Danske virksomheders bøvl bliver hørt i hjertet af EU
DI-rapport med virksomheders konkrete eksempler på bøvlede regler er nu på EU’s bord. Så ved politikerne, hvor de skal tage fat.
Danske virksomheders bureaukratiske benspænd bliver der nu for alvor lyttet til i EU. Det blev helt konkret sikret i sidste uge, hvor DI’s rapport med 25 eksempler på bøvlede regler fra medlemsvirksomheder indenfor byggeri, produktion og handel blev overrakt til kabinetschef Michael Hager. Han er den højest placerede embedsmand i EU's indre maskineri i indsatsen for at reducere administrative byrder.
Michael Hager fik den nye rapport ved et møde i Dansk Industri, hvor han mødte de virksomheder, flere af dem SMV’er, som har bidraget med eksempler på, hvordan lovgivningen rammer dem. Ved mødet uddybede virksomhederne deres udfordringer.
- Virksomheder kan ofte have en følelse af ikke at blive lyttet til, når de taler om, hvordan nye regler udgør tunge administrative byrder for dem. Derfor sætter de enormt meget pris på, at Michael Hager viser interesse og møder dem i øjenhøjde, forklarer Sine Linderstrøm, der er fagchef for små og mellemstore virksomheder. Hun tilføjer:
- Kabinetschefens besøg er et super vigtigt signal om, at EU tager den her dagsorden seriøst, når de er klar til at møde de danske virksomheder, der bliver ramt af den voldsomme stigning i EU-lovgivning.
Læs også: Værsgo: Den mest detaljerede kortlægning af regelvanvid
Konkrete eksempler centrale
Michael Hager er kabinetchef for EU-kommissær Valdis Dombrovski, der er den ansvarlige kommissær for økonomi og produktivitet med fokus på implementering og regelforenkling. Michael Hagers opgave er blandt andet at identificere bøvlede regler og arbejde på at løse dem. I den proces er det helt afgørende, at få konkrete eksempler på bordet. Og det leverer danske virksomheder i DI’s nye katalog.
Forenklingen af regler er blandt topprioriteterne i EU og ikke mindst under det danske EU-formandskab, som indledes 1. juli. Og det er ikke uden grund. Alene i 2024 lød regningen til virksomhederne for ny EU-lovgivning på 9,7 mia. kr., viser Erhvervsstyrelsens beregninger.
- Det er helt uset i forhold til tidligere år, og kommer til at være en varig omkostning, der bare fortsætter. Det påvirker selvfølgelig danske og europæiske virksomheders konkurrenceevne, siger Sine Linderstrøm.
DI's nye byrderapport giver et dybdegående indblik i, hvordan administrative byrder rammer danske virksomheder i praksis.
- Rapporten indeholder konkrete eksempler, og peger på konkret lovgivning, der er unødvendigt bøvlet. Den viser med andre ord, hvor politikerne kan tage fat, når de siger at de vil styrke konkurrenceevnen for danske og europæiske virksomheder, forklarer Sine Linderstrøm.
DI's politiske direktør Morten Høyer overrakte byrderapporten til kabinetchef Michael Hager.
Foto: Thomas ArnboFakta
Rapporten "Ikke Mere Regelvanvid" er udarbejdet i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Implement Consulting Group og bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt knap 500 virksomheder samt dybdegående interviews med DI medlemmer inden for byggeri, produktion og handel.
Den viser, hvordan uklare regler, fragmenterede digitale indberetninger og langsomme godkendelsesprocesser skaber store frustrationer i hverdagen.
Hovedpunkter fra DI’s Byrdekatalog 2025:
Kraftig stigning i regulering: Antallet af love og bekendtgørelser i Danmark er steget med næsten 70 pct. siden 2001.
Administrative byrder trækker ned: 79 pct. af virksomhederne ser færre administrative byrder som det vigtigste for konkurrenceevnen – mere end for eksempel adgang til arbejdskraft.
GDPR og rapportering ligger i top: 61 pct. af DI's medlemmer peger på GDPR som en byrde for deres virksomhed, kun overgået af indberetninger til det offentlige på 64 pct.
Krav om tidsregistrering: 55 pct. af alle virksomheder – og 69 pct. af de store – oplever krav om arbejdstidsregistrering som en belastning.
Udgifter til efterlevelse: Særligt små og mellemstore virksomheder presses af omfanget og kompleksiteten i indberetninger, dokumentationskrav og tekniske reguleringer.
Manglende harmonisering i EU: Virksomheder oplever uensartet håndhævelse og fortolkning af regler på tværs af medlemslande – fx ved CE-mærkning, produktkrav og AI-regulering.
Konkret virkning for virksomheder: Virksomheder må allokere betydelige ressourcer til at leve op til bureaukratiske krav – fx at ansætte ekstra medarbejdere blot for at håndtere rapportering på emballage og miljødata.
Fire gennemgående problemer i reguleringen:
- Uklarhed og mangelfuld vejledning om reglerne
- Dobbeltarbejde og fragmenterede, digitale indberetninger
- Uens håndhævelse og manglende harmonisering på tværs af lande
- Manglende proportionalitet mellem krav og den reelle risiko eller gevinst
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
