I forbindelse med underskrivelsen af den udvidede aftale markerede Grønlands Erhverv begivenheden med T-shirts, der understreger organisationens rolle som talerør for 320 virksomheder, som tilsammen skaber 8.400 arbejdspladser. Det svarer til 30 procent af Grønlands arbejdsstyrke.

Foto: Peter Thagesen
04.11.25 DIB Nyheder

Grønlands Erhverv og DI styrker samarbejdet

Med en ny samarbejdsaftale vil de største erhvervsorganisationer i hhv. Grønland og Danmark vil Grønlands Erhverv og Dansk Industri nu styrke udvekslingen af kompetencer, viden og netværk. Målet er at skabe nye muligheder for virksomheder og medarbejdere på tværs af Grønland og Danmark.

I takt med øget geopolitisk usikkerhed er et tættere samarbejde mellem Grønland og Danmark blevet endnu vigtigere. Derfor har Grønlands Erhverv (GE) og Dansk Industri (DI) netop underskrevet en udvidet samarbejdsaftale.

De to organisationer har gennem mange år haft et velfungerende samarbejde, som senest blev formaliseret i en aftale fra 2022. Denne aftale er nu blevet udvidet med fokus på centrale områder såsom bæredygtighed, digitalisering, sikkerhed og beredskab samt uddannelsespolitik.

- Med aftalen styrker vi udvekslingen af kompetencer, viden og netværk. Målet er at skabe nye muligheder for virksomheder og medarbejdere på tværs af Grønland og Danmark, siger Christian Keldsen, direktør for GE.

Han suppleres af adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI:

- Med det styrkede partnerskab øger vi både vores fokus og vores indsats til gavn for virksomheder i både Grønland og Danmark. Vi er i tæt dialog med både den danske og den grønlandske regering og vil medvirke til at understøtte en positiv udvikling, og forventer også, at politikerne træffer modige beslutninger, der skaber rammebetingelser, så vi kan klare os i den internationale konkurrence, hvor konkurrencen er benhård, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Danish Industry, Greenland Business Association, and the Royal Danish Consulate General in Toronto invite you to take part in PDAC 2026 in Toronto, The World’s Premier Mineral Exploration & Mining Convention 28 Feb 2026 - 4 Mar 2026

Peter Dige Thagesen

Peter Dige Thagesen

Head of Geopolitics

Relateret indhold