Risikoen for, at Danmark rammes af en krise, er blevet væsentligt større, siden Rusland invaderede Ukraine. Det er blot en af grundene til, at Danmark have et standby-beredskab, som vi kender det fra vinterberedskabet, hvor virksomheder mod en vis betaling forpligter sig til at være klar, hvis sne og frost kræver saltning og snerydning.

Det mener Dansk Industri (DI), som i et beredskabspolitisk udspil argumenterer for, at der skal indgås standby-kontrakter i alle dimensioner af det danske beredskab.

- Det skal ske så hurtigt som muligt, så vi er bedst muligt forberedt på kommende kriser. Danskerne skal være sikre på, at forsyningen af vand, mad, energi, medicin og andre vigtige fornødenheder hurtigt er genetableret, hvis der kommer nedbrud, siger Morten Høyer, politisk direktør i DI.

Disse områder skal i udbud

I DI’s udspil er der lagt op til, at offentlige myndigheder inden 2026 skal have sendt standby-kontrakter i udbud inden for produktion og forsyning af:

– Energi og vand

– Fødevarer, foder og gødning

– Medicin, værnemidler og andre sundhedsydelser

– Transport- og logistikservice (transportmidler og personale)

– Vagt og sikkerhed (personale, udstyr og brug af bygninger mv.)

– IT-og cybereksperter

– Klima- og kystsikring

- Vi må se i øjnene, at vi lever i en verden, hvor risikoen for kriser vokser. Det gælder både i forhold til klimaforandringer, hvor det, vi troede var 100 års hændelser, i stedet bliver til ”bevillingsskabende hændelser”, som vi så det ved stormfloden i 2023. Og det gælder hændelser som brande, kabelbrud og hackerangreb fra fjendtlige magter. I alle tilfælde skal vi vide, at der står et beredskab klar til at genoprette samfundets vitale livsårer hurtigst muligt, siger Morten Høyer.