USA's nyindsatte præsident Donald Trump har ikke spildt tiden i det første døgn efter hans indsættelse. I hans indsættelsestale kom en lang række hensigter og efterfølgende har præsidenten desuden underskrevet en række dekreter.

Blandt de vigtigste meldinger for dansk erhvervsliv er beslutningen om at trække USA ud af Paris-aftalen. Det er et tilbageslag for klimaindsatsen, men arbejdet for den grønne omstilling er ikke tabt i USA. Det vurderer DI’s klimapolitiske chef, Anne Højer Simonsen.

- Hele verden har brug for et USA, der også kæmper for klimaet, for landet udleder både meget CO2, og er samtidig en vigtig spiller i den globale klimaindsats. Selv om der er tale om et tilbageslag for klimaet, så er arbejdet mod en grønnere fremtid ikke tabt. Vi taler med mange beslutningstagere på delstatsniveau og store byer i USA, der kommer til at holde den grønne fane højt, og som ikke kommer til at slække på klimaindsatsen, siger hun.

Det er samtidig vanskeligt at forstå USA's nye klimapolitiske retning efter voldsomme skovbrande og vilde vejr, der har ødelagt så meget.

- Det bør kædes sammen med energi- og klimapolitikken, som faktisk kan reducere omkostningerne i ødelæggelser og menneskeliv og samtidig bidrage til en sikker energiforsyning, siger Anne Højer Simonsen.

Læs Trumps dekreter her

Grøn elproduktion er en krumtap

Blandt Trumps mange dekreter blev der også indført en pause på nye havvindprojekter, mens der skal skrues op for olie og gas. Det er dog ikke lig med, at den grønne omstilling af energiproduktion bliver opgivet, vurderer DI Energis branchedirektør Troels Ranis.  

- Vi tager naturligvis meldingerne alvorligt og forventer et lavere tempo i omstillingen. Men sol og vind er siden Trump sidst var præsident vokset fra at være et supplement til at være en krumtap i USA’s elforsyning. Derfor tror vi fortsat på en grøn omstilling og mere vedvarende energi i USA, siger han.

Vedvarende energi udgjorde således 22 pct. af USA samlede elproduktion i 2023. Et andet område er Joe Bidens grønne Inflations Reduction Act, IRA, som Trump også skaber usikkerhed omkring. Dertil pointerer Troels Ranis, at 85 pct. af alle IRA-drevne tilskud og skattelettelser er gået til republikanske valgdistrikter.  

- De investeringer har øget den økonomiske styrke i de republikanske delstater, så derfor vil der være en ret stor politisk risiko for Trump, hvis han bremser IRA for meget, vurderer han.

Desuden er omstillingen af energiproduktionen styret af delstaterne og landets virksomheder, hvor mange prioriterer bæredygtighed og har indgået lange indkøbsaftaler på vedvarende energi.

Bekymrende skattemelding

Det var ventet, at USA ville være mere kritisk overfor internationale aftaler på skatteområdet, og Trump har allerede fået lagt en erklæring ud på Det Hvide Hus hjemmeside, der lyder ”America will no longer be beholden to foreign organizations for our national tax policy, which punishes American businesses.”

I DI bekymrer den sætning Peter Thagesen, der er DI’s chef for geopolitik. Han mener, at det sandsynligvis afspejler et ønske om at reducere indflydelsen fra internationale organisationer som OECD, der de seneste år har arbejdet på at ændre principperne for international skat.

- Hvis den nye administration tydeligt distancerer sig fra OECD’s skatteaftale, risikerer virksomhederne at komme i klemme. Når EU og Danmark følger OECD-aftalen, kan det føre til situationer med dobbeltbeskatning eller økonomiske sanktioner fra USA, der rammer danske virksomheder med aktivitet på det amerikanske marked, vurderer Peter Thagesen. 

Deltag i DI-event om muligheder og udfordringer med Trump ved roret

 Pause i udviklingsbistand

Trump har desuden underskrevet et dekret , der sætter al udviklingsbistand på pause i 90 dage. Den periode skal bruges til at vurdere effektiviteten og sammenhængen mellem bistanden og USA's udenrigspolitik.

Det kan  skabe store forandringer og vil skabe behov for en styrket dansk indsats, vurderer DI’s chef for global udvikling og bæredygtighed, Marie Gad:

- Et svækket USA i det globale syd giver både Kina og Rusland mulighed for at styrke deres indflydelse. Det kommer til at påvirke både sikkerhedspolitik og udenrigspolitik fremover og derfor er der behov for at både EU og Danmark nu viser sig som en stærk udviklingspolitisk aktør. Derfor håber jeg, at den danske regering nu og i den kommende udviklingspolitiske strategi vil sende et klart signal til det globale syd om, at Danmark ønsker at være en stærkere og tættere samarbejdspartner, siger Marie Gad.

Hun fortsætter:

- Der er mere end nogensinde brug for, at vi styrker det offentlig-private partnerskab om udviklingsbistanden og i højere grad inddrager danske virksomheder og fonde som partnere.

Brug DI i USA, læs mere her

Trækker støtten til WHO

Trump har også underskrevet et dekret, der vil betyde, at USA trækker støtten fra verdenssundhedsorganisationen WHO. Landet er en af verdens vigtigste og største donorer til organisationen, så det vil få betydelig effekt. FN-systemet er i forvejen underfinansieret, og USA står for ca. 18 pct. af WHOs økonomi.

- Vi har før set, hvor katastrofale konsekvenser det kan få for den globale sundhed, når USA trækker støtten. Da Trump sidst var præsident, trak han støtten til organisationer i udviklingslande, hvis de udførte, rådgav om, eller blot nævner abort som en del af sundhedstilbuddet. Det førte til millioner af uønskede graviditeter, øgede mødredødeligheden og førte til tab af jobs. Dengang påtog Danmark sig et særligt ansvar for at være med til at holde hånden under de vigtigste indsatser, og det kan blive nødvendigt igen, siger Marie Gad.

Hun tilføjer, at WHO vil miste meget kapacitet i overvågningen af mulige grænseoverskridende sundhedstrusler, ligesom distributioner af vacciner og lægemidler i verdens brændpunkter kan vise sig at blive vanskeligere.

- Når Danmark i løbet af de kommende måneder skal lave en ny udviklingspolitisk strategi, bør sundhed være en af hovedprioriteterne, og den offentlige indsats bør også på dette område ske i samarbejde med dansk erhvervsliv og fonde, som allerede i dag bidrager stærkt til området, siger Marie Gad.

Ingen er tjent med en handelskrig

 Trump varslede desuden i sin tale , at han vil bruge told og skatter rettet mod ”fremmede lande”.  Det får DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen til at pointere, at vi skal bevare et køligt overblik og rettidig omhu.

- Vi skal ikke drage forhastede konklusioner, og ingen er tjent med en handelskrig – hverken Europa eller USA. Europa har brug for USA, ligesom USA har brug for Europa, og vi har en fælles interesse i at udvikle vores samarbejde. Det er også en forretningsmand, som er vant til at forhandle, der taler. Så lad os se, hvor det lander. Men hvis Trump ikke vælger dialogens vej, skal Europa stå samlet og respondere i fællesskab, siger  Lars Sandahl Sørensen.

Læs hele Sandahls reaktion her: Europa skal ruste sig til en turbulent tid