Ingen er tjent med en skat, der koster dansk konkurrenceevne, og det vil vi fortsat arbejde benhårdt for, at flere indser, siger Morten Høyer, politisk direktør i DI.

Foto: Büro Jantzen
11.12.25 DIB Nyheder

Fra nytår bliver specialister dyrere i drift

Når top-topskatten fra nytår træder i kraft bliver det væsentligt dyrere for danske virksomheder at hyre topledere, specialister og øvrige højtlønnede nøglemedarbejdere. De fleste borgerlige partier så gerne skatten lagt i graven igen.

Topledere, specialister og andre nøglemedarbejdere med årlige indkomster over 2,5 mio. kroner skal fra nytår betale en ekstra top-topskat.

Det betyder, at den del af indkomsten, der overstiger 2,5 mio. kroner, beskattes med ekstra fem procenpoint ud over den almindelige topskat på 15 procent.

Men den regning ender hos virksomhederne, spår Dansk Industri (DI).

- Faktum er, at de fleste mennesker med lønninger på det niveau, får forhandlet løn ud fra nettoløn. Så hvis beskatningen stiger, skal virksomhederne give højere løn, for at det udbetalte beløb til medarbejderen ender på det samme niveau, som hvis skatten ikke var steget, siger Morten Høyer, der er politisk direktør i DI.

Ifølge en ny analyse betyder det, at det vil kræve en bruttolønsstigning på ca. 150.000 kroner årligt, hvis en medarbejder skal have en nettoløn på to mio. kroner, mens det koster mere end 420.000 kroner at fastholde en nettoløn på tre mio. kroner, og over 680.000 kroner at fastholde en på fire mio. kroner.

- De dyre medarbejdere er dem, der er allermest villige til at bevæge sig over landegrænser for at få job. Så når man gør det dyrere for danske virksomheder at aflønne dem, skader det virksomhedernes mulighed for at tiltrække denne type medarbejder, siger Morten Høyer.

Læs analysen: Top-topskatten skader Danmarks konkurrenceevne

Provenuet forsvinder med blot 100 udflytninger

Den forringede konkurrenceevne giver samtidig et meget beskedent bidrag til statens husholdningsbudget. Da regeringen besluttede skattereformen så det ud til, at det ville give staten ekstra skatteindtægter på 750 mio. kroner (2025-niveau).

Men siden har Skatteministeriet udviklet nye regneprincipper på området og med dem i brug skønner regeringen nu, at indtægten bliver 180 mio. kroner mindre end forventet. Og ifølge Dansk Industri bliver indtægten endnu mindre - eller helt væk - hvis virksomhederne som reaktion vælger at oprette denne type stillinger i udlandet.

- Hvis der bare er 100 danske medarbejdere med nettolønninger på 3,5 mio. kroner, der flyttes til udlandet sammen med deres jobfunktion, forsvinder hele top-topskatteprovenuet sammen med de værdifulde medarbejdere og den værdi, de i øvrigt ville skabe i Danmark. Det er skadelig symbolpolitik af værste skuffe, siger Morten Høyer.

Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale

"Top topskatten er bestemt ikke en blomst, der er groet i vores baghave," siger Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale

Foto: Radikale

Symbolpolitik af værste skuffe

Der er dog foreløbig flertal for top-topskatten. Men Morten Høyer arbejder for, at det kan ændre sig efter et kommende folketingsvalg.

Han hæfter sig blandt andet ved, at Radikale Venstre ikke er fan af skatten. Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre, siger:

- Top topskatten er bestemt ikke en blomst, der er groet i vores baghave. I det hele taget er vi optaget af, at danske virksomheder bliver i landet og kan tiltrække den bedste internationale arbejdskraft. Det kalder på et eftersyn af den beskatning, som vi pålægger vores dygtige internationale medarbejdere.

Han bakkes op af Alex Vanopslagh, der udtaler:

- For mig er toptopskatten symbolpolitik, når det er allerværst. Derfor kæmpede LA imod den - men desværre som det eneste parti i Folketinget. Den er ikke engang sat i verden for at øge bidraget til statskassen, for provenuet er forsvindende lille i det store billede. Toptopskatten er nemlig sat i verden med det ene formål at tilfredsstille den grimme misundelse i maven på folk, der ikke under andre nogen succes.  Det er en skat på succes, talent og konkurrenceevne - alt sammen noget Danmark har brug for meget mere af.

Læs også: Mange virksomheder rammes af voksende ejendomsskatter

Står og falder med regeringspartier

I den konservative lejr er formand Mona Juul ligeledes parat til at fjerne top topskatten:

- Vi har aldrig været tilhængere af toptop-skatten. Den hæmmer vores konkurrenceevne og komplicerer vores skattesystem unødigt. Generelt burde vi sænke skatten i Danmark”

Fra Dansk Folkeparti udtaler formand Morten Messerschmidt:

- Toptopskatten er ikke noget, vi i DF har opfundet, og vi har svært ved at se, hvorfor vi skal besværliggøre skattesystemet yderligere, samtidig med at vi hæmmer dansk og europæisk konkurrenceevne endnu mere. Der er andre og mere oplagte måder at skabe en god balance i vores velfærdssystem. 

Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne

Ingen skat i Danmark er for lav, siger Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne

Foto: Danmarksdemokraterne

Og hos Danmarksdemokraterne er siger formand Inger Støjberg ligeledes kritisk:

- Jeg har hele tiden sagt, at der ikke er nogen skat i Danmark, der er for lav. Top-top skatten er jo mest af alt lavet for at få enderne til at mødes i en dysfunktionel regering, og den primære effekt har været, at vi har fået et top-top kompliceret skattesystem. Det er vi naturligvis klar til at tage et kritisk blik på, siger formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg.

Dermed står og falder top topskatten med, om regeringspartierne Moderaterne og Venstre vil rykke sig på spørgsmålet efter et valg.

- I DI vil vi arbejde for, at det kan ske. Ingen er tjent med en skat, der koster dansk konkurrenceevne, og det vil vi fortsat arbejde benhårdt for, at flere indser, siger Morten Høyer.

Fakta om topskatter

Fra nytår findes disse tre former for topskat:

Mellemskat på 7,5 procent, der betales af den del af indkomsten, der ligger mellem 588.900 (efter AM-bidrag) og 750.000 kroner om året.

Topskat på 15 procent for dem, der betales af den del af indkomsten, der ligger mellem 750.000 og 2.500.000 kroner om året.

Top-topskat på 20 procent, der betales af den del af indkomsten, der ligger over 2.500.000 kroner om året. 

Læs analysen: Top-topskatten skader Danmarks konkurrenceevne

Morten Høyer

Morten Høyer

Politisk direktør

Jacob Bræstrup

Jacob Bræstrup

Underdirektør

Troels Chr. Nielsen Boesen

Troels Chr. Nielsen Boesen

Konsulent

Relateret indhold