Højere ambitioner for elektrificering af Europa, øget forsyningssikkerhed, bedre harmonisering af energisystemer og en oprydning i EU’s regler for ESG og CBAM.

Kabelvirksomheden NKT har en stribe ønsker klar, når Danmark 1. juli overtager formandskabet for EU.

- Overordnet er vi naturligvis meget positive omkring EU's indsats for en grøn omstilling på energiområdet. Men EU bør være meget mere ambitiøs med elektrificeringen end i dag. Jo mere vi elektrificerer med grøn strøm, jo bedre bliver energisikkerheden og folkesundheden. Målet er en elektrificering af samfundet med grøn strøm i stedet for fossile brændsler. Det hele går hånd i hånd, siger NKT’s direktør for Stakeholder Relations, Michael Suhr.

EU-Kommissionen fremlagde i februar sine handlingsplaner 'Clean Industrial Deal' og 'Affordable Energy Action Plan', der bl.a. rummer et mål om, at 32 pct. af energien i Europa skal komme fra elektrificering i 2030. I dag dækker strøm knapt en fjerdedel forbruget, mens i det  Danmark kun er omkring en femtedel. En accelereret elektrificering skal desuden øge forsyningssikkerheden ved at reducere olie- og gasimporten væsentligt og dermed medvirke til at gøre EU uafhængig af russisk gas.

Her kunne NKT godt ønske sig, at det danske formandskab prioriterer at øge ambitionen, fortæller Michael Suhr.

Bedre integration mellem lande 

Et løft til omstillingen vil samtidig komme, hvis landene i Europas energisystemer bliver mere integreret, mener virksomheden. Det er nødvendigt med mere EU harmonisering af de nationale energiinfrastrukturer, hvis vi ønsker en øget grøn omstilling og en mere sikker energiforsyning

- Vi har brug for der kommer mere EU regulering af interkonnektorerne, så landene ikke forhindrer bedre integration. Bedre integration af el-systemerne skaber mere sikkerhed og styrker omstillingen til net-zero, når der effektivt kan transporteres grøn strøm. Det kan få strømpriserne til at falde, der hvor industrien har mest brug for det. Det danske formandskab bør skubbe på for et mere integreret energisystem baseret på de nyeste teknologier, forklarer Michael Suhr og fortsætter:

- Energi-infrastruktur og energiteknologier er sikkerhedspolitik. Derfor vil det også være nyttigt, hvis regeringen under formandskabet arbejder på at få inkluderet energiteknologier som en af de særligt kritiske teknologier i den økonomiske sikkerhedsdoktrin, som EU Kommissionen ventes at fremlægge til efteråret.

Læs også: Topchef i BusinessEurope: Der er meget at lære af Danmark

Særskat rammer konkurrenceevnen

Dertil skal der også arbejdes for at reducere udgifterne til udbygningen af elnettet ved at reducere omkostningerne for produktion i EU. Det kan også være med til at forbedre europæisk industris konkurrenceevne.

Det ene håndtag, der skal drejes på hurtigt, er den såkaldte CBAM-skat, som utilsigtet fordyrer produktionen af elnettet i EU og derfor skader europæisk konkurrenceevne, forklarer Michael Suhr. CBAM, der pålægger lande uden for EU en klimatold, hvis de sælger stål eller aluminium til EU, er skruet sådan sammen, at kabler produceret i EU betaler CBAM skatten, mens kabler produceret i for eksempel Kina eller Sydkorea med højt indhold af aluminium ikke betaler CBAM-skat, selvom de eksporterer til EU. Det giver en konkurrencefordel for kabelproducenter fra andre dele af verden og fordyrer energiinfrastrukturen i EU, hvis der købes europæisk. Det var ikke hensigten med loven.

- Det er nødvendigt, at producenterne stilles lige, ellers vil det føre til mere CO2 forurening, forringet konkurrenceevne og risikerer udflytning af arbejdspladser, vurderer Michael Suhr.

NKT eksekverer i disse år et investeringsprogram på cirka 15 mia. kr. i fabrikker og endnu et kabellægningsskib i Europa og har derfor skarpt fokus på at sikre ens vilkår og betingelser på globalt niveau.

Artiklen fortsætter under billederne

Marie Bjerre: Konkurrencekraft er topprioritet for dansk EU-formandskab

Ryd op i ESG-rapportering

Det andet håndtag til at fjerne unødvendige omkostninger, er ESG-rapportering, som desværre ikke anvendes tilstrækkeligt af energimyndighederne og udviklerne af vedvarende energi, når de køber kabler.

- Vi vil gerne være bedst i klassen på bæredygtig produktion af kabler. Og vi rapporterer gerne på ESG. Men som reglerne er skruet sammen, er der alt for mange datapunkter, der ikke bruges i praksis, når energimyndighederne fastlægger, hvad der skal afgøre om man vinder store kontrakter i udbud. De mange datapunkter kan med fordel erstattes af færre enkle, objektive kriterier, som energimyndighederne så til gengæld forpligter sig til at bruge i praksis, når landene skal købe ind, siger Michael Suhr.

Kun hvis landene er villige til at bruge ESG rapporteringen til at belønne producenterne, der gør performer bedst på ESG, vil det få betydning og være udgifterne værd.

- I dag giver det ikke mere grøn produktion og omstilling,  at landene i gennem EU stiller krav om, at vi rapporterer på masser af ESG datapunkter, som landene bagefter ikke er villig til lægge til grund i vurderingen af vores tilbud. Norge er gået foran med krav om, at ESG skal tælle med mindst 30 % i offentlige energiudbud. Det vil være fornuftigt at EU for en gangs skyld følger Norge og ikke omvendt, siger Michael Suhr.

DI: Skru op for elektrificeringen

Flere af NKT’s anbefalinger er med i DI’s udspil til det danske formandskab ”Turn setback into comeback”. DI presser således også hårdt på for øget elektrificering.

- Det danske formandskab bør sætte ambitionsniveauet i højeste gear, for det er afgørende at holde momentum og omsætte skåltalerne til konkret handling. Mange virksomheder vil gerne øge elektrificeringen, og derfor skal infrastrukturen følge med, siger Rikke Wetendorff, underdirektør for europapolitik.

Samtidig bør målet om  lavere elpriser kobles sammen med udbygningen af kabelnetværket i Europa.

- Derfor er der hårdt brug for at tilladelser til nye infrastrukturprojekter hurtigere kommer på plads. Det nytter ikke, hvis omstillingen drukner i lange processer. Hastighed er afgørende, også i en tid hvor vi skal være mere uafhængige af russisk gas, siger DI’s europapolitiske chef.

Desuden er DI enig i, at der skal ryddes op i den omfattende regelbyrde for rapportering om bæredygtighed, ESG.

Læs mere: Turn setback into comeback