DI-Bussen besøger en række forskellige kommuner rundt om i landet fra den 27. oktober.

Illustration: Kasper Lynge
16.10.25 DIB Nyheder

850 byrådskandidater skal med DI på bustur

Når DI’s kommunalvalgsbus fra den 27. oktober kører Danmarks kommuner tynde, er der foreløbig tilmeldt 850 byrådskandidater. Der er stadig plads til flere.

I forbindelse med Kommunalvalget 2025 vil DI-Bussen besøge en række forskellige kommuner rundt om i landet.

Første stop på ruten er den 27. oktober, hvor bussen stopper i Hjørring – Aalborg – Guldborgsund og Vordingborg. Dernæst følger en række stop over hele landet, inden bussen har sidste stop i Aabenraa og København den 7. november.

- Vi havde stor succes med DI-bussen ved det sidste kommunalvalg. Erhvervspolitik er ikke blevet mindre vigtigt siden sidste valg, og derfor har vi selvfølgelig startet bussen op igen op til kommunalvalget den 18. november, siger Annette Christensen, chef for erhvervsudvikling i DI.

Meget tyder på, at busturen også denne gang bliver en stor succes, I hvert fald har foreløbig 850 byrådskandidater meldt sig til en bustur med tilhørende besøg på en række virksomheder.

- Vi skylder stor tak til de mange virksomheder, der beredvilligt åbner dørene for lokalpolitikerne. Kommunerne spiller en afgørende rolle i forhold til de lokale rammebetingelser, der påvirker danske virksomheders konkurrenceevne, og derfor er det vigtigt, at erhvervspolitik også ligger de folkevalgt og deres vælgere på sinde, siger Annette Christensen.

Læs også: Hjælp erhvervslivet ind i kommunalvalgkampen

Tilmelding via kort

Af samme årsag har DI i forbindelse med kommunalvalget udarbejdet en hjemmeside med analyser, fakta og lokale tal om erhvervsvenlighed, muligheder for at forenkle regler, grøn omstilling og velfærd.

- Derudover er DI’s hovedbudskab til kandidaterne, at der er behov for at styrke folkeskolen og de unges vej til et godt arbejdsliv. Om ti år vil halvdelen af landets kommuner have færre unge mellem 15 og 18 år – i nogle områder op mod 20 procent færre. Det betyder færre elever, udfordrede skoler og en presset lokal arbejdsstyrke. Hvis kommunerne skal stå stærkt i fremtiden, kræver det investeringer i børn og unges faglighed, mod og lyst til at bidrage. Det bør være et centralt tema op til og især efter kommunalvalget den 18. november, siger Annette Christensen.

Byrådskandidater, der endnu ikke er tilmeldt busturen kan gøre det via kortet på di.dk

Læs også: ”Politikere skal se med bag fabrikkens vægge”

Kom med på bustur

Kære kandidat til kommunalvalget 2025

Vil du være med til at sikre, at de unge i din kommune får de bedste muligheder for at blive en del af arbejdsmarkedet – og samtidig styrke samarbejdet mellem det lokale erhvervsliv og kommunen? Så er DI’s KV25 Bustur din invitation til at komme helt tæt på både virksomheder og andre kandidater, få ny indsigt og inspiration til, hvordan dine beslutninger kan gør en forskel.

Den demografiske udvikling betyder, at vi i de kommende år får færre unge og en voksende efterspørgsel på arbejdskraft. Som potentielt kommende byrådsmedlem kan du være med til at sikre, at de lokale skoler kommer tættere på virksomhederne og at skolerne i endnu højere grad ruster eleverne til fremtiden.

Virksomhederne vil gerne samarbejde mere – busturen er din mulighed for at åbne døren og tage dialogen op.

På busturen vil du også blive præsenteret for andre udfordringer, der har betydning for det lokale erhvervsliv, og hvor I som kommunalpolitikere har indflydelse.

Tilmelding sker her via klik på den kommune, hvor man gerne vil med bussen  

Annette Christensen

Annette Christensen

Chef for Erhvervsudvikling & DI i Aarhus

Helen Jensen

Helen Jensen

Seniorchefkonsulent

Henrik Marcher Larsen

Henrik Marcher Larsen

Fagleder, Lokal & Regional Erhvervspolitik

Jes Lerche Ratzer

Jes Lerche Ratzer

Chef for erhvervsfremme & regional udvikling

Marie Thorsø Kousgaard

Marie Thorsø Kousgaard

Chefkonsulent

Mischa Bundgaard

Mischa Bundgaard

Koordinator

Relateret indhold