Fuld kaptajn påsejlede…

Sådan har nyheder lidt for mange gange kunne rapportere. Senest i marts, da to skibe kolliderede i Nordsøen.

Men faktisk findes der teknologi, som groft sagt gør det muligt at overtage roret fra en beruset kaptajn og i stedet lade autopiloten navigere skibet godt i havn.

Teknologien mestres af Aalborg-virksomheden Sternula, og der er faktisk tale om ja…”raketvidenskab”. 

Det begynder egentlig for seks år siden med, at de to stiftere af Sternula, Stefan Pielmeier og Lars Moltsen, begge med en baggrund i telekommunikation, fandt på at udnytte Aalborgs status som rumklynge til at blive Kongerigets første satellitoperatør. 

Det skete via projektet “The Maritime IoT Satellite Project” eller MARIOT-projektet, som Innovationsfonden skød 20 mio. kr. ind i.

En af projektets deltagere var Aalborg Universitet, hvor lektor Jens Frederik Dalsgaard Nielsen fik afgørende betydning for projektet. Han er i dag en del af Aalborg University Space Center, og allerede dengang havde han erfaring fra flere satellitopsendelser.

- Vi havde jo brug for nogen, der havde prøvet at sende satellitter op. Vi havde helt lavpraktiske spørgsmål om, hvordan vi lavede ansøgninger om radiofrekvenser, ansøgninger om rummet og til at lave praktiske simuleringer af, hvad der kan gå galt. Selvom det foregik inden for rammerne af et formaliseret projekt, så var der i virkeligheden tale om en meget uformel sparring og vidensopsamling. Vi havde vores daglige gang sammen med Jens, og vi brugte hans viden og overtog den i driften af vores første satellit, fortæller Lars Moltsen.

Læs også: Nye millioner til startups og SMV’er på forsvarsområdet

Tilgængelighed til forskerviden var afgørende

Lars Moltsen beskriver Jens Frederik Dalsgaard Nielsen som typen, der “vender modsat” ham selv.

- Jeg leder efter teknologi, der kan kommercialiseres, mens Jens er forskeren, der er super interesseret i at få den teknologi, han udvikler, ud at gøre gavn. Og så er han en fantastisk underviser, der underviser nogle studerende, som ofte går ud og laver nye virksomheder, siger Lars Moltsen. 

For universitetet handlede Mariot-projektet om at lave simuleringer af fremtidige satellitter, og der var også tilknyttet en Ph D-studerende.

- Den fremadrettede viden kan vi jo også godt bruge, men det, der gjorde en afgørende forskel for os, var tilgængeligheden til Jens og den praktiske viden, som baserede sig på mange års forskning i -og udvikling af satellitter, siger Lars Moltsen.

Læs også: Sådan spiller du dig ind i virksomhedsbestyrelser

Ingen internetforbindelse i skibes brosystemer

Samarbejdet skulle i udgangspunktet føre til et system, der kunne give mere effektiv kommunikation med skibes brosystemer, som på linje med cockpittet i et fly ikke har internetforbindelse.

- Det har de ikke, fordi der ikke skal være terrorister, som kan overtage styringen af dit skib eller dit fly. Men skibene har stadig brug for varsler og opdateringer af ruter, og der tilbyder vi så en AIS Version 2.0-teknologi, som bygger ovenpå den teknologi, man benytter til at spore skibe med, siger Lars Moltsen.

AIS står for “Automatic Identification System”, som er et radiobaseret identifikationssystem, skibene bruger til at udveksle identitet og position. 

Sternula kan således levere vigtig data ned fra en satellit, så man hele tiden kan plotte aktuelle oplysninger direkte ind på skibets elektroniske søkort, som er det kort, skibene navigerer efter og finder deres sejlruter ud fra.

Hvis der så fx pludselig er 20 containere, som ligger og flyder rundt på ruten, får man et synligt varsel om det og kan sejle udenom.

- Hvis sådan en container rammer skibet, går der hul og så står vi måske over for den værste ulykke, man kan forestille sig, siger Lars Moltsen.

Maritime myndighedskunder verden over

Det er blandt grundene til, at Sternulas digitalisering af navigation og sejlads på verdenshavene har skabt efterspørgsel fra maritime myndigheder fra så fjerne steder som Australien, Nigeria og Japan. I Japan, hvor Sternula har fire større kunder, har landet investeret 1 mia. kr. i teknologien.

Den 28. april i år underskrev Sternula desuden en hensigtserklæring med den statslige satelliteoperatør i Bangladesh, BSCL, om brug af AIS 2.0-teknologien i deres farvande.

- Vi muliggør også optimeringer af ruten og kan fx sende data, som autopiloten kan bruge. Fx hvis du skal sejle gennem Storebælt og myndighederne vil fortælle dig, hvor der pt. er mindst trafik. Og i stedet for, at man gør det stemmebaseret som i dag, får man mulighed for at sende en digital ruteangivelse, som man så kan lægge ind på sin autopilot, forklarer Lars Moltsen.

Her er tillid til data vigtig, og derfor påføres digitale ruter en digital signatur fra myndigheden.

- Det er præcis den mulighed, som betyder, at man kan lægge en ny rute ind, hvis en kaptajn har kigget for dybt i flasken og er på kollisionskurs med et andet skib, siger Lars Moltsen.

Læs også: De første 2 NIS 2-vejledninger er klar

Hvem ødelægger kablerne?

Sternulas teknologi er blevet særligt aktuel efter, at der er kommet fokus på de store mængder is, som flyder rundt oppe ved Grønland. Også her kan et iskort ovenpå det elektroniske søkort få et skib gelejdet godt igennem store mængder drivis og små isbjerge. Og det får også betydning for nye ruter, som opstår ved Nordpolen i takt med, at isen smelter.

 Og så kan Sternulas arbejde også få betydning i en situation, hvor banditter river kabler over i Østersøen.  

- Problemet er, at hvem som helst kan sende hvad som helst. Det skib, som laver noget ulovligt, kan ved hjælp af en it-kyndig nemt sende AIS-beskeder ud, som viser, at skibet har været et helt andet sted, eller udgive sig for at være et andet skib, og altså på den måde skjule sig. Men der kan vores system så bruges til at lægge digitale signaturer på al AIS-data til myndighederne. På den måde kan man undgå, at nogle skjuler sig under en andens identitet, siger Lars Moltsen. 

Sternula er siden opstarten vokset fra to til i alt 13 medarbejdere. Næste skridt er nu at sende fire nye satellitter i kredsløb. Den første testsatellit, som blev sendt op via SpaceX i januar 2023, er for nylig brændt op i atmosfæren.

Læs også: Bekymrende tendens hos SMV’er - forskningsinvesteringer falder

19. maj afholder DI seminaret: ”Sådan styrker vi danske SMV’ers investeringer i forskning og udvikling”, hvor en lang række kerneaktører taler om, hvordan vi i fællesskab kan styrke danske små og mellemstore virksomheders investeringer i forskning og udvikling.