For at imødekomme det stigende potentiale og efterspørgsel i Sydøstasien, har  DI lanceret DI Asia Hub, der hjælper  danske virksomheder sikkert og hurtigt i gang på nye markeder med særligt fokus på Vietnam, Singapore, Malaysia, Indonesien, Filippinerne og Thailand.

Foto: Getty Images
03.01.25 DIB Nyheder

Dynamisk Sydøstasien kan blive en magnet i 2025

En stærk økonomisk vækst, dynamisk handelsaktivitet, et attraktivt investeringsklima og en veluddannet arbejdsstyrke gør Sydøstasien attraktiv for danske virksomheder i 2025.

Siden 2015 er Danmarks samhandel med Sydøstasien mere end fordoblet. Og den forventer DI’s regionale chef for Asia Hub, Sanne Lyng Marsland, vil fortsætte i 2025. Hun uddyber her de væsentligste omdrejningspunkter i det kommende år: 

Sydøstasiens økonomi vokser

Regionen er præget af høj vækst, der klart overstiger de globale og vestlige niveauer, hvilket kan gøre det til en attraktiv destination for mange danske virksomheder. Ifølge prognoser fra Oxford Economics forventes de gennemsnitlige BNP-vækstrater i perioden 2024-2029 at ligge på næsten 6 procent i Vietnam og Filippinerne og omkring 3 procent i Singapore. Til sammenligning forventes væksten i USA at være lige over 2 procent og kun 1,5 procent i EU. 

Udover den økonomiske vækst ser vi en udvikling i den globale samhandel med Sydøstasien. Oxford Economics anslår, at samhandelen med resten af verden i perioden 2024-2029 vil vokse med op til 7 procent årligt i Vietnam og omkring 3 procent i Singapore.

Ung og kvalificeret arbejdsstyrke

Sydøstasien har en ung befolkning med høje uddannelsesniveauer og gode engelskkundskaber, hvilket reducerer sprogbarriererne betydeligt og letter integrationen for internationale virksomheder.

I dag er regionen blevet specialiseret i avancerede teknologier som elektronik, IT og grøn energi, hvilket gør det til en attraktivt region for virksomheder indenfor innovationstunge sektorer.

Læs også: DI åbner ny vej for virksomheder i Sydøstasien

China +1

Med de geopolitiske udviklinger vi har set i Kina, og en øget tendens for danske virksomheder at diversificere deres investeringer i udlandet, oplever DI, at danske virksomheder også ser i retning af Sydøstasien for en China +1 strategi i 2025.

For at imødekomme det stigende potentiale og efterspørgsel i Sydøstasien, har vi i DI lanceret DI Asia Hub. Et initiativ der ved hjælp af et lokalt samarbejde i regionen gør os i stand til at hjælpe danske virksomheder sikkert og hurtigt i gang på nye markeder med særligt fokus på Vietnam, Singapore, Malaysia, Indonesien, Filippinerne og Thailand.

Læs mere her, hvor DI's internationale afdelinger tager et kik i krystalkuglen for 2025: 

Kina: Trump sætter aftryk på den politiske agenda

USA: Danske virksomheder tager en bid af kontinentet

Tyskland: Valg og energipriser øverst på dagsordnen

Sydkorea: Stort potentiale i vind, fødevarer og design

DI Asia Hub

Brug DI i Asien

  • DI Asia Hub blev etableret i november 2024 og dækker landende Thailand, Vietnam, Malaysia, Singapore, Filippinerne og Indonesien.
  • Kerneydelser er oprettelse af datterselskaber samt drift og administration af deres lokale virksomheder.
  • DI Asia Hub ledes af General Manager Sanne Lyng Marsland.
  • Læs mere om DI Asia Hub her
  • Læs DI’s analyse over nøgletal for regionen her. 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Sanne Lyng Marsland

Sanne Lyng Marsland

Head of Business Development

  • Direkte +45 3377 4851
  • Mobil +45 3013 8352
  • E-mail sama@di.dk

Relateret indhold