Selvom vognmand Ole Christensen har sønderjysk lune, abonnerer han ikke på udtrykket “jeg bærer med smil min byrde”, når det gælder administrative byrder.

Hos Visti Christensen Vognmandsforretning i Vamdrup har man allerede nok at se til med at indberette statistik om fx told, skat og moms til det offentlige. Det er den tiltagende mængde af nye og mere komplicerede regler, som generer vognmanden mest.

-Én ting er den tid, vi i dag bruger på statistikker, noget andet er de regler, vi til stadighed bliver pålagt. Fx et dobbelt regelsæt for køre- og hviletid og arbejdspauser, hvor chaufførerne skal overholde regler for køre- og hviletid samtidig med, at de skal overholde regler for arbejdspauser, som de så også skal registrere. Chaufførerne kan simpelthen ikke finde ud af det, fortæller Ole Christensen og fortsætter:

-Vi bruger meget tid på at undervise chaufførerne i reglerne. Men de har heller ikke uddannet sig som lastbilchauffører for at blive bogholdere. Og så har man samtidig indført, at de hver dag på deres tachograf skal registrere, om de starter i DK og slutter i DK - selvom de kører i DK hele tiden. Det skal de gøre både ved begyndelsen og slutningen af arbejdsdagen. Nogle glemmer det, for det giver dem et dobbelt bogholderi af ting, som ikke giver nogen værdi.

En tachograf er en elektronisk eller mekanisk enhed, chaufføren bruger til at registrere oplysninger om køretøjets bevægelser og førerens aktiviteter. 

Læs også: Virksomheder bruger 41 millioner timer på krævet datarapportering

Glemte du pauseknappen?

Udover at de 70 chauffører skal kende reglerne på fingerspidserne, er man også i virksomhedens 12 mand store administration travlt beskæftiget med dem.

-Jeg har en, der hver eneste uge tjekker de her ting om køre- og hviletid og taler med chauffører, der ikke har styr på det. Hun underviser dem også i reglerne, og alt det bruger hun godt ti timer på hver uge, for jeg vil ikke have overtrædelser, siger Ole Christensen.

Han tror ikke, at chaufførerne kan lære reglerne på chaufføruddannelsen.

-Jeg har siddet med det her i 35 år, og jeg ringer jo også en gang imellem til DI for at høre om en regel. Reglerne er så indviklede, at man ikke rigtigt kan læse sig til det, siger han.

-Forestil dig, hvis du til daglig sidder bag en computerskærm, og når du så rejser dig og går til pause, skal du trykke på en knap, og når du kommer tilbage, skal du trykke stop. Og hver gang du glemmer det, så får du en bøde på 2.000 kr. Hvor længe ville du så gå på arbejde? En del chauffører har allerede forladt branchen, og dem er der jo ikke for mange af. De gider simpelthen ikke rode med reglerne, siger Ole Christensen.

Læs også: Virksomheder tør ikke købe el-varebiler

2.040 kr. for at sove             

Han henviser også til en anden regel, som afstedkommer en bøde på 2.040 kr., hvis en chauffør holder parkeret på en motorvejsrasteplads. Reglen er indført for at undgå, at udenlandske chauffører holder parkeret i mere end 25 timer. 

-Det har haft den konsekvens, at Færdselsstyrelsen hver gang et hjul er lidt uden for parkeringsstregerne, automatisk giver chaufføren en bøde. Som danske statsborgere skal vi betale, men de får ikke rigtigt krævet bøderne ind for de udenlandske chauffører, som reglerne ellers var tiltænkt. På den måde kan det koste chaufføren 2.040 kr at få lov til at sove, siger Ole Christensen og supplerer:

- Kommunerne tager tilsvarende 2.040 kr., hvis man holder forkert inden for byskiltet. De behøver ikke engang at skilte med det. Mine chauffører skal gå ind på den enkelte kommunes hjemmeside for at finde reglerne.

Læs også:  Administrativt helvede aflyst for Eltel og mange andre

Ødelægger konkurrenceevnen

Reglerne vælter fortsat ind. Senest har de nye arbejdstidsregler betydet, at vognmandsforretningen også skal registrere arbejdstiden for medarbejderne på kontoret.

I flæng nævner Ole Christensen desuden:

Nye vejafgifter, 
forhøjet dieselafgift,
miljøzoner,
energisyn på lokaler,
NIS2-direktiv,
klima- og ESGrapporter,
whistleblowerordning,
gebyrer for kopier af fælleskabstilladelser,
krav om udskiftning af tachografer,
GDPR-regler

Og et bededagstillæg, som betød, at man skulle lave lønsystemet om. 

En DI-rundspørge blandt godt 7.500 virksomheder viser, at danske virksomheder bruger 41,4 mio. timer om året på at indberette til det offentlige. Det svarer til ca. 25.300 fuldtidsmedarbejdere og koster virksomhederne 23 ½ mia. kr. om året i tabt værdiskabelse.

- Det er svært at konkurrere i en situation med alle disse nye regler. Regelrytteriet ødelægger Danmarks og hele Europas konkurrenceevne ved, at man påfører os så mange regler. Hvis jeg skal leve op til alt det her, så kommer jeg til at skulle ansætte et par administrative medarbejdere mere. Og hvem skal betale for det? Ja, det skal slutkunden, siger Ole Christensen.

Fra 2015 til 2023 oplevede erhvervslivet ifølge DI-analysen en stigning i administrative byrder på 4,5 mia. kr. som følge af dansk lovgivning og EU-initiativer.

- I både EU og Danmark taler politikerne om regelforenkling og piller en regel ud med den ene hånd og indfører syv nye med den anden. Man indfører reglerne med kort varsel og vil ikke høre på argumenter imod dem. Mit største problem er ikke en enkelt regel, men mængden af nye regler, siger Ole Christensen.

Læs analysen:  Papirarbejde er dyrt for danske virksomheder og deres medarbejdere – og regningen vokser