Endnu er Trumps budgetforslag ikke vedtaget, men der er bekymringer på Wall Street og i erhvervslivet om konsekvenserne for udenlandske investeringer i USA, fortæller DI's udsendte i Washington, Peter Bay Kirkegaard.

Foto: Frederik Bo Vesterholm Thomsen
13.06.25 DIB Nyheder

DI: Sådan skal du forstå Trumps hævnskat

Donald Trump vil skrue op for skatten på udenlandske virksomheder for at finansiere USA’s budget. DI's ekspert i Washington her hvordan.

USA's talrige toldsatser overfor en stribe lande er blot et af flere virkemidler, hvor den amerikanske præsident forsøger at fremme amerikanske interesser på bekostning af vilkårene for udenlandske virksomheder. Donald Trump vil således også bruge skat til at indfri dette mål.

En stribe større danske virksomheder følger nøje med i disse skatteændringer – der kan få betydning for samtlige virksomheder med aktiviteter i USA – hvis ændringerne bliver til virkelighed.

I præsidentens budgetforslag som er på vej igennem Kongressen, den såkaldte ”One Big Beautiful Bill Act”, er et af punkterne ”Revenge Tax” eller mere formelt Sektion 899, der vil få indflydelse på udenlandske virksomheder, pensionskasser og privatpersoner, som har skattepligtig indkomst i USA.

Læs også: USA - hævnskat, Kina og militærparade

Store bekymringer på forhånd

Foreløbigt har Repræsentanternes Hus givet grønt lys med det smallest mulige flertal, mens Senatets behandling endnu ikke er overstået.

- Vi ved endnu ikke, hvornår Senatet stemmer om budgetpakken, men både på Wall Street og i erhvervslivet er der imidlertid store bekymringer om forslagets negative konsekvenser for udenlandske investeringer i USA. Om det pres kan medvirke til at overbevise moderate republikanere til at stemme nej, er uafklaret, forklarer DI’s ekspert i Washington Peter Bay Kirkegaard, der følger forhandlingerne tæt.

Han gennemgår her, hvordan Sektion 899 er skruet sammen. Grundlæggende er det en reaktion på skatter fra andre lande, som USA finder urimelige. For Danmarks vedkommende drejer det sig dels om det såkaldte Kulturbidrag, hvorefter streamingtjenester – der typisk er amerikanske – skal betale 5 pct. af deres danske omsætning som et bidrag til at lave dansk medieindhold.

Dels drejer det sig om en OECD-aftale om minimumsbeskatning, der forpligter lande til at beskatte virksomheder fra andre OECD-lande, hvis de betaler mindre end 15 procent i skat i deres hjemland. Danmark har tilsluttet sig den aftale, mens Trump trak USA ud af aftalen, da han tiltrådte.

Sektion 899 står på to ben

Det ene ben er en beskatning på op til 20 pct. af ikke-amerikanere. Det vil sige en skat på forskellige indtægtstyper, som personer, virksomheder, fonde og regeringer har opnået i USA. Det kan eksempelvis være indtægter fra aktieudbytte, renteindtægter eller royaltybetalinger.

- Så en dansk virksomhed, som får royaltybetalinger fra en amerikansk virksomhed, der sælger deres produkt i USA, risikerer en væsentligt øgede skattebetaling i USA. Der lægges op til at øge beskatningen med 5 pct. point over fire år, dvs. en maksimumsats på 20 pct., forklarer Peter Bay Kirkegaard.

Det andet skatteben er en udvidelse af den såkaldte BEAT-beskatning, der sikrer at udenlandske selskaber betaler en minimumsskat i USA. Hidtil har der været en bagatelgrænse, således at virksomheder med under 500 mio. dollar i omsætning er gået fri af BEAT. Men den grænse vil Trump fjerne, så ingen går fri, hvis de har aktiviteter i USA.

- En række undtagelser og bagatelgrænser fjernes samtidig for udenlandske virksomheder, så de får færre muligheder for fradrag i deres skattebetaling, forklarer Peter Bay Kirkegaard.

DI i offensiven

 USA har allerede rettet fokus på det danske kulturbidrag. Det er således fremhævet på side 150 i den murstensrapport, som Trump stod og viftede med, da han offentliggjorde sine forskellige straftoldssatser på Liberation Day den 2. april. Den skat giver Trump et argument, som DI mener, at regeringen bør overveje at afmontere igen.

- Kulturbidraget risikerer at ramme alle danske virksomheders aktiviteter i USA, hvor det danske skatteprovenu på omkring 98 mio. kr. om året, ikke står mål med den øgede beskatning som danske virksomheder risikerer i USA, hvis altså sektion 899 vedtages. Det har vi gjort regeringen opmærksom på, forklarer Peter Bay Kirkegaard.

Desuden har DI via den europæiske paraplyorganisation, BusinessEurope, presset på overfor EU Kommissionen på at justere implementeringen af OECD-reglerne. DI’s fagleder for international skat, Sune Hein Lundbek, er formand for BusinessEuropes skatteområde.

Donald Trump forventer, at Sektion 899 kan bidrage med 116 mia. dollar til den amerikanske statskasse i løbet af 10 år.

Læs også: Ny USA-told sætter prop i del af dansk eksport

USA under Trump: Få overblik over konsekvenserne for din virksomhed

Læs mere

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Skrevet af:

Uffe Hansen