"- I det private effektiviserer vi typisk med tre-fem procent om året og endda mere i krisetider, så en procent i det offentlige bør være muligt," siger Lars Sandahl Sørensen.

Foto: Ulrik Jantzen
01.02.25 DIB Nyheder

Dansk forsvar skal finansieres forsvarligt og uden krigsskat

De nødvendige danske investeringer i forsvar og sikkerhed skal finansieres af et øget reformtempo, offentlige effektiviseringer og et styrket erhvervslivet med flere i arbejde, lyder det nu fra Dansk Industri.

Verden er et helt andet sted end for bare få år siden. Det betyder, vi er tættere på at skulle bruge fem procent end to procent af bnp på forsvar, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen(S).

Derfor mener Dansk Industri (DI), at det er på høje tid at se på, hvordan økonomien skal hænge sammen.

- Verden, som vi kender den, er forandret. Der er krig i Europa, og verden er mere turbulent end længe. Politisk uro og geopolitiske spændinger sætter dagsordenen, og derfor kan vi heller ikke i Danmark tage vores sikkerhed for givet, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Han fortsætter:

- Vi har været vant til at andre tog et stort ansvar for vores sikkerhed, men nu er det helt nødvendigt, at vi gør mere selv. Derfor er der grund til at styrke forsvaret, og det bakker vi helt op om i erhvervslivet. Men det kommer også med en regning. En stor regning, siger DI-direktøren.

Læs også: Kys ringen – i USA betyder netværk nu alt

Løsningen er ikke en krigsskat

Med de nuværende meldinger fra statsministeren vil forsvarsudgifterne stige til mindst 3,5 procent af BNP. Den ekstra 1,5 procent vil koste 45 mia. kr. ekstra, og den regning skal ikke dækkes af en krigsskat, mener direktøren.

- Vi siger nej til en krigsskat. Det vil give mindre aktivitet i vores samfund, mindre udvikling, mindre vækst og færre arbejdspladser, og det bliver meget hurtigt en negativ spiral, siger Lars Sandahl Sørensen.

Et effektiviseringskrav til det offentlige på en procent om året i 10 år vil ifølge DI’s beregninger til gengæld kunne tilvejebringe mere end 65 mia. kr. i 2035.

- I det private effektiviserer vi typisk med tre-fem procent om året og endda mere i krisetider, så en procent i det offentlige bør være muligt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Der skal være råd til mere

Han peger på, at særligt den offentlige administration og bureaukratiet er vokset markant de senere år.

- Lige meget om du er børnehaveleder eller hospitalsleder er det blevet meget kompliceret og meget regeltungt, så det er blevet en hel jungle. Vi er nødt til at indrette os enklere og smartere og bruge de digitale muligheder langt mere, så den offentlige sektor kan blive mere effektiv, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han mener, at der også fortsat skal være økonomi til den grønne omstilling, øget digitalisering og klimasikring.

- Derfor er vi også nødt til at investere i at have konkurrencedygtige virksomheder og flere i arbejde. Ellers går det for alvor ud over finansieringen af velfærden, og alt det vi ønsker os og forventer af vores samfund, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: DI vil tilbyde 2 års gratis medlemskab til iværksættere

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Rasmus Anderskouv

Rasmus Anderskouv

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3853
  • Mobil +45 2949 4621
  • E-mail raa@di.dk

Relateret indhold