De blev chefer i den bedste sendetid
Talentjagten er slut i DR’s serie om ledelse. Både dommere og deltagere lærte nye sider af ledelse undervejs.
Jagtsæsoner har en start- og en slutdato. Også når det gælder jagten på talenter, hvor DR onsdag aften rundede serien, Cheferne – jagten på talentet, af med en finale efter otte afsnit i den bedste sendetid. Vindere eller ej, så tog alle ny viden og indsigt med hjem fra studiet - både deltagere og dommere.
DI’s Lars Sandahl Sørensen var en af de tre dommere, der afsnit for afsnit testede deltagernes lederevner. For ham understregede DR-serien værdien af god ledelse i alle dele af samfundet og værdien i at få det synliggjort. Og det var samtidig lærerigt at få et større indblik i yngre generationers forståelse af ledelse.
- Det er helt klart, at den sociale dimension og de sociale kompetencer har rigtig stor betydning i ledelsesrollen i dag. Den overskygger naturligvis ikke, at der er helt konkrete mål, som skal nås. Men balancen er anderledes for de yngre generationer, siger DI-direktøren.
Læs også: Bygninger væltede rundt for Peter Therkelsens øjne
Tydelig kommunikation
45-årige Thomas Clausen deltog med en del ledelseserfaring i bagagen. Han valgte at være med for at få nyt input til sin ledelsesstil – og det fik han.
- Der var især to ting, jeg tog med. Det ene var, at jeg skal være mere tydelig i min kommunikation, så det bliver endnu mere klart, hvad vi skal, og hvad en given strategi skal være, fortæller han og fortsætter:
- Jeg blev også mere opmærksom på, hvordan man skal være leder for de yngre generationer. De har meget på hjerte og er drevet af ønsket om at påvirke det, de sidder med, og tager derfor et stort ejerskab. De vil involveres og bidrage mere i selve processen, og det skal man være lydhør overfor.
Thomas N. Clausen har fået positive reaktioner og feedback på at være med i TV-serien.
- Jeg har mærket, hvordan folk har fulgt med og identificeret sig med de forskellige deltagere. Det har været rigtigt fedt at opleve, siger han.
Læs også: ”Cheferne” gav programvinder tre personlige øjenåbnere
Vis styrker og svagheder
23-årige Pi Domsten var TV-seriens yngste deltager, der kom med ledelseserfaring fra Livgarden og spejderbevægelsen samt som elevrådsformand.
- For mig handler god ledelse om at have integritet og kende sine egne værdier, og det blev endnu mere tydeligt for mig i TV-serien, fortæller hun og uddyber:
- Man skal kende sine styrker og svagheder og være ærlig undervejs. Det giver den bedste dynamik, hvilket blev tydeligt i flere af programmerne. Det viste også, at gode ledere er klar til at tilsidesætte sig selv og kæmpe for holdets bedste for det fælles mål.
Deltagelsen gav Pi mod på nye ledelsesopgaver om nogle år.
- Jeg tror stadig, jeg har meget at lære ved ’rugbrødsarbejde’, men på sigt vil jeg gerne have mere ledelsesansvar, og jeg overvejer konkret at søge ind på officersskolen, fortæller hun.
Læs også: Cathrin vil gøre noget ingen kvinde før har gjort
Stort mod fra deltagerne
Lars Sandahl fik desuden dyb respekt for, at kandidaterne i fuld tv-dækket åbenhed var klar til at påtage sig udfordringer, der ofte pressede dem ud, hvor de ikke helt kunne bunde.
- Det viste et stort mod, og det viste også værdien af at kunne reflektere over deres egen ledelse – også når det var svært, og man gerne ville have gjort noget anderledes. Disse refleksioner er altafgørende, når man skal udvikle sine kompetencer som leder. Vi laver jo alle fejl undervejs, siger Lars Sandahl Sørensen.
Som dommer har Lars Sandahl også selv stillet sig mere åbent frem med sine ledelsesværdier og erfaringer. Han erkender, at han var spændt på reaktionerne, og nervøs for formatet, der også var nyt for ham.
- Jeg har heldigvis fået mange gode reaktioner, der for mig har vist, at det lykkedes at inspirere til samtaler om, hvor afgørende god ledelse er. Både i virksomheder og hjemme privat. Den opmærksomhed håber jeg vil fortsætte - også selv om serien nu er afsluttet, siger Lars Sandahl Sørensen.
Læs også: Sandahl: ”God ledelse kræver oprigtig interesse i andre mennesker”
Fakta
Her er talentseriens 12 deltagere:
Sia Seidler Berro, 34 år – København
Nyansat projektleder i Dansk Industri
Linkdin-profil
Pi Domsten, 23 år – Østerbro
Marketing og kommunikationsmanager, Pideas.
Linkedin-profil
Thomas Clausen, 45 år – Hvalsø
Head of Digital
Linkedin-profil
Anneli Lindeborg, 49 år - Hellerup
Selvstændig ledercoach, underviser i personlig udvikling, spiritualitet og meditation
Linkedin-profil
Signe Sommer, 36 år – Skanderborg
Embedsdyrlæge hos Fødevarestyrelsen
Linkedin-profil
Anett Andersen, 30 år – Sønderborg
Produktionssupervisor hos Danfoss
Linkedin-profil
Alexia Hansen, 31 år – København S
Spa-receptionist hos Scandic Spectrum
Linkedin-profil
Mette Liva Sofia Henningsen, 40 år – Valby
Management konsulent, Fortem Danmark
Linkedin-profil
Jens Axel Thorbøll Dirksen, 32 år – Istanbul
Engagement Associate, ATÖLYE
Linkedin-profil
Nicolai Frolov Andersen, 25 år – Nyborg
Cheftræner, Nyborg Svømmehal
Linkedin-profil
Bo Bardino, 49 år – Gørlev
Senior Construction Manager
Linkedin-profil
Ditlev Holger Døcker Husum 25 år – Hellerup
Location og bar manager, Mikkeller, Aarsdale
Linkedin-profil
Vi uddanner fremtidens ledere
Hos DI tilbyder vi et bredt udvalg af kurser, uddannelser og netværk, der udvikler ledere på alle niveauer.
Se alle tilbud for ledere herHold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.