Mie Krogs første erfaringer med bestyrelsesarbejde kom, da hun for godt 20 år siden blev kontaktet af en tidligere kollega, der var blevet bestyrelsesleder i en mindre konsulentvirksomhed. De havde brug for at blive brandet og arbejde med deres markedspositionering, hvilket var Mies faglige force, og den tidligere kollega ville gerne, at Mie blev specialisten i bestyrelsen, som kunne noget med positionering og kommerciel udvikling.

Det blev Mies første professionelle lønnede bestyrelsespost og starten på en karrierevej i danske bestyrelser, hvor hendes kompetencer talte – og gjorde en forskel.

- Jeg blev nysgerrig på, hvordan jeg kunne få mere af det her, fordi det var faktisk sjovt. Jeg meldte mig ind i et netværk, som på daværende tidspunkt var det eneste bestyrelsesnetværk, der fandtes. På det tidspunkt var jeg 35 år, og alle andre i netværket var meget modne mænd. Det var lidt en sjov cocktail, fortæller Mie Krog.

Læs også: Sådan spiller du dig ind i virksomhedsbestyrelser

Ejerne var den største udfordring

På et tidspunkt kom der en forespørgsel i netværket fra et reklamebureau, der manglede en til deres bestyrelse. Hendes kompetencer matchede det, de søgte, så hun tog chancen, sendte en ansøgning og fik posten. Her mødte hun en bestyrelsesleder, der syntes godt om det, hun kunne og tænkte, at det ville være værdifuldt i andre bestyrelser. Inden hun så sig om, havde hun landet tre bestyrelsesposter.

Siden da har Mie Krog opbygget et omfattende netværk og haft sit virke i over 20 professionelle bestyrelser. Men vejen har ikke været uden bump – og ikke på grund af køn, men kultur. Hun har ofte været den første professionelle eksterne i bestyrelsen ud over advokaten.

- Den største udfordring har været at få familien og ejerlederen til at lytte og blive nysgerrig på udviklingen af virksomheden, fortæller Mie Krog.

Læs også: Skiftede hele bestyrelsen på én gang

Udvid dit netværk - kend beslutningstagerne

Samtidig oplever Mie Krog, at rekrutteringerne særligt i ejerlederland og kapitalfondsejet-land sker relationsbaseret. Så hvis du ikke kender beslutningstagerne, kommer du ikke i spil til en bestyrelsespost.

- Kvinders adgang til bestyrelser begrænses ofte af strukturer snarere end af vilje. For mange rekrutteringer sker stadig via personlige netværk – og hvis man som kvinde ikke er en del af den indre cirkel, kommer man sjældent i betragtning. Derfor skal man finde en måde at gøre sig synlig på, siger Mie Krog.

I dag arbejder hun aktivt for at fremme kønsdiversitet i danske bestyrelser, blandt andet som partner i Selection F og som del af Advisory Boardet bag Dansk Industris Fremtidens Bestyrelser.

Under Covid-19 interviewede hun 400 bestyrelseskvinder og fandt frem til tre afgørende faktorer for at få foden indenfor:

1. Synlighed
2. Personlig branding
3. Strategisk netværk

- Det handler altså ikke kun om at have kompetencerne – men også om at vise dem. Kvinder skal forstå, hvordan toppen af dansk erhvervsliv netværker og bliver synlige. Det er en afgørende og værdifuld fordel, siger Mie Krog.

Bestyrelser med balance skaber bedre resultater

Hendes ærinde er især et spørgsmål om kønsdiversitet i bestyrelsen som en nødvendighed for virksomhedens udvikling, vækst og konkurrencekraft.

- Diversitet i bestyrelseslokalet kan føre til bedre beslutninger, højere innovation og stærkere økonomiske resultater. Når bestyrelser afspejler deres kundebase og samfund, skaber de mere langtidsholdbare løsninger, mener Mie Krog.

Som eksempel nævner hun, at hun i Plantorama repræsenterede majoriteten af deres kunder – kvinder – og kunne tale direkte ind i det kundeperspektiv.

Min forståelse for den virkelighed, Plantorama opererede i, var afgørende. Så diversitet i bestyrelser er ikke kun en kamp for kvinder – det er en kamp for bedre ledelse. Forudsigelighed og homogenitet er ikke vejen frem i en verden, der kræver tilpasning og kompleks forståelse understreger Mie Krog.

Læs også:  Advisory board: Fremtidens bestyrelser er diverse