En rundspørge blandt DI’s medlemsvirksomheder viser, at kun hver fjerde virksomhed med under 50 ansatte har taget konkrete forholdsregler mod de uventede hændelser.  

14.05.25 DIB Nyheder

SMV-tilbud: Få op til 50.000 kr. til dit kriseberedskab

Virksomhedsprogrammet SMV:PRO giver nu mindre virksomheder støtte til beredskabsplan. Flere SMV’er skal være kriseklar, pointerer DI.

Er din virksomhed forberedt på til det uventede? Strømafbrydelser, cyberangreb og globale konflikter kan ramme pludseligt – og SMV’er er særligt sårbare.

Via virksomhedsprogrammet SMV:PRO kan man nu få halvdelen af udgifterne til et rådgiverforløb, hvor en ekstern rådgiver hjælper med at kortlægge sårbarheder og skrue en beredskabsplan sammen til gavn for forretningen.

- Robusthed og evnen til hurtigt at tilpasse sig nye vilkår bliver et afgørende konkurrenceparameter. Vi er i en geopolitisk usikker tid, hvor virksomheder er langt mere eksponeret overfor risici end før, og vi skal have flere af de mindre virksomheder med, siger Jes Lerche Ratzer, chef for Erhvervsfremme i Dansk Industri.

Læs mere om støttemuligheden her 

I tilfælde af kriser er det vigtigt at have en plan, der beskytter medarbejdere, sikrer værdier og holder virksomheden kørende. En rundspørge blandt DI’s medlemsvirksomheder viser, at kun hver fjerde virksomhed med under 50 ansatte har taget konkrete forholdsregler mod de uventede hændelser.  

- I DI har vi en lang række værktøjer, vi tilbyder medlemmer til håndtering af krisestyring og beredskab. Men hvis vi skal nå ud til alle SMV'er på tværs af landet, er det vigtigt, at flere løfter opgaven kollektivt. Derfor hilser vi velkommen, at Erhvervshusene nu også melder sig på banen, siger Jes Lerche Ratzer.  

Vælg mellem flere faser

Forløbet via SMV:PRO kan bestå af én eller to faser efter virksomhedernes eget valg:  

1: Identificering af virksomhedens risici og udarbejdelse af en konkret beredskabsplan.

2: Udvikling af en plan, som fremtidssikrer forretningen – herunder kompetenceudvikling af ledere og nøglemedarbejdere.

Virksomheder kan få dækket op til 50 pct. eller 50.000 kr. af udgifterne til et rådgiverforløb til maksimalt 100.000 kr. Bag programmet står EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Læs også: Iværksætter gør danskernes prepping nemt

Brug DI's beredskabs-værktøjer

Kriser kommer aldrig belejligt og de kan få store konsekvenser for din virksomhed. Analysér din virksomheds risici og sårbarheder med DI's værktøj og brug DI's skabelon til din beredskabsplan, så øger du både din virksomheds modstandsdygtighed og bidrager til et mere sikkert samfund. 

Besøg di.dk/beredskab

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jes Lerche Ratzer

Jes Lerche Ratzer

Chef for erhvervsfremme & regional udvikling

  • Direkte +45 3377 4518
  • Mobil +45 2674 2891
  • E-mail jelr@di.dk

Relateret indhold