Advarsel: Fransk og tysk har kurs mod glemmebogen
Nyt fald i interesse for sprogkundskaber kan ramme erhvervslivets eksportmuligheder, mener DI. Uddannelsesminister vil gøre sprogstudier mere attraktive.
I en tid, hvor Europa skal stå mere i egen ret, er der brug for styrkede sprogkundskaber i tysk og fransk – ikke det modsatte. Og det er desværre netop den vej, det stadig går, konstaterer DI’s chef for videregående uddannelser, Mikkel Haarder, efter at ansøgningsfristen for at søge ind på videregående uddannelser under kvote 1 udløb i weekenden.
Her faldt ansøgertallet til to af de største europæiske sprog med yderligere 13 procent til 61 sammenlignet med ansøgertallet for et år siden.
- Europa rykker tættere sammen i disse år. Netop derfor er det vigtigt, at vi også har tysk- og franskkompetencer til rådighed. Det er på høje tid, at vi får vendt den udvikling – det kræver en akut indsats fra politisk side at fastholde de faglige miljøer, siger Mikkel Haarder.
Det faldende ansøgertal smitter af desuden af på hele fødekæden, både på ungdomsuddannelserne og i folkeskolen, idet der kommer til at mangle undervisere på sigt.
Minister vil styrke sprogfag
Engelsk er stadig virksomhedernes foretrukne fremmedsprog, men derefter kommer tysk og fransk. Sprogkundskaberne er en vigtig brik i at skabe de bedste muligheder for at drive handel og eksport på en række markeder. Specielt i en tid, hvor der geopolitisk er meget uro, som kan gøre det mere attraktivt at satse på eksport til andre dele af Europa.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er også bekymret over den faldende tendens. Hun mener, vi har glemt betydningen af de sproglige kompetencer.
- Det bekymrer mig, at søgningen til sproguddannelserne falder fra et i forvejen lavt niveau i en ny geopolitisk virkelighed, hvor vi har brug for at blive dygtigere og ikke dårligere til at forstå hinanden, siger hun i en pressemeddelelse.
Ministeren vil derfor undersøge om sproguddannelserne kan styrkes eventuelt som supplement til de studerendes kernekompetencer.
- Kombinationen af en stærk faglighed og praktiske sprogfærdigheder er attraktiv for mange virksomheder – uanset om det er ingeniøren, der kan tale tysk, eller juristen, der kan begå sig på fransk, siger hun.
Beskæringer giver ingen mening
Ansøgningsfristen viste samtidig en stigende interesse for de naturvidenskabelige STEM-uddannelser. Og det er positivt, siger Mikkel Haarder. 19.877 har søgt ind på en STEM-uddannelse, hvilket er en stigning på 1 pct. på et år.
-Det glæder mig meget, at de unge vil arbejde med teknologi, og at de kan se en spændende fremtid for sig i de mange danske virksomheder, der udvikler teknologiske løsninger, siger han.
Men han ærgrer sig også over sektordimensioneringen på universiteterne, der betyder, at mange unge, der drømmer om at blive for eksempel ingeniører, erhvervsøkonomer og it-specialister vil blive afvist, fordi der ikke er pladser nok.
- Og det er til trods for, at vi som samfund i den grad har brug for dem. Det giver absolut ingen mening, siger Mikkel Haarder.
Læs også: Reform kørt af sporet
Danskere afviser nedskæringer
Mikkel Haarder og DI står langt fra alene med den kritik. En ny DI-analyse viser således, at to ud tre danskere mener, at arbejdsmarkedets mest efterspurgte universitetsuddannelser skal undtages for universitetsreformens nedskæringer af studiepladser. Opbakningen er bred på tværs af geografi, uddannelsesniveau, alder og politisk ståsted.
Analysen bygger på 1.527 besvarelser i en spørgeskemaundersøgelse.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
