Værsgo: Her er den mest detaljerede kortlægning af regelvanvid
Efter et omfattende forarbejde fremlægger DI’s Lars Sandahl nu rapport med talrige eksempler på virksomhedernes bøvl og byrder. Det giver regeringen ekstra skyts til oprydning under EU-formandskabet.
Konkurrenters robotter, der ikke lever op til EU’s produktkrav. 10.000 varenumre på emballage som skal vejes hver for sig. Dokumentation for hvilket træ en papkop er lavet af. Massivt papirarbejde for at godkende en enkelt kælderdør.
Erhvervslivet bøvl med bureaukratiske byrder er et centralt tema for Dansk Industri, som derfor har samlet 25 helt konkrete eksempler på afrapporteringer og kringlede regler, der koster virksomheder dyrt – både økonomisk og i konkurrencekraft.
Kataloget "Ikke Mere Regelvanvid" spilles nu ind til politikere og regering, der 1. juli overtager formandskabet i EU med netop forenkling og konkurrenceevne som to af de vigtigste prioriteter. Myndighederne i både Danmark og EU har efterlyst konkrete eksempler – og det leverer DI nu på basis af et grundigt forarbejde, baseret på svar fra 500 virksomheder samt interviews med et udvalg af disse inden for byggeri, produktion og handel.
Læs også: Danske virksomheders bøvl bliver hørt i hjertet af EU
Enestående kortlægning
- Danske virksomheders administrative byrder har aldrig været større – til trods for politiske løfter og på trods af årtiers debat. Nu har DI udarbejdet den hidtil største og mest detaljerede kortlægning af, hvordan virksomhederne oplever byrderne i dagligdagen og hvor alvorligt problemet er for virksomhederne. Den virkelighed som virksomhederne oplever med regler og rapportering, nærmer sig groteske forhold, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
Undersøgelsen viser, at mængden af love og bekendtgørelser i Danmark vokset med næsten 70 procent siden 2001. Danmark har med EU-formandskabet en unik mulighed for at tage livtag med virksomhedernes byrder.
- Hvis vi vil styrke Danmarks konkurrencekraft – og Europas for den sags skyld – så skal vi turde rydde op i de mange lag af regler og indberetninger, der forhindrer virksomhederne i at bruge deres tid på det, de er bedst til: at skabe vækst, innovation og arbejdspladser, siger han.
Byrderapporten blev også i sidste uge overrakt til den mest indflydelsesrige embedsmand i EU, når det kommer til regelforenkling. Læs mere om det her.
Input efterspurgt
Regeringen har løbende inddraget DI og erhvervslivet i at blive konkrete i kritikken af regelbyrderne. Det gjorde Europaminister Marie Bjerre blandt andet i april, da DI fremlagde sine mere overordnede input til det danske formandskab, Turn setback into comeback. Det blev vel modtaget af ministeren.
- Jeg er glad for, at I byder så konstruktivt ind og kommer med konkrete forslag til os. Det er meget værdifuldt for os, for det er jer, som har hånden på kogepladen, og jer der mærker, når konkurrencevilkårene er anderledes fra jeres kinesiske eller amerikanske konkurrenter. Og jeg håber, at I vil blive ved med at presse på. Det er den eneste vej til at få løst de udfordringer, vi står med, sagde hun ved den lejlighed.
Læs også: Konkurrencekraft er topprioritet for dansk EU-formandskab
GDPR og rapportering fylder mest
Især krævende og alt for komplekse og besværlige regler om databeskyttelse (GDPR) og rapportering til offentlige myndigheder topper listen over de byrder, der rammer virksomhederne hårdest.
Hele 61 procent peger på GDPR som en væsentlig udfordring, tæt fulgt af indberetninger til myndighederne, som er unødigt komplekse og ukoordinerede.
Ifølge DI er det ofte udfordringer som internationale konkurrenter slet ikke har. DI’s undersøgelse sætter ikke kun tal på byrderne. Der er tale om et omfattende katalog med en række helt konkrete og groteske eksempler: Små virksomheder, der må ansætte medarbejdere blot for at veje emballage på grund af nye regler om produktansvar, og virksomheder, der bruger uforholdsmæssigt mange timer på at indhente og indberette data, som de oplever ikke bliver brugt til noget og dermed ikke har reel værdi – hverken for dem selv eller for samfundet.
- Vi ser virksomheder, hvor innovative kræfter drukner i bøvlet administration og vidt forskellig implementering af regler. Når det er lettere at oprette en webshop i udlandet end i Danmark, har udviklingen taget en forkert drejning, siger Lars Sandahl Sørensen.
Fakta
Rapporten "Ikke Mere Regelvanvid" er udarbejdet i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Implement Consulting Group og bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt knap 500 virksomheder samt dybdegående interviews med DI medlemmer inden for byggeri, produktion og handel. Den viser, hvordan uklare regler, fragmenterede digitale indberetninger og langsomme godkendelsesprocesser skaber store frustrationer i hverdagen.
Hovedpunkter fra DI’s Byrdekatalog 2025
Kraftig stigning i regulering: Antallet af love og bekendtgørelser i Danmark er steget med næsten 70 pct. siden 2001.
Administrative byrder trækker ned: 79 pct. af virksomhederne ser færre administrative byrder som det vigtigste for konkurrenceevnen – mere end for eksempel adgang til arbejdskraft.
GDPR og rapportering ligger i top: 61 pct. af DI's medlemmer peger på GDPR som en byrde for deres virksomhed, kun overgået af indberetninger til det offentlige på 64 pct.
Krav om tidsregistrering: 55 pct. af alle virksomheder – og 69 pct. af de store – oplever krav om arbejdstidsregistrering som en belastning.
Udgifter til efterlevelse: Særligt små og mellemstore virksomheder presses af omfanget og kompleksiteten i indberetninger, dokumentationskrav og tekniske reguleringer.
Manglende harmonisering i EU: Virksomheder oplever uensartet håndhævelse og fortolkning af regler på tværs af medlemslande – fx ved CE-mærkning, produktkrav og AI-regulering.
Konkret virkning for virksomheder: Virksomheder må allokere betydelige ressourcer til at leve op til bureaukratiske krav – fx at ansætte ekstra medarbejdere blot for at håndtere rapportering på emballage og miljødata.
Fire gennemgående problemer i reguleringen:
- Uklarhed og mangelfuld vejledning om reglerne
- Dobbeltarbejde og fragmenterede, digitale indberetninger
- Uens håndhævelse og manglende harmonisering på tværs af lande
- Manglende proportionalitet mellem krav og den reelle risiko eller gevinst
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
