Solidt og usikkert. Det er sjældent man kan sætte to så forskellige ord på det samme, men det er situationen, når De økonomiske vismænd vejer dansk økonomi på den finansielle guldvægt i sin nye DØR-rapport.

- Vores seneste prognose tilsiger, at dansk økonomi forbliver i moderat højkonjunktur i 2025-26. Der er dog usædvanligt store nedadrettede internationale risici, som kan medføre et større dansk beskæftigelsesfald, end dét prognosen tilsiger, skriver overvismand Carl-Johan Dalgaard om den nye prognose.

I prognosen opjusteres også det økonomiske råderum til 64 mia. kr. frem mod 2030, hvilket jo giver et godt rygstød til dansk økonomi. Men det er ikke udtryk for en naturlov, pointerer overvismanden. Usikkerheden i beregningerne og konjunkturer og handelskonflikter signalerer, at milliarderne skal forvaltes med forsigtighed.

Den konklusion deler Dansk Industri.  

- Vi skal huske, at råderummet er ikke penge, vi har. Det er nogle, vi forventer at få senere, hvis forudsætningen holder stik, men lige nu er der så stor usikkerhed både i Danmark og resten af verden, at det vil være hovedløst bare at brænde alle pengene af på forbrug, siger politisk direktør Morten Høyer og fortsætter:

- Trumps gentagne toldmeldinger gør, at økonomien kan være ændret hver dag. Det så vi hen over weekenden, hvor Donald Trump truede med at fjerne toldpausen og hæve tolden til 50 procent for derefter at forlænge toldpausen til 9. juli, så der er plads til forhandlinger.

DI prognose: Dansk vækst afhænger af Trumps handelspolitik

Konkurrenceevnen skal fremmes

Morten Høyer peger videre på, at hvis råderummet skal mere i spil, så bør fokus være på at styrke  erhvervslivet og fremme konkurrenceevnen, så virksomhederne fortsat kan bidrage til de fremtidige indtægter og dermed sikre, at vi også har et økonomisk råderum i fremtiden. Pengene skal derfor findes, før de skal bruges.

- Der er en række bundne opgaver med at finansiere det danske forsvar og vores sikkerhed. Det bakker vi fuldstændigt op om. Men det øger også de offentlige udgifter betragteligt, og derfor bør man begynde med at se på, om der kan spares andre steder i det offentlige. Man kunne begynde med antallet af administrative medarbejdere.

De økonomiske vismænd peger også på, at danske virksomheders konkurrenceevne er svækket.

Pres på arbejdsmarkedet

Desuden forventer de en lavere vækst og et fald i beskæftigelsen. Men som i andre dele af prognosen er forventningerne forbundet med stor usikkerhed stor.  

- Der er altså grund til, at man fører en ret stram finanspolitik, så et øget offentligt forbrug ikke sætter yderligere gang i hjulene. Det er ikke det, dansk økonomi har brug for, siger Morten Høyer.

DI forventer derimod fortsat god gang i arbejdsmarkedet, da virksomhederne stadig mangler medarbejdere.

- Vi tror på, at der fortsat vil være godt gang i arbejdsmarkedet, og virksomhederne mangler stadig medarbejdere. Det kan betyde, at presset på arbejdsmarkedet bliver noget større end beregnet af vismændene, siger DI’s politiske direktør.