DI's viceadm. direktør Kim Graugaard her flankeret af vicedirektør i DI, Christoffer Thomas Skov (tv) og 3F Transports formand, Jan Villadsen ved onsdagens pressemøde.

Foto: Thomas Arnbo
08.01.25 DIB Nyheder

Overenskomst skal sikre konkurrenceevnen i usikker tid

Onsdag tog DI og 3F Transport hul på forhandlinger om den centrale overenskomst for normallønsområdet.

De næste måneder står i høj grad i overenskomsternes tegn i Industriens Hus. Mandag blev forhandlingerne for mindstelønsområdet sat i gang. Og onsdag kom turen til normallønsområdet, hvor Dansk Industri og 3F Transport i de kommende uger skal finde en aftale om rammerne for de næste års løn- og arbejdsvilkår.

Starten blev markeret med et pressemøde onsdag formiddag i Industriens Hus, hvor forhandlingerne på normallønsområdet fra Dansk Industris side blev repræsenteret af viceadm. direktør Kim Graugaard samt branchedirektør for ATL, Lars William Wesch og vicedirektør Christoffer Thomas Skov.

De tre DI-repræsentanter sidder primært overfor 3F Transports formand, Jan Villadsen, forhandlingssekretær Flemming Overgaard og forhandlingssekretær Karsten Kristensen fra 3F Transport.

Fortsat usikkerhed i Europa

Hvor forhandlingerne i 2023 var præget af den høje inflation, som udløste en dyr overenskomstaftale med ensidig fokus på at genoprette reallønnen i lyset af inflationskrisen. I denne omgang er der løn og andre faktorer i spil.

Usikkerheden præger fortsat Europa, mens store europæiske markeder som Tyskland og Sverige er økonomisk under pres. Det smitter af på danske eksportvirksomheder i de kommende år, og dermed også transport- og logistikbranchen.

- Vi skal lave en god handel, hvor lønmodtagerne får noget ud af det, og hvor vores medlemmer kan se, at konkurrenceevnen kan holdes i den tid, vi går ind i. Spørgsmålet er naturligvis, hvor snittet kommer til at ligge denne her gang. Det kan vi ikke svare på dag, men vi ved, hvad opgaven er, sagde Kim Graugaard i sin velkomst ved pressemødet.

Desuden forudså han temaer som bureaukratisk og administrativt bøvl samt arbejdstidsbestemmelser som emner, der vil blive drøftet ved forhandlingsbordet.

De administrative byrder er ofte bestemt af lovgivningen – men der er muligheder for at se på forenklinger af selve overenskomsterne.

Læs også: OK-start i uforudsigeligt landskab

Gennembrudsforhandlinger

Både forhandlingsrunden for normalslønsområdet og forhandlingerne for mindstelønsområdet er såkaldte gennembrudsoverenskomster, der danner rammen for hundredevis af andre aftaler om løn- og arbejdsforhold.

Alene i DI-regi er der 200 overenskomster som skal fornyes, som vedrører omkring 530.000 medarbejdere på DI’s medlemsvirksomheder.  For hele DA’s områder skal ca. 600 overenskomster genforhandles.

Hovedparten af de mange overenskomster udløber 1. marts.

Følg overenskomstforhandlingerne i 2025 her

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Relateret indhold