Kampen for EU’s konkurrenceevne fortsætter i 2026
DI’s kamp for at vende EU’s setback til et comeback er et centralt hovedspor efter det danske EU-formandskab. Kontoret i Bruxelles har tilbud klar til virksomhederne.
Efter en stærk dansk indsats under EU-formandskabet i 2025, hvor DI bidrog til at sætte konkurrenceevne på dagsordenen, fortsætter erhvervsorganisationen i 2026 arbejdet med at sikre danske virksomheders interesser i EU.
- Vi bygger videre på momentum og arbejder for mere enkle regler, der gør det lettere at drive virksomhed, og for en modernisering af det indre marked, som er afgørende for Europas konkurrenceevne, siger DI’s europapolitiske chef Rikke Wetendorff Nørgaard.
Elektrificering og grøn omstilling er fortsat helt centrale temaer, der skal styrke både bæredygtighed og forsyningssikkerhed.
- Samtidig vil DI engagere sig i industripolitiske dagsordener som “Buy European”, der skal sikre en stærkere og mere robust europæisk industri i en global kontekst, uden at vi lukker os om os selv, siger Rikke Nørgaard og tilføjer:
- Vores mål er klart: Et Europa, der skaber vækst og muligheder for danske virksomheder – og som står stærkt i den internationale konkurrence.
Få hjælp fra DI
Udover den politiske fokus tilbyder DI’s afdeling i Bruxelles også skræddersyet rådgivning til virksomheder, som har brug for overblik, prioriterer indsatser og at få reel indflydelse i Bruxelles. Det sker via programmet DI EU Kompas, som du kan læser mere om her.
DI har desuden netop gjort status over det danske EU-formandskab og uddyber perspektiverne i rapporten: Aftryk på dansk EU-formandskab i 2025
Nedenfor et mindre udpluk af DI's indsats ved formandsskabet EU-begivenheder