Dansk Industri har et globalt netværk af kontorer og afdelinger, der hjælper medlemsvirksomheder ind på nye markeder. Her giver de regionale chefer et overblik over, hvordan virksomhederne reagerer på handelskrigen, der udvikler sig nærmest time for time. 

USA: Lagre bygget op

Thomas Høgh Henriksen, Managing Director
Kontakt DI USA

USA viser sig ikke fra sin bedste side, men det gør virksomheder og det imponerer os med deres pragmatiske løsninger og tilgang til eksport.

Efter mange mails, opkalde og samtaler med virksomheder har billedet nemlig flyttet sig fra sidste onsdag, hvor alt var  forvirring og usikkerhed til nu at afsøge muligheder for at arbejde sig rundt om tarifferne og finde løsninger. En ting som jeg tror kommer danske virksomheder til gavn, fordi de er gode til at navigere på eksportmarkedet.

Alle fly, skibe og hvad end der kan blive læsset til USA er i høj kurs lige nu og lagrene som ellers var fyldt flere steder kommer til at bugne. Det handler for mange om at de fik sendt så meget afsted som muligt før 9. april, hvor de første tariffer trådte i kraft.

Det er samtidig meget individuelt fra virksomhed til virksomhed, hvor stort fokus der er på at afskibe varer. Her var den primære forskel oftest, hvorvidt virksomhederne kan bære den ekstra omkostning for told, volumen af produkter og muligheden for at opbygge lager.

Danske virksomheder får ekstra hjælp - DI opruster i USA

Kina: Blandet reaktion fra virksomheder

Peter Bøgh Hansen, Politisk chef
Kontakt DI China

Kinas handelskrig med USA spidser til, og handelskrigen mellem de to nationer er ved at udvikle sig til epicentret for Trumps toldkrig.

Reaktionen fra danske virksomheder er blandet. Producenter med Made-in-China varer til det amerikanske marked er naturligvis stærkt bekymrede. Men den gruppe er de seneste år faldet i antal som følge af tidligere konflikter og geopolitisk uro. Andre danske producenter ser en mulighed for at udvikle forretningsgrundlaget i Kina. Handlen mellem USA og Kina er verdens største. Hvis forholdet kollapser, vil kinesiske leverandører være stærkt interesserede i at finde nye samarbejdspartnere.

Umiddelbart tyder intet på, at der er en løsning i vente. Kinas statsstyrede medier fordømmer Trump for at starte en meningsløs konflikt uden vindere. Der er samtidigt stor tro på, at USAs afpresning af omverdenen giver Kina mulighed for at styrke landets globale position. Kinesiske beslutningstagere har allerede mødtes med de traditionelle frenemies Japan og Sydkorea for at drøfte en koordineret respons mod USA. Drøftelser med EU vil være det naturlige næste træk. Situationens alvor kan ikke overdrives. Værdien af den bilaterale handel mellem USA og Kina var sidste år på over 600 mia. dollar. Så aftrykket på verdensøkonomien bliver voldsomt, hvis de to parter ikke forhandler en løsning på plads.

Tyskland: I en perfekt storm

Hans Wicks, Managing Director
Kontakt DI Tyskland

Den globale handelskrig kunne allerede mærkes fra mandag, fordi Tysklands økonomi i høj grad er afhængig af eksport. Industrigiganter som Volkswagen, Siemens og BASF har hele verden som marked. Når barrierer hæves, og regler brydes, påvirker det direkte den økonomiske stabilitet og vækst i Tyskland.

For Tyskland sker dette på et særligt uheldigt tidspunkt, hvor landet i en periode har stået uden en handlekraftig regering, fordi der har været forhandlet om regeringsgrundlaget til en ny koalitionsregering. Onsdag er den nye regering blevet præsenteret og den ventes at tiltræde i starten af maj.  

Samlet har det skabt en perfekt storm for Tyskland, hvor landet har stået uden reel mulighed for at forsvare sine økonomiske interesser effektivt. Situationen understreger nødvendigheden af stærke internationale institutioner og pålidelige regler for global handel – særligt for eksportnationer som Tyskland, der trives bedst i et åbent og forudsigeligt marked. 

Indien: Søger forhandlingsløsning med USA

Jesper Bollerup Gade, Managing Director
Kontakt DI Indien

Sammenlignet med andre lande i regionen slap Indien på papiret billigt med 26 pct. told, hvor eksempelvis Kina, Vietnam og Bangladesh er pålagt henholdsvis 34, 46 og 37 procent.

Indien har ikke talt om at indføre en gengældelsestold mod varer fra USA. Landet vil hellere forhandle sig frem til en løsning. Det er primært landbrugssektoren og bilindustrien som bliver ramt, fordi de leverer komponenter til industrierne i USA.

Vi har i DI Indien ikke oplevet nogen væsentlig reaktion fra vores danske kunder. Der har været enkelte henvendelser fra firmaer, der har indkøbere siddende  i Indien og som bl.a. køber varer fra Kina og Indien med henblik på eksport til USA. Her er man påbegyndt et ’impact studie’ for at få det fulde indblik i hvad betydning det får på deres forretning.

Sydøstasien: Satser på frihandelsaftale med EU

Sanne Lyng Marsland, Regional Manager
Kontakt DI Asia Hub

USA straftold er et wake-up call i store dele af Sydøstasien, fordi satserne er uventet høje. Eksempelvis rammer en told på Vietnam på 46 pct landets eksportdrevne økonomi ganske betragteligt, hvilket især kan dæmpe udenlandske virksomheders interesse i at investere i landet. 75 pct. af landets eksport er drevet af udenlandske investeringer. Derfor tvinges Vietnam til at flytte fokus til andre markeder og lande for at opveje tabene, og det vil tage tid. De kommende år kan derfor blive præget af den omstilling.

Det er samtidig ikke forventningen, at Vietnam vil slå tilbage med gengældelsestold men derimod søge at forhandle sig til løsninger med USA, der bremser de negative effekter.

En anden vej at gå i Sydøstasien er med frihandelsaftaler, hvor der forhandles en ny aftale mellem Malaysia, Thailand, Indonesien og EU, som kan være på plads i 2025.

Mexico: Færre vil etablere produktion

Thomas Høgh Henriksen, Managing Director
Kontakt DI Mexico

Tilstrømningen af virksomheder, der ønsker hjælp at flytte produktionen til Mexico fra USA, er faldet. Derimod er efterspørgslen steget efter DI’s hjælp til etablering af produktion, lager og eget datterselskab i USA. Foreløbigt hører vi dog stadig fra danske virksomheder med eksisterende planer om selskab og produktion i Mexico, at de holder fast i deres strategier, trods usikkerheden og risikoen for højere told ved eventuelt videresalg til USA. Den gruppe  tror på, at når produktionen er oppe at køre, vil situationen i verdenshandlen have stabiliseret sig.

Desuden har vi også medlemsvirksomheder, der ser Mexico som et selvstændigt marked og som fortsætter deres aktiviteter der. Det er meget individuelt, men ens for alle er, at virksomhederne holder øje med, hvordan den aktuelle situation påvirker den mexicanske økonomi og Mexicos handelsrelationer med Europa.

Australien: USA-told giver danske muligheder

Jan Ravnholt, Associate Director
Kontakt DI Australien

USA's 10 procents straftold rammer især Australiens eksport af kød, da USA er landets største marked for netop denne vare. Men eftersom hele 86 pct. af Australiens samlede eksport går til Asien og Stillehavsområdet, mens eksporten til USA kun udgør knap 5 pct, er Australien på kort sigt relativt upåvirket af Trumps handelskrig.

Når det er sagt, så betyder den nye verdensorden, at Australien i stigende grad kigger udad – politisk, forsvarsmæssigt, økonomisk og ikke mindst i lyset af det forestående føderale valg næste måned. Lande som Danmark, der tidligere ikke har fyldt meget i det australske perspektiv, får nu større opmærksomhed og betydning. Det gælder især på strategisk vigtige områder, hvor Australien er afhængig af udenlandsk teknologi og løsninger – eksempelvis inden for den grønne omstilling, vedvarende energi, forsvar og sundhed.

Med andre ord: Trumps handelskrig åbner døren for nye muligheder for øget handel og samarbejde med Australien. Og hvis vi samtidig kan give en hånd med ved at købe lidt flere australske bøffer, så er fundamentet for et stærkt og langvarigt venskab lagt.

Brasilien: Håb om frihandelsaftale

Thomas Høgh Henriksen, Managing Director 
Kontakt DI Brasilien

Der er ingen tvivl om, at alle beslutninger vedrørende international handel i øjeblikket er præget af usikkerhed. Det brasilianske marked er i forvejen komplekst, og øget usikkerhed bidrager ikke positivt til situationen. Vi oplever dog, at beslutninger om det brasilianske marked ofte gennemgår lange beslutningsprocesser, hvilket betyder, at allerede trufne beslutninger typisk bliver fastholdt på trods af vilkårene.

Vi afventer at se, om situationen bliver en åbning for muligheder på det brasilianske marked, da det kan ende med at give mere samhandel mellem EU og Mercosur, en sammenslutning af sydamerikanske lande, samt skubbe på EU’s godkendelse af frihandelsaftalen med Mercosur.