Det er vores opfattelse, at såvel erhverv som myndigheder efterspørger en aktør, der kan samle branchens synspunkter og agere som erhvervspolitisk talerør, siger DI Transports direktør, Hakon Iversen.

Foto: DI
27.06.25 DIB Nyheder

DI vil fjerne droners begrænsninger

Droneteknologien er i rivende udvikling, men vilkårene i luftrummet følger ikke med. DI går derfor i offensiven for at hjælpe branchen og styrker det interne setup.

Inspektion, montage, vedligehold på svært tilgængelige steder samt stribevis af transportopgaver. Eksemplerne er talrige på, hvor droner er et attraktivt og effektivt værktøj. Det mærker Dansk Industri også fra en række medlemsvirksomheder. Derfor skruer erhvervsorganisationen nu op for indsatsen på området, så potentialet kan få mere luft under vingerne.

- Teknologierne er der i høj grad. Men desværre er rammerne for at udnytte dem alt for begrænsede. Fra at være et foregangsland er vi godt på vej til at blive overhalet af vores nabolande, fordi der har manglet politisk prioritering i de senere år, forklarer branchedirektør Hakon Iversen, DI Transport.

Derfor ser han frem til, at en længe ventet ny dronestrategi fra regeringen vil blive fremlagt efter sommerferien.

- Vi efterlyser klare udmeldinger med mål og strategier på de rigtige områder. Her handler det ikke mindst om, at få sat navn og finansiering på hvem, der skal varetage styringen og overvågningen af luftrummet. Det er en forudsætning for at arbejde hen mod et integreret luftrum, hvor der er plads til bemandede fly og de ubemandede droner, siger Hakon Iversen.

Læs også: Danske droner har appetit på forsvarets vækst

Bedre vilkår uden for synsvidde

Som et eksempel på begrænsninger nævner branchedirektøren anvendelser af droner ved havvindmølleparker. Det indebærer, at dronerne flyver uden for operatørens synsvidde, hvilket er meget kompliceret og tidskrævende at få tilladelse til i dag.

  • Det er naturligvis ikke helt uden udfordringer, fordi der skal være helt styr på sikkerheden i luftrummet, herunder ikke mindst i forhold til den øvrige civile luftfart og til flyvevåbnet. Men vi savner nogle bedre vilkår for, at det kan lade sig gøre, siger Hakon Iversen.

DI vil være branchens stemme

Dansk Industris ekstra indsats på området betyder også, at der øremærkes flere kræfter til at løfte arbejdet. Dertil er der ambitioner om at blive et omdrejningspunkt for den civile droneindustri. 

- Det er vores opfattelse, at såvel erhverv som myndigheder efterspørger en aktør, der kan samle branchens synspunkter og agere som erhvervspolitisk talerør. Vi styrker derfor også på medarbejderfronten ved at tilføre flere ressourcer til arbejdet. Så vi er på rette spor, siger Hakon Iversen

DI Transport har i kraft af medlemsforeningen, Dansk Luftfart, samt en tæt kontakt til områdets myndigheder en naturlig position på området.  

- Hidtil har DI Transport arbejdet med dronesektoren i et mere uformelt udvalg, hvor en række DI-medlemmer deltager. Med beslutningen om at styrke den erhvervspolitiske indsats, skal der nu arbejdes mere aktivt side om side med Dansk Luftfart samt de øvrige interessenter i DI, forklarer Hakon Iversen.

Læs også: Forsvarsindkøber guider: Bliv leverandør til Forsvaret

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Hakon Iversen

Hakon Iversen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 4818
  • Mobil +45 9134 5096
  • E-mail haki@di.dk

Relateret indhold