tiden på at skabe værdi, ville det potentielt kunne udløse op mod 5.200 kr. mere i lønningsposen om året til danske lønmodtagere.

Det viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), der viser, hvor meget tid og hvor mange penge, virksomheder bruger på lovpligtig indrapportering.

I timer er det opgjort til 41 millioner timer om året, hvilket svarer til ca. 25.300 fuldtidsmedarbejdere.

I kroner er det lig med en udgift på 23,5 milliarder kroner.

- Jeg vil med det samme slå fast, at vi ikke hverken tror på eller arbejder for, at alle rapporteringskrav skal fjernes. Mange tjener gode formål, og der er også store fordele forbundet med rapportering for både virksomhederne og deres medarbejdere og samfundet generelt. Men enhver kan jo se, at det er et voldsomt omfang og et tidsforbrug, der går fra værdiskabelse og udvikling i virksomhederne, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI. 

Læs analysen: Papirarbejde er dyrt for danske virksomheder og regningen vokser 

Øvrige administrative byrder er ikke talt med

I den nye analyse har DI alene kigget på byrder ved indberetning. Dertil kommer en lang række andre administrative byrder, som der år for år kommer flere af.

Fra 2015 til 2023 oplevede dansk erhvervsliv en stigning i administrative byrder på 4,5 mia. kr. som følge af løbende implementering af national lovgivning og forskellige EU-initiativer. I 2024 er blandt andet EU’s krav om ny bæredygtighedsrapportering (CSRD) trådt i kraft. Den skønnes at koste virksomhederne cirka 6 mia. kr. i omstillingsomkostninger 2024 og 5 mia. kr. i løbende omkostninger derefter.

- Et andet nyligt eksempel er forpligtelsen til at tidsregistrere for medarbejdere. Det er en regel, som ingen har bedt om. Men det ændrer desværre ikke på, at den selvfølgelig skal overholdes, og det har kostet blod, sved og tårer for mange virksomheder at bliver klar til at overholde reglerne, selv om der helt op til implementeringsdatoen var store usikkerheder om, hvordan reglerne kunne overholdes. Det er altså ikke holdbart, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Sådan registrerer du arbejdstid ved rejser, ferie og sygdom

Automatisk digital indberetning hjælper

DI har i forbindelse med den årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed spurgt 7.500 virksomheder, hvilke typer af indberetninger og dokumentation til offentlige myndigheder, de bruger meget tid på. Topscorerne er blandt andet indberetninger til statistiske formål hos Danmarks Statistik og Intrastat, indberetninger, der skal foretages i forbindelse med sygedagpenge- eller barselsrefusioner samt indberetninger relateret til skat, moms og told.

- Vi er godt i gang med at automatisere indberetningerne til det offentlige herhjemme. Det er den rigtige vej at gå, for potentialet er stort. Vi plejer gerne at sige, at det skal være lige så nemt for en virksomhed at indberette til det offentlige, som det er for danskerne at udfylde deres selvangivelse. Derfor har vi foreslået, at der sættes 250 millioner kroner af frem mod 2030 på finansloven til automatisk erhvervsrapportering, hvor regeringen foreslår 120 millioner kroner over de næste fire år, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Kvart milliard skal fjerne virksomhedsbøvl

Ikke mere regelvanvid

Det er dog langt fra alt bøvl, der kan løses med digitalisering og automatisering. Fra 2017 til 2022 blev europæiske virksomheder pålagt 850 nye forpligtelser. Og alene de næste par år kommer i hvert fald omkring 20 nye tunge regelsæt til.

- Der er behov for, at politikerne herhjemme og i EU stopper regelvanviddet og giver virksomhederne tid til at implementere, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han vil arbejde videre for, at virksomheders bøvl og byrder bliver et fokus område både for den danske regering og i EU.

- Lige nu ser virksomhederne ind i mange flere krav fra EU. Men heldigvis er det lykkedes at få sat konkurrenceevne helt op i toppen af den europæiske dagsorden for de kommende fem år. I den nye EU-Kommission, som skal træde til i november, skal der være en næstformand med ansvar for håndhævelse og forenkling, og det ser ud til, at nye lovgivningsforslag fremover skal vurderes for, om de skader virksomhedernes konkurrenceevne. Det er skridt i den rigtige retning, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Konkurrenceevne er øverst på EU’s dagsorden