50 procent af verdens fødevareproduktion er afhængig af kunstgødning. Det gælder også i EU, hvor en voksende del af forbruget er blevet importeret fra Rusland. I 3. kvartal 2024 kom 31 procent af EU's import af kunstgødning således fra Rusland.

- Efter Ruslands uhyggelige invasion af Ukraine blev der sat en bremse på importen af russisk naturgas til EU. Det har medvirket til en større import af russisk kunstgødning, som ikke er sanktionsbelagt. Det er sket, fordi produktion af kunstgødning er meget CO2 belastende og energitungt, så fordi de russiske producenter har rigelige mængder billig russisk gas, har deres kunstgødning været billigere end det, vi kan lave i EU, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Men det er der nu sat en prop i, da Rådet netop har vedtaget et forslag om at indføre stigende toldsatser på den russiske kunstgødning. Kun Ungarn stemte imod forslaget, som vil betyde, at tolden i juli 2028 vil være på 230 kroner pr hektokg. I runde tal svarer det til den pris, kunstgødning i dag kan købes til uden toldsatsen.

- På den baggrund vil tolden med al sandsynlighed betyde et fuldstændigt stop for EU’s gødningsimport fra Rusland, siger Troels Ranis.

Grønne projekter står stille

Det efterlader dog også et problem for Danmark, der er afhængig af importeret ammoniakbaseret kunstgødning. Faktisk importerer vi for 2 milliarder kroner årligt.

- Men vi har ekspertise til at producere det i Danmark med grønne energikilder, så vi kunne teoretisk blive eksportør af grøn kunstgødning til vores nabolande, siger Troels Ranis.

Ifølge gødningsproducenten Yara kan kunstgødning fremstilles med brug af vedvarende energikilder som vind, sol og brint. Det gør de allerede på anlæg i Norge, Nederlandene og Australien, hvor produktionen sker med kun halvt så store udledninger af klimagasser som fra de fleste producenter uden for EU. Med banebrydende brint-teknologi kan producenten skære yderlige 70-90 procent af klimabelastningen.

Den teknologi kan hjælpes på vej af Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), som med projektet Høst PtX Esbjerg vil bruge vedvarende energi til at producere omkring 100.000 tons grøn brint. Det svarer til 600.000 tons grøn ammoniak, der kan bruges som råstof til gødningsproduktion.

- Den endelige beslutning om at sætte gang i Høst PtX Esbjerg med en investering på 2 milliarder euro bliver først taget når der politisk er banet vej for investeringen. Men lige nu er der grønne projekter, der står stille, fordi der ikke er nok incitament til at kaste penge i det. Den private kapital er til stede, og derfor skal der skubbes på en udvikling, der giver virksomheder incitament til at tage investeringsbeslutninger, hvis det skal blive til noget, siger Troels Ranis.

Læs også: Virksomheders elpriser er 2-3 gange højere end i USA og Kina

Stimuler efterspørgslen

En konkurrencedygtig hjemlig produktion af kunstgødning kræver ifølge Troels Ranis en fokuseret udvikling af brint- og ammoniakproduktion gennem Power to X.

- For at kunne blive selvforsynende og skabe et eksportmarked kræver det, at vi får smidigere myndighedsprocesser i forbindelse med godkendelse og sagsbehandling. Dertil skal vi udbygge infrastruktur og elproduktion, så vi kan bringe omkostningerne ned for energien. Og sidst men ikke mindst skal efterspørgslen på den grønne gødning stimuleres, så betalingsvilligheden mellem produktion og forbrug balanceres, siger Troels Ranis.

Læs også: 8 punkter skal styrke EU's konkurrenceevne