DI ærgrer sig: Ingen præcise hegnspæle om den danske model
EU’s direktiv for mindsteløn blev tirsdag accepteret af EU Domstolen. Det kan udfordre Danmarks måde at forhandle overenskomster på.
Løn og arbejdsvilkår i Danmark bør fastsættes gennem kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Derfor ærgrede det også DI’s direktør for arbejdsmarked og personalejura, Søren Kryhlmand, at EU Domstolen tirsdag formiddag gav grønt lys til EU's direktiv for mindsteløn trods løbende protester fra især Danmark og Sverige.
- Vi er ærgerlige over dagens afgørelse. Vi havde gerne set, at direktivet var blevet annulleret, så der blev sat klare hegnspæle om vores model. EU spiller og skal i øget grad fremover spille en afgørende rolle på en lang række andre felter, som er afgørende for vores konkurrenceevne, forsvar og den grønne omstilling. Men på løn og arbejdsvilkår skal hvert land bestemme selv – det har EU-domstolen desværre ikke bekræftet entydigt i dag, siger Søren Kryhlmand.
Det lykkedes dog at få EU Domstolen til at annullere de bestemmelser i direktivet, der medføre direkte indgreb i lønfastsættelsen.
- Domstolen finder, at den udelukkelse af kompetence for Unionen, som er fastsat i traktaterne på de omhandlede to områder, ikke kan udstrækkes til ethvert spørgsmål, der har en eller anden form for forbindelse med lønforhold eller organisationsret, lyder det i domstolens afgørelse.
Læs hele EU Domstolens udtalelse her
Tilbageslag trods justering
Trods denne justering åbner domstolens afgørelse for, at EU indirekte kan blande sig i, hvordan enkelte lande fastsætter lønnen, forklarer Søren Kryhlmand.
- Godt nok er nogle elementer taget ud, men afgørelsen er alligevel et tilbageslag for arbejdsmarkeder som det danske og svenske, hvor løn og arbejdsvilkår aftales direkte mellem arbejdsmarkedets parter, siger han og fortsætter:
- Med dagens dom kan vi dog stadig fastsætte lønnen igennem aftaler i Danmark. Og det skal nu vi værne ekstra meget om sammen med regeringen og de ansvarlige fagforbund. Vores arbejdsmarkedsmodel har været afgørende for at understøtte danske virksomheders konkurrenceevne og skabe arbejdspladser i Danmark igennem årtier - i modsætning til, hvad vi ser i mange andre europæiske lande.
Læs også: Lærlinge står i kø på havnen i Hirtshals
Dom skal granskes
Afgørelsen er forholdsvis kompleks så derfor skal dommen nærlæses for at finde præcis ud af, hvor hegnspælene er banket i.
- Og så skal vi sørge for at værne om den måde vi gør tingene på i Danmark sammen med den danske regering og de ansvarlige fagforbund, siger Søren Kryhlmand.
EU’s direktiv om mindstelønninger blev vedtaget den 19. oktober 2022. I januar 2023 anlagde Danmark sag ved EU Domstolen for at få direktivet annulleret.
Direktivet fastsætter rammerne for mindstelønninger, men stiller ikke lovbestemte krav om en konkret mindsteløn i de EU-lande, hvor er i forvejen er lønforhandlinger mellem fagforbund og arbejdsgiverorganisationer.
Overordnet kræver direktivet, at mindstelønnen skal være fair, rimelig og sikre en anstændig levestandard.
Læs også: Nu bliver det lettere at ansætte unge
