"Der er fortsat usikkerhed omkring bæredygtighedsrapportering for en stor gruppe af virksomheder. Især for dem, der fortsat skal rapportere, står det stadig ikke klart, hvad reglerne bliver. Det ser vi gerne en løsning på hurtigst muligt," siger Emil Fannikke Kiær.

Foto: Sif Meincke
30.04.25 DIB Nyheder

Danmark udskyder bæredygtighedsrapportering

Et bredt flertal i Folketinget har truffet en - ifølge DI - god beslutning om at udskyde reglerne om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at udskyde reglerne om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Flertallet står dermed bag enighed om 'Stop-the-clock', som er en direktivændring i Omnibuspakken om bæredygtighedsregulering, der skal lette administrative byrder ved at udsætte kravene under CSRD og CSDDD med henholdsvis 2 og 1 år.

Erhvervsstyrelsen anbefaler på den baggrund, at virksomheder, der efter de gældende regler er omfattet af CSRD i 2025 eller 2026, sætter deres planlagte aktiviteter og forberedelser til bæredygtighedsrapportering på pause.

- Der er god grund til at rose regeringen og partierne for at udskyde bæredygtighedsrapporteringen. Virksomhederne er klar og sænker ikke de grønne ambitioner med en millimeter, siger erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fanikke Kiær, Dansk Industri (DI).

Han fortsætter:

- Men når EU har indledt omnibussen på CSRD med henblik på at forenkle reglerne, så vil det være spild af tid at tage hul på efterlevelsen af regler, der måske om kort tid ikke gælder længere. Derfor er vi glade beslutningen om at trykke på pause-knappen.

Han påpeger dog, at der er fortsat usikkerhed for en stor gruppe af virksomheder.

- Især dem der fortsat skal rapportere, står det stadig ikke klart, hvad reglerne bliver. Det ser vi gerne en løsning på hurtigst muligt, siger Emil Fannikke Kiær.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kristian Koktvedgaard

Kristian Koktvedgaard

Fagleder, Moms & Regnskab

  • Direkte +45 3377 3577
  • Mobil +45 2949 4577
  • E-mail kko@di.dk

Relateret indhold