Virksomheders elpriser er 2-3 gange højere end i USA og Kina
Danmarks erhvervsliv står for 2/3 AF det danske elforbrug, som er steget med 14 procent siden 2015. De betaler samtidig 2-3 gange mere for strømmen end deres konkurrenter i USA og Kina, men DI vil have endnu mere gang i elektrificeringen.
Selvom elpriser i Danmark falder til under nul i mange af de timer, hvor vi producerer mest grøn strøm i Danmark, betaler danske elkunder stadig priser, som er 2-3 gange højere end de gør i Kina og USA.
- Det så vi især i 2022, hvor meget høje gennemsnitlige elpriser udløste en elpriskrise i hele EU. Det er selvfølgelig et problem for private forbrugere men i særdeleshed for konkurrenceevnen for EU's virksomheder. Derfor er det afgørende, at energipriserne kommer ned, og de grønne løsninger kommer ind.
Sådan lød det fra DI Energis branchedirektør, Troels Ranis, da DI Energi holdt årsdag den 30. april 2025, hvor branchefællesskabets 20-års jubilæum blev fejret.
Han påpegede desuden, at virksomheders elforbrug de senere år er steget på grund af elektrificering.
- Danske virksomheder står for to tredjedele af det samlede elforbrug og stod det til mig, så var yderligere elektrificering det første, vi tænkte på, når vi står op om morgenen, siger Troels Ranis.
Han mener nemlig, at elektrificering er opskriften, der skal løse nogle af Europas allervigtigste og største udfordringer lige nu: Hvor får vi energien fra, er den sikker og er den grøn for klimaets skyld?
- Vi arbejder i DI Energi for at sikre, at værdikæden, som vi arbejder med i hele industrien og dansk erhvervsliv, hænger sammen om denne opgave; at vi skal have elektrificeret vores forbrug. Og ikke kun i Danmark, men også på EU-plan, lød det fra Troels Ranis.
Kom med 2. juni, når DI afholder eventet Grøn strøm til industrien
Stigende forbrug af grøn strøm
I Danmark har elforbruget været let stigende de seneste år. Siden 2015 er det steget med 14 procent, og i de 20 år, DI Energi har eksisteret, er Danmarks elproduktion gået fra at 20 procent kom fra vedvarende energikilder til 88 procent i 2024 fra vedvarende kilder – primært båret af stor vindenergiproduktion.
- Danmark ligger langt over EU-gennemsnittet, som ligger på 46,9 procent. Faktisk var Danmark sidste år det EU-land, som havde den højeste andel af vedvarende energi i elforbruget, selv om Norge og Island var en my bedre end os, siger Troels Ranis.
Udviklingen er særligt gået stærkt i de seneste par år, idet Danmarks andel af vedvarende energi i elproduktionen til sammenligning var på 66 procent i 2015.
- Men om 20 år skal Danmark være CO2-neutral. Derfor er der brug for finansieringstiltag på både EU- og dansk niveau, der kan understøtte omstillingen af industrien til elektrisk forbrug, siger Troels Ranis.
Til det formål har EU-Kommissionen har netop stillet forslag om en ny Industrial Decarbonization Bank, der i første omgang vil udlodde 1 mia euro i 2025 i en auktion til dekarbonisering af industrielle nøgleprocesser på tværs af sektorer.
På dansk grund er Erhvervspuljen genåbnet med 300 mio. kr. til omstilling af industrien.
- Den slags tiltag er nødvendige for at sætte skub i elektrificeringen, men det kan ikke stå alene. Der er samtidig brug for et mere velintegreret elmarked for at komme i mål med en markedsbaseret omstilling, hvor bl.a. handel på markeder for fleksibilitet kan forbedre businesscasen for elektrificering af industrien markant, siger Troels Ranis.
Læs også: Marie Bjerre: Konkurrencekraft er topprioritet for dansk EU-formandskab
Stop bureaukratiske forsinkelser
Derudover er det ifølge Troels Ranis centralt, at der sker en udbygningen af elnettet, som skal kunne transportere større mængder strøm ud til kunderne.
– Her er bureaukratiske forsinkelser en udfordring. Der er brug for, at både EU- og danske politikere tager ansvar og finder en løsning, så godkendelsesprocesser ikke spænder ben for den grønne omstilling. Vigtige infrastrukturprojekter bør som minimum have samme adgang til hurtig sagsbehandling som vedvarende energi i fremskyndelsesområder.
Han opfordrer samtidig til, at der findes politiske løsninger, der kan lette adgangen til grøn strøm og elektrificering lokalt i erhvervsområdet.
– Med det nye bygningsdirektiv stilles der krav om, at flere og flere virksomheder skal anlægge solceller på taget frem mod 2030. Samtidig er det en udfordring for virksomhederne at opnå nettilslutning til den nye solproduktion, hvis en tilslutning vil kræve netudbygning. Her bør politikerne se nærmere på mulighederne for at dele strømmen med naboerne, fx i et industriområde, siger Troels Ranis.
Læs også: Ubeslutsomhed er den direkte vej til recessionens kløer
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
