Familievirksomheder går lysere fremtid i møde
Folketinget har vedtaget de mest markante forbedringer af forholdene for familievirksomheder i Danmark i 25 år.
”Det er en stor dag for både Danmark og for danske familievirksomheder, der nu får langt mere rimelige vilkår til at lade virksomheden gå videre til næste generation.”
Sådan siger Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri på baggrund af, at Folketinget har vedtaget de ”mest markante forbedringer af forholdende for familievirksomheder i Danmark i 25 år.”
De nye regler gør det markant nemmere for virksomhederne at lade yngre generationer tage over. Blandt andet sænkes generationsskifteskatten fra 15 til 10 procent og de gør op med en række bureaukratiske bump, der har besværliggjort overdragelsen.
- Fremtiden er blevet langt mere sikker for familievirksomhederne. Mindre kompleksitet og mere vished er afgørende for, at de kan fortsætte med at skabe værdi og arbejdspladser i Danmark, siger Morten Høyer.
Udenfor de store byer står familier og ejerledere for 3 ud af 4 arbejdspladser, og de skaber 850.000 arbejdspladser på landsplan.
- Familievirksomhederne bidrager ikke kun enormt meget til vores lands velstand. Mange steder er de også livsnerven for lokalsamfundene, hvor de skaber arbejdspladser og engagerer sig foreningslivet. Det er en særlig dansk ting, som vi nu med langt større rimelighed kan passe på, siger Morten Høyer.
Læs også:
Generationsskifte tog et årti – nu gør hun klar til det næste
Generationsskifte: Min far er min barselsvikar