Indlægget har også været bragt i Altinget

Hør mere om løngennemsigtighedsdirektivet på et webinar den 10. december

Dansk Industri (DI) har i årevis arbejdet for at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet.

Vi støtter indsatser imod det kønsopdelte arbejdsmarked, skæve uddannelsesvalg og ulige orlovsafvikling, som er væsentlige faktorer, der påvirker ligeløn i Danmark. Hvis Europas løngab skal lukkes, er der behov for langsigtede og strukturelle indsatser.

Løngennemsigtighedsdirektivet kunne være en del af løsningen.

Men to ting overskygger de gode hensigter. Kort implementeringsfrist og bøvlede regler – især for SMV’erne. Det er ærgerligt og problematisk, og det sår tvivl om den reelle effekt af direktivet.

Den danske regering har ikke fremsat et lovforslag endnu. Men EU har sat en frist for implementering 7. juni 2026, og regeringen arbejder på, at de nye regler skal træde i kraft inden da.

Det er en tidsplan, der ikke holder.

Da virksomhederne ikke kan forberede sig tilstrækkeligt på de nye forpligtelser, før en dansk implementeringslov er endeligt vedtaget, så bringer tidsplanen uundgåeligt danske virksomheder i en umulig situation. Mange kan ikke undgå at komme til at bryde loven næste sommer.

Læs også: FAQ om løngennemsigtighed og ligeløn

Skaber bøvl i virksomhederne

Den danske regering bør give direktivet en seriøs behandling, for hastværk skaber kun problemer. Mange lande i EU står i samme situation som Danmark og har endnu ikke de nationale regler klar.

Hollands regering har af samme grund allerede tilkendegivet, at de anser en implementering inden for EU-fristen som urealistisk.

For mange – især mindre – virksomheder er det en kompleks, dyr og tidskrævende opgave. 

DI opfordrer til, at vi i Danmark gør det samme. Udsætter fristen for virksomhederne og fokuserer på en forsvarlig og gennemtænkt implementering.

En kort implementeringsfrist ville være acceptabel for virksomhederne, hvis det så var en mindre enkel regulering, de skal have på plads. Problemet er, at det lige præcis ikke er tilfældet.

Formålet med direktivet er at sikre lige løn for lige arbejde og at mindske den kønsbestemte lønforskel. Et formål, som Dansk Industri støtter fuldt ud.

Vi tror faktisk også på, at øget gennemsigtighed om lønforskelle vil kunne have en gavnlig effekt på ligelønnen. Men vi er grundlæggende – og har hele tiden været – i tvivl om den reelle effekt af direktivets detaljerede regulering.

Bringer os ikke nærmere ligeløn

Løngennemsigtighedsdirektivet indfører et detaljeret og omfattende regelsæt, som kræver store administrative omlægninger i de fleste virksomheder.

Det handler ikke kun om at offentliggøre løndata, men om at opbygge nye strukturer, indsamle og analysere data samt sikre compliance. For mange – især mindre – virksomheder er det en kompleks, dyr og tidskrævende opgave.

Og det skal ske med høj præcision, da manglende opfyldelse kan få store økonomiske konsekvenser for virksomhederne.

Alene indberetninger til det offentlige koster ifølge DI’s beregninger 25.000 årsværk og 23,5 milliarder kroner. Direktivet vil føje mere til.

Små og mellemstore virksomheder har sjældent HR-systemer, der kan håndtere den datamængde og kompleksitet, som direktivet kræver. Mange har kun få interne ressourcer til at løfte opgaven. For mange af dem  vil implementeringen være en tung og dyr opgave, som risikerer at tage fokus fra kerneforretningen.

Desuden respekterer direktivet ikke de modeller, engagerede virksomheder har brugt årevis på at bygge op. Virksomheder, der gennem årtier har arbejdet med løngennemsigtighed, og kan dokumentere ligeløn, vil være underlagt nøjagtig de samme besværlige forpligtelser som dem, der først skal til at gå i gang.

Danske virksomheder oplever i forvejen en stigende mængde regler og dokumentationskrav, som tager tid og ressourcer fra kerneforretningen. Alene indberetninger til det offentlige koster ifølge DI’s beregninger 25.000 årsværk og 23,5 milliarder kroner. Direktivet vil føje mere til.

Med sin detailregulering og forhastede implementering er det min opfattelse, at direktivet medfører væsentlige administrative byrder. Byrder, der ikke bringer os væsentlig nærmere vores fælles mål om ligeløn.

Læs også: Virksomheder skriger på forenkling