Danmarks første månesatellit er bygget af virksomheden Space Inventor i samarbejde mellem danske universiteter og flere europæiske partnere. Se video om satelliten under artiklen.

Foto: Space Inventor
17.12.25 DIB Nyheder

Månemission giver særlig glæde i Aalborg

Der er noget særligt ved at kunne sige, at man sammen bygger noget, der skal til Månen. Sådan lyder det fra virksomheden Space Inventor, som skal bygge Danmarks første månesatellit 60 år efter, at Neil Armstrong satte fod på Månen.

Fly me to the moon/Let me play among the stars…

Danmark gør sig klar til sit mest ambitiøse rumprojekt nogensinde. Regeringen har afsat 130 millioner kroner til landets første satellitmission til Månen, og Den Europæiske Rumorganisation ESA har nu sagt endeligt ja til næste fase.

Dermed bliver Aalborg-virksomheden Space Inventor hovedarkitekten bag en dansk satellit, der skal tættere på Månen end nogen danskbygget teknologi før.

CTO Peter Davidsen har fulgt udviklingen i årtier.

- Jeg har været 32 år i rumfartsbranchen og set, hvordan Ørsted-satellitten, som blev opsendt i 1999 og ASIM-projektet, der blev opsendt i 2018, løftede hele branchen. Ørsted satte standarden for dansk satellitteknologi i rummet, og Máni kommer til at stå på skuldrene af alt det. Når vi om 3-4 år ser vores egen satellit i kredsløb omkring Månen, vil det være et teknologisk spring, som placerer dansk rumfart i en ny liga. Og så giver det da lidt gåsehud at tænke på, at vi kan være i kredsløb nøjagtig 60 år efter, at Neil Armstrong som det første menneske satte sin fod på Månen.

CTO Peter Davidsen, Space Inventor, foran modellen af Máni, som vil placere dansk rumfart i en helt ny liga.

CTO Peter Davidsen, Space Inventor, foran modellen af Máni, som vil placere dansk rumfart i en helt ny liga.

Foto: Space Inventor

Et projekt ud over “endnu en satellit”

Satellitten bygger på Space Inventors mikrosatellitplatform, men Máni adskiller sig markant fra tidligere missioner. Den skal tage højopløselige billeder af Månens sydpol og gøre det muligt at lave 3D-kort og med en opløsning ned til 10-15 centimeter.

- Máni bliver opbygget af genkendelige "legoklodser", men her kombinerer vi dem på en helt ny måde. Navigationen skal fungere hundrede tusinder af kilometer væk, og rejsen til Månen tager måneder. En lille fejl i timing kan sende os direkte ind i Månen, ud i et ustabilt kredsløb eller gøre det umuligt at ramme den rigtige højde. Det er en mission, hvor fysikken ikke eftergiver noget som helst, siger han.

Læs også: Fra nytår bliver specialister dyrere i drift

Rummet giver arbejdslivet mening

Missionen påvirker også hverdagen hos de 110 medarbejdere, primært i Aalborg.

- Der er noget særligt ved at kunne sige, at man sammen bygger noget, der skal til Månen. Det giver arbejdsglæde. Om du lodder print eller udvikler software, er du en del af noget, der rækker ud over det sædvanlige, siger Peter Davidsen.

Space Inventor rummer 16 nationaliteter, og projektet vil desuden involvere både universiteter og industripartnere. Selv før ESA’s endelige godkendelse er teknologien begyndt at tiltrække kunder.

- Flagskibsprojekter løfter hele branchen. Det giver mere respekt og bedre markedsmuligheder rundt om i verden, når vi kan vise, at vi også kan håndtere månemissioner, pointerer Peter Davidsen.

Læs også:  “Kast jer ind i kampen for dansk arbejdslyst”

Industrien mærker effekt

Den danske rumindustri vokser allerede hurtigt. Mange virksomheder har ifølge Peter Davidsen åbne stillinger, og Máni ventes at accelerere udviklingen yderligere.

Forskerne får samtidig adgang til billeddata, som kan identificere de sikre landingssteder for fremtidige missioner og kortlægge Månens sydpols geologi og ressourcer.

Og hvis Danmark vil have reel tyngde som rumnation, skal ambitionsniveauet fastholdes.

- Den danske rumfartsstrategi sigter mod fire flagskibsmissioner. Den næste behøver ikke være til Månen, men den skal være unik. Det kan være klimaforskning eller et dansk overvågningsnetværk til Arktis. Det vigtigste er, at missionen giver tydelig værdi, siger Peter Davidsen.

DI kræver stjernehøjt ambitionsniveau

I Dansk Industri (DI) krydser fagleder Christian Kjær Monsson fingre for Máni og siger:

- Danmark bør investere langt mere i rumforskning. Effekten går direkte igen i samfundet: bedre klimaovervågning, stærkere infrastruktur og nye teknologier, lyder det det fra faglederen.

Han fortsætter:

- Ruminvesteringer styrker en lang værdikæde. Det er ikke niche. Det hjælper både forskere, teknologiudviklere og alle de myndigheder og virksomheder, der bruger satellitdata, siger Christian Kjær Monsson.

 …Let me see what spring is like/On a-Jupiter and Mars…(Frank Sinatra indspillede Fly Me to the Moon i 1964. Fem år senere plantede amerikanerne et flag på månen.)

Danmark på Månen

Danmarks første månemission

Danmark står foran sin første nationale månemission, hvor satellitten Máni er blandt de projekter, ESA har godkendt som en af Europas nye forskningsmissioner. Satellitten skal levere præcise målinger af Månens overflade, som kan bruges til fremtidige landinger og forskning i månens geologi og ressourcer. Projektet udvikles i et samarbejde mellem danske universiteter, Space Inventor og flere europæiske partnere.

Ordet Máni betyder Måne på oldnordisk - og islandsk.

Kilde: “Danmark på vej til Månen: Her er 2 ting du skal vide om projektet”. Forfattere: Henrik og Helle Stub. Medie: Videnskab.dk. Udgivet: 3. december 2025.

Danmark står foran sin første nationale månemission, hvor satellitten Máni er blandt de projekter, ESA har godkendt som en af Europas nye forskningsmissioner. Satellitten skal levere præcise målinger af Månens overflade, som kan bruges til fremtidige landinger og forskning i månens geologi og ressourcer. Projektet udvikles i et samarbejde mellem danske universiteter, Space Inventor og flere europæiske partnere.

Video: Space Inventor
Christian Kjær Monsson

Christian Kjær Monsson

Fagleder, Forskning

Relateret indhold